søndag den 27. februar 2011

Weekend ophold på Hotel Søparken i Aabybro

For snart 2 år siden holdt vi vores bryllupsfest på Hotel Søparken i Aabybro. Vi havde den bedste dag, og var meget imponeret over servicen og standarden på hotellet. I forbindelse med festen fik vi et gavekort på et weekend ophold for 2, som skulle bruges indenfor 2 år. Utroligt nok har vi ikke fået taget os sammen til at benytte os af det, men vi blev enige om at bruge det SKULLE det.

Derfor var vi afsted i denne weekend, selvom Aabybro i iskold februar ikke er det mest eksotiske. Vi kunne vælge mellem 12 forskellige steder, men grundet mangel på bil var vores muligheder begrænset. Men vi valgte at tage tilbage til Aabybro, for om ikke andet kunne vi jo bruge weekenden på at mindes vores fantastiske bryllup.


Vi fik kaffe/te og en fin chokoladekage med en frugtfløde på toppen til vores eftermiddagskaffe. Aftensmaden var en lækker buffet med en hønsesalat (inkl. ananas og bacon), rejesalat, varmrøget laks med grønne asparges, svampesalat, suppe og brød. Som "hovedret" var det en god steg, kyllingespyd, tigerrejer, flæskesteg, flødekartofler og salatbar, og til dessert var der pæretærte med creme fraiche.

Jeg er ikke rigtigt en buffetpige, men det smagte dejligt, og vi bare SÅÅÅ mætte bagefter. Den "bland-selv" slik vi havde taget med til Melodi Grand Prix rørte vi overhovedet ikke!

Morgenmaden var igen en buffet, denne gang med pølser, æg (kogte og scrambled), rundstykker og franskbrød. Pålæg og ost, yoghurt, cornflakes og havregryn... samt mælk, juice og frisk frugt. Det var ikke verdens bedste morgenmad, men i modsætning til aftensmad, hvor jeg ikke er så vild med buffet, ELSKER jeg morgenmadsbuffet - jeg er en rigtig morgenmadsperson.

Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig weekend, og det var dejligt at komme en tur hjemmefra. At det kun kostede os en smule i busbilletter samt 2 øl og 2 vand til aftensmaden gjorde det bestemt ikke værre :o)

lørdag den 26. februar 2011

Dagens ret x 2 og dagens indkøb

Endnu engang er jeg løbet ind i "sidst-på-ugen-træthed" og har derfor ikke rigtigt fået opdateret herinde. Men onsdag stod menuen på en omgang marineret kylling med krydret speltsalat


Opskriften er fra slagteren:
4 kyllingebryst
Salt og peber
1 tsk. olie

Speltsalat
2 dl. parboiled spelt
4 dl. bouillon
500 g broccoli
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
2 spsk. citronsaft
1 løg – gerne rødløg
1 dl. rosiner
100 g tørrede abrikoser
35 g soltørrede tomater
Frisk eller tørret mynte

Tilbered spelt i bouillon efter anvisning på emballagen. Del broccolien i helt små buketter og læg dem i en skål. Hæld rigelig kogende vand over. Læg stanniol eller låg på. Lad det stå 5 minutter. Hæld vandet fra og lad broccoli dryppe af i en si. Rør spelten løs med en gaffel. Tilsæt knust hvidløg, olie,
citronsaft, fintsnittet løg, rosiner, fint strimlede abrikoser og tomater. Smag til med salt, peber og hakket mynte. Vend broccolibuketter i salaten.
Varm olien på en pande ved god varme. Kom kødet på panden og brun det 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg ca. 6 minutter på hver side til kødet er gennemstegt. Vend jævnligt.
Skær evt. brystet i tykke skiver ved servering og drys med groft peber.

Det smagte virkelig lækkert, og næsten endnu bedre dagen efter da jeg smed et æble i skiver i til min frokost.

