Sider

tirsdag den 29. maj 2012

Hele måltidet på grillen...

Det er ikke noget af det vi plejer at være bedst til. Vi er nok stadigvæk lidt traditionelle på det punkt - kødet på grillen, tilbehøret ved siden af. Men her i weekenden tog vi og endelig sammen, og lavede hele måltidet på grillen.

Det blev til en bøf, nogle pølser og et kartoffelfad. Det var ikke så ringe endda! :o)


Grill tallerken - 2 pers.
2 bøffer
"Steak rub" fra Santa Maria - er åbenbart ikke på deres website?! men som er RET godt!
3 gode pølser - vi fik nogle lækre ferske landpølser med svampe og bacon fra Føtex
8-10 kartofler
5-6 cherrytomater
1 løg
salt
Lime Pepper fra Santa Maria

Varm grillen op. Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Pil løget og skær det i skiver. Skyl tomaterne og skær dem halvt over. Smør en folie-bakke med lidt olie, put grøntsagerne deri, vend det godt sammen med salt og Lime Pepper, og sæt det på grillen under låg. Efter ca. 30-40 minutter bøffer gnedet i "Steak Rub" og pølser på grillen. Når alle delene er færdige kan der spises :o)

Jeg synes at grøntsagsfadet blev rigtig godt. Vi har som sagt ikke gjort så meget i grøntsager på grillen, men det kommer vi bestemt til i fremtiden. Det var let, lækkert og sundt :o)

2 kommentarer:

  1. Grønsager på grillen... det må I ikke snyde Jer selv for. Grønsags-spyd, hele portebello-svampe, squash... og jeg kunne blive ved. Der er nu noget ved grill-sæsonen ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de gode forslag :o) Det er helt sikkert noget, vi skal gøre mere ved :o)

      Slet