I går efter arbejde tog vi ud på vores ugentlige indkøbstur, og i vognen røg lige en (ikke helt) lille ting til junior - en Tigerdyr-krammebamse. Den betyder at den kæmpe Grisling bamse vi har ikke helt dominerer med sin lyserøde farve


onsdag den 23. februar 2011

Mini-madbloggertræf

Ja, jeg ved godt at jeg er lidt bagud i forhold til de andre... men hvorom alting er var jeg i går til før-madbloggertræf-spisning hos MissMuffin sammen med Line og Bitten. Vi skulle arrangere noget kørsel til madbloggertræf d. 12. marts... og det var bare en rigtig hyggelig aften. Sabina havde lavet en lækker velkomstdrink og nogle fabelagtige stænger. Desuden havde hun lavet en lækker hovedret - Sennepskylling med bacon svampe og mandelgremolata

Jeg havde desværre glemt mit kamera, så billederne har Line venligst udlånt :o)

 Hyggelig stemning og levende lys :o)

 Lækker, lækker hovedret...

 Søde Emma bliver nusset af mig :o)

Bitten og Lines lækre Red velvet cupcakes med kogt frosting

Jeg havde lidt sneget mig med efter de andre havde planlagt det, så som den dårlige gæst jeg er havde jeg ikke bidraget med noget... altså udover min tilstedeværelse og vindende personlighed (lol). Men forhåbentlig kan jeg få lov at råde bod på det en anden gang...

mandag den 21. februar 2011

Dagens - forsinkede - ret...

Dagens ret i dag har stået på slagterens kalvekarbonader med stuvede porrer og kartofler.



Vi har ikke helt fulgt opskriften fra slagteren i dag, det skulle have været en porre"creme" af en slags, men jeg kom sent hjem i dag, for min bror og jeg landede i kyllingekøen lige ved Nørresundby.

Vi sad fuldstændig stille i 1½ time - men var vi kommet bare 5 min. senere kunne vi have nået at køre fra ved afkørelsen før. Men sådan skulle det ikke være - men der var jo ikke meget andet at gøre end at vente... og vente... og vente.

Men hold da fast, da vi så kom forbi lastbilen der var væltet var det et skrækkeligt syn. Førerhuset var slemt tilredt, og jeg var lige ved at tude da jeg så de små kyllinger som sad og så skrækslagne ud - det var næsten mere end mine stakkels graviditetshormoner kunne klare, så jeg har tænkt på de små stakkels kyllinger lige siden

søndag den 20. februar 2011

Kødbox fra slagteren...

Som jeg evig og altid piver om på bloggen, så synes jeg selv at jeg har rigtig meget om ørerne, og ikke nok tid. Ligesom vi hver uge får en kasse med frugt og grønt fra Skagenfood har vi nu prøvet at købe en Kødbox fra vores lokale slagter. Vi prøver hver uge at lave madplan og handle stort ind, men det sætter nogle gange sine begrænsninger når man ikke har en bil, hvor meget man kan slæbe. Derfor blev vi enige om at prøve at købe en omgang kød - og i det vi kun er 2 i hustanden bliver der til mere en 14 måltider.

I går fik vi under alle omstændigheder hentet boxen, og fik derfor også det første måltid derfra: Panderet med nudler, broccoli og saltede peanuts.


750 gram pande ret
1 pk. æg-nudler
1 hoved broccoli skåret i mindre stykker - vi brugte grønne bønner i stedet (de flade)
1 håndfuld peanuts

Opskriften fra slagteren passer ikke helt på hvad jeg gjorde...

Rens og skær bønnerne i ca.2 cm stykker. Tilbered nudlerne efter anvisning fra pakken. Sautér panderetten af i gryde eller wok med bønnerne, tilsæt til sidst de tilberedte nudler. Drys groft hakkede peanuts ud over

Det var ualmindeligt simpelt, og smagte også godt.

onsdag den 16. februar 2011

Boller i karry + endnu et billede af junior

Jeg har lagt mærke til, at mine kolleger beklager sig over, at jeg aldrig får "normal" mad, og min frokost altid er spændende! Jeg synes ikke det er så galt, men i går kan man vist kun sige at vi fik "normal" mad - nemlig boller i karry med ris. Det var endnu engang en af de ting hvor jeg ikke rigtigt kan komme med en opskrift, da jeg bare ligesom laver det. Men dejligt smagte det! Hvis der er noget, som ser en smule mærkeligt ud ved sovsen, så er det bare fordi jeg rev et æble i og lod det koge med i et par minutter...


I går var dagen hvor vi igen skulle have scannet junior, for at se om vi kunne se hans overlæbe... men hold da fast en stædig baby! Da vi først kom derind lå både hænder og fødder foran munden, men heldigvis fjernede han begge fødder og den ene hånd efter et stykke tid. Men overlægen kiggede også lige på størrelse, hjerte, køn m.m. og forsøgt alt hvad hun kunne at få kigget rigtig godt på overlæben, men det blev ikke til mere en måske 75% af den vi kunne se. Dog var hendes professionelle mening at der ikke var noget at komme efter, men tilbød en scanning igen om 6 uger - og hvorfor skulle vi dog sige nej tak til det! Nå, men vi fik et par 3d billeder med :o)

mandag den 14. februar 2011

Great Minds Think Alike - en lille Valentine's gave

Det er ikke fordi husbonden og jeg gør det helt store ud af Valentine's, men for os er det er god anledning til at HUSKE at give hinanden en lille erkendelighed. I år må man sige at vi har været nogenlunde enige om, hvad den anden skulle have af en lille ting...

 Jeg fik 4 store flødeboller fra Summerbird, og husbonden fik 6 små - lol :o)

Derudover fik jeg et lækkert urtefodbad til mine MEGET trætte små ben

søndag den 13. februar 2011

Hjemmelavet sushi!

Jeg synes ikke rigtigt at jeg har haft nogle graviditets-cravings - udover mad generelt :o) Men hvis jeg skulle tænke på en ting som jeg har haft en måske lidt øget lyst til er det nok sushi. Jeg har fået det et par gange, og prøvet ikke at spise for meget med tun og laks - og satset på at alle steder i DK overholder reglerne med nedfrysning af fisken.

Nå, men jeg tror alligevel ikke helt jeg har fået styret mine lyster - så derfor har vi i dag fået en sandt overflødighedshorn af hjemmelavet sushi. Det er jo ikke fordi det er svært, men tager alligevel lidt tid, som jeg sjældent her til hverdag.


Hele bordet med soya, wasabi, ingefær, wasabi-peanuts og lidt ekstra grønt tilovers fra forberedelsen. Ellers blev det til:

 Maki med surimi, ørredrogn, gul peberfrugt og forårsløg.

Maki med røget laks, laksepate, agurk og gul peberfrugt.

Maki med rejer, laksepate og agurk.

og i midten mit første forsøg på nigiri med røget laks og ørredrogn - de gik ikke så godt :o)

Salat med mormor-dressing og en lækker smoothie

Hold da fast jeg er træt! Mit overskud er nærmest ikke eksisterende. Derfor er det dejligt med nem og hurtig mad. Her til morgen fik vi en smoothie til morgenmad (og en franskbrød med nutella *savl*). Som sædvanligt når jeg laver smoothies er det meget på spitz-gefühl og influeret af hvad jeg har i køleskab og fryser.



I dag bestod den af ca. 1-1½dl frossen bærsymfoni, lidt ekstra frosne blåbær, 1½ æble, saft af ½ appelsin, 1 dl. mælk + 1 tsk vanillesukke. Mums, det var godt!


I går fik vi en kotelet med salat med mormor-dressing. Det var en lidt anderledes salat, men den var ikke så ringe endda


Frillicesalat med frugt, ristede hasselnødder og mormordressing (4 pers.) - fra Skagenfood

1 frillicesalat
3 æbler
100 g druer uden sten
100 g hasselnødder
¾ dl fløde
3 spsk. citronsaft
Sukker efter behag
Salt og peber

Rist hasselnødderne langsomt på en tør pande eller i ovnen ved 175 grader til skallen bliver mørk og helt tør. Lad nødderne køle lidt af, gnid skallerne af i et rent viskestykke og hak dem groft. Skyl salaten og snit den i 1 cm brede strimler. Skær æblerne i tynde både eller tern og halver druerne. Pisk fløde, citronsaft, sukker, salt og peber sammen og smag til. Anret salat, æbler og druer på et fladt fad. Dryp dressingen over og drys med nødder. Server straks til fisk, fjerkræ, kalv eller gris.

lørdag den 12. februar 2011

Fiskefrikadeller med råkostsalat + sådan kommer vores baby til at se ud!

Om fredagen er jeg absolut intet værd - så fredagens mad er som regel simpelt og hurtig at lave. I går fik vi fiskefrikadeller med råkostsalat (gulerødder, æbler, appelsinjuice og rosiner) + en klat "hjemmerørt" remoulade


og så prøvede jeg lige sådan en morph-tingest, og kan afsløre at vores kommende baby kommer til at se sådan her ud:


Hihi - jeg er spændt på om det kommer til at holde stik :o) Prøv selv morphing her: What-Will-My-Baby-Look-Like

onsdag den 9. februar 2011

Første indkøb til baby og risotto fra forleden

I dag efter at have været ved jordemoder, gik husbonden og jeg en tur i en børnetøjsbutik og købte den første ting til baby. Så snart jeg fandt ud af, at vi skulle have en dreng - og dermed skulle langt væk fra lyserødt og tyl - bestemte jeg mig for en hummel-dragt og heldigvis kunne husbonden også godt lide den



Forleden dag - jeg kan ikke huske hvilken - stod dagens ret på risotto med champignon, forårsløg og tigerrejer. Den blev lidt for "runny" men smagen fejlede bestemt ikke noget. Jeg elsker risotto, og synes det er så dejligt nemt og hurtigt at lave.

tirsdag den 8. februar 2011

Burger/sandwich med italiensk touch

Søndagens middag stod på en let omgang. Efter gæster det meste af weekenden, og lige rigeligt med anderester til frokost, skulle vi ikke have den helt store aftensmad.


Endnu engang fik vi en af de hjemmebagte burgerboller. Denne gang med kyllingeinderfilet, bresaola, cheddar, tomat, ruccula, mayonnaise og grøn pesto. Det smagte vidunderligt...

Pære Belle Hélene - opskrift

Ih, jeg ved det jo egentlig godt - jeg får aldrig en ordentlig madblog, hvis jeg ikke skriver opskrifter... men tit laver jeg mad på gefühl og har bagefter svært ved at huske hvad der kom i :o(

Men Heidi ville gerne have opskriften på chokoladesauce, så nu smider jeg lige både pærer og sauce ind.

Pære Belle Hélene (4 pers.)



4 modne, men faste pærer
400 gr. sukker
800 ml. vand
saft at en halv citron
1 vanillestang
Vanilleis
125 ml. fløde
150 gr mørk chokolade
lidt sukkerlage

Kog sukker, vand, vanille og citron op i en gryde, til sukkeret er opløst. Skræl pærerne og fjern kernehuset (de kan evt. dele på langs, hvis man vil) og put dem i gryden til sukkerlagen. Lad dem stå på blusset i ca. 20 min (lige under kogepunktet) eller indtil pærerne er møre. Tag gryden af blusset og lade pærerne afkøle i lagen.

Hak chokoladen fint. Kog fløden op i en gryde og tilsæt chokoladen. Rør godt rundt til chokoladen er opløst, og tilsæt et par skefulde af sukkerlagen fra pærerne.

Server begge dele med en god vanilleis.

mandag den 7. februar 2011

Weekendens And og Pære Belle Hélene

Her i weekenden havde vi besøg af vores gode venner fra Kolding, som vi igennem mange år har fejret Mortens aften sammen med - det startede egentlig som en dårlig undskyldning for at afprøve vores talenter med at lave and, og så er det bare foresat som en hyggelig tradition. Men siden de er flyttet retur sydpå kan vi som ikke regel finde tid til anden en helt alm. onsdag el. lign. og derfor blev det i år rykket til januar måned. Der blev vi så ramt af sygdom og måtte udsætte... men endelig lykkedes det i denne weekend.

Det var som altid hyggeligt at have dem på besøg, men desværre var deres lille datter dårlig 2 gange, så det gav en del bekymringer... og tøjvask!

Til eftermiddagskaffen havde jeg lavet romkugler af nogle kagerester. Det er altså en lækker måde at få brugt det hele på, men jeg glemte at tage et billede inden vi gik ombord i dem! Jeg lavede også nogle der var dyppet i chokolade - mums!


Aftensmaden bestod naturligvis af and med hele svineriet!, Hvide- brune- og franske kartofler, hjemmelavet rødkål, og brun sauce.


Forleden så jeg finalen i en omgang Masterchef hvor vinderen lavede pære belle hélene, og jeg blev meget inspireret - derfor stod desserten på en omgang af det. Jeg lavde hjemmepocherede pærer og chokoladesauce, men isen stod Føtex for :o) Det smagte simpelthen bare fantastisk! Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det selv



Som det sig hører og bør skulle vi have and med hele svineriet. Det var skisme ikke så ringe endda.

søndag den 6. februar 2011

Vores kommende familieforøgelse

Det er egentlig ikke så tit jeg skriver om meget personlige ting på bloggen, men dette fylder alligevel så meget, at det bliver jeg simpelthen nødt til at skrive om. Som flere gættede i sidste indlæg, er husbonden og jeg nemlig i den lykkelige situation at vi venter en lille dreng til juni. Det har været en lang, og til tider sej, kamp at nå her til, men vi begynder efterhånden at glæde os nu hvor jeg er over halvvejs.

I tirsdags var vi til MD scanning, og det gik okay. Hjerne, hjerte, blære, nyrer, navle osv. så altsammen rigtig fint ud, men det er åbenbart en meget stædig baby (gad vide hvor det kommer fra??? i hvert fald ikke fra moren) som bestemt ikke kunne tænke sig at fjerne hænderne fra munden. Derfor kunne jordemoderen ikke få lov at se babys overlæbe. Det betyder at vi skal derind igen d. 15. februar og scannes af en (supersød) overlæge. Jeg ved godt at jordemoderen sagde at hun ikke kunne se noget, og ikke gjorde noget som helst for at gøre os nervøse, men efter vi gik derfra har jeg været et omvandrende nervesammenbrud - jeg er overbevist om, at hun kunne se noget, men ikke ville fortælle det. Jeg ved godt at læbe/ganespalte er en minimal ting i forhold til fx. hjertefejl el. lign. Men jeg håber naturligvis at scanningen viser, at alt er helt som det skal være, og ellers må vi tage den derfra.

Udover det... så synes jeg godt nok at vores baby ligner Dobby på det her billede! Men mon ikke det bare er noget med nogle skygger :o)

torsdag den 3. februar 2011

Hvad kan årsagen mon være?? 37. kage

Jeg havde nedenstående kage med på arbejde i går... gad vide om der er nogle der kan gætte hvorfor?


Den bestod af:

Lyse bunde
Hindbærmousse
Lakridsmousse
PSC
Fondant

Den smagte rigtig dejligt, og bragte stor lykke hos mine kollegaer :o)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...