tirsdag den 21. februar 2012

Vikingetapas og Krondyr hos Lindholm Høje Café

Jeg har tit lidt svært ved at holde mig fra at købe nogle af de spændende downtown.dk tilbud, og her for et par uger siden var ingen undtagelse. Der købte jeg en 2-retters menu for 2 til frokost på Lindholm Høje Cafe inkl. adgang til museet. Det var i samråd med husbonden, som også syntes at det lød enormt spændende med en omgang vikingetapas og krondyr. Det passede heldigvis med at husbonden havde taget et par fridage, så vi kunne godt komme afsted, selvom det var om eftermiddagen.

Jeg har ikke før været inde i museet ved Lindholm Høje - som jo ellers ligger meget tæt på hvor vi bor, men lad mig starte med at sige, at jeg kan sagtens anbefale en tur derind, for det er ret spændende, men også en rigtig flot udstilling. Junior grinede hele vejen igennem udstillingen, og både husbonden og jeg var godt underholdt.

Men hvorom alting er, så handler dette indlæg mere om vores frokost. Vi var kun husbonden, junior og jeg i caféen, hvilket nok egentlig var godt nok for junior opførte sig langt fra eksemplarisk! Caféen er desværre en smule cafeteria-agtig i udseende, men er heldigvis fyldt med fine vikinge-fund og et par kostumer, og så er der den SMUKKESTE udsigt ud over åbne vidder, og hvor man næsten skulle tro at det var planlagt at der skulle ride et par islændinge-heste forbi og bringe endnu mere stemning. Vi blev modtaget af forpagteren Jesper Lynge, som næsten ligner en ægte viking med et stort skæg og et mindst ligeså stort smil :o) Junior var vist temmelig fascineret af skægget!

Vi startede med vikingetapas, og ja - det blev nok taget rigeligt med billeder, men lyset var simpelthen fantastisk fra de store vinduer

I skålene var der
set nærmest fra...
Mjødmarinerede tørrede abrikoser
Oliven fra Thassos
Rabarberchutney med rørsukker, sennepskorn, perleløg og ingefær
Syltede perleløg
Æbleløgmarmelade med rørsukker og rosmarin

tapasene var nærmest fra...
Hønsesalat af bornholmerhøne med skyr, røgsalt og kørvel
Gravet vildsvine filet med ramsløg, læsøsydesalt og rørsukker
Foie gras fra And (dyrevenlig, så vidt jeg kunne forstå - rart :o)
Gravet laks med ingefær, dild, læsøsalt, rørsukker, tang caviar (caviart) og citron
Hjemmemarineret tranebærsild med rødløg, tranebær og dild
altsammen serveret på smørristet sønderjysk brød (som åbenbart minder mest om den slags brød vikingerne spiste)


Dertil lækkert groft brød og koldt smør

Hovedretten var...
Helstegt krondyr fra køllen drysset med sydesalt og røget salt
Speltotto med bacon, champignon, fløde og vesterhavsost
Høvlet og olivenoliemarineret rødkål
Bagte rodfrugter pastinak, gulerod, selleri vendt i trøffelolie
Kikærte puré med frysetørrede hindbær
det hele drysset med kørvel og bladpersille


Det var VIRKELIG lækker mad, og det var serveret med varme, interesse og en god historie om både ingredienserne og hvordan det relaterede til vikingerne. vi lærte fx. at vikingerne lavede humus eller kikærtepure dog uden tahin og lign., men med rapsolie i stedet - noget som jeg helt sikkert skal prøve snarest.

Tapas'ne var super lækre og delikate - god sild, lækker laks, ganske okay fois gras, fantatisk vildsvin og delikat hønsesalat. De små tilbehør i skålene var også enormt lækre - søde, syrlige, skarpe og derfor spændende at blande lidt forskelligt til de forskellige tapas.

Hovedretten var også fabelagtig - kødet var lækkert smagfuldt og mørt. Rodfrugterne var meget lækre, kikærtepureen var blød og cremet, rødkålen var skarp og syrlig og speltottoen bare både blød, cremet og ost'et :o)

Maden var som sagt helt i top, det nærmede sig en kulinarisk oplevelse, og jeg kan slet ikke rose det nok. Det var flot anrettet og en tilpas mængde. Det var ikke noget af det, som vi ikke kunne lide, til gengæld var der ting vi bedre kunne lide end andre - jeg var sååååå pjattet med den speltotto, at jeg kunne have spist en spandfuld! Altså hvis ikke det var fordi jeg var super-møt :o) Jeg siger jer - prøv det! Mums!

og nej, jeg har ikke modtaget bestikkelse for at skrive disse rosende ord :o)

14 kommentarer:

  1. Mums den speltotto ser godt nok også lækker ost'et ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var bare såååå lækker ost'et :o)

      Slet
  2. Tak for de rosende ord, vi står nu her på Højen med blussende kinder, ranke rygge og ikke til at skyde igennem.

    kom snart igen -

    Kjøgemesteren alias Jesper Lynge og
    Eldir alias Peter Birk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - det er jeg glad for at høre, og jeg har kun skrevet min helt ærlige mening :o) Et nyt besøg er allerede i tankerne, men ikke i planerne endnu :o)

      Slet
  3. Nøøøj hvor ser det lækkert ud! Og så er det bare nogle fantastiske billeder... Jeg har også en svaghed for downtowns tilbud. Sprang dog desværre dette over, og det fortryder jeg nu. Håber den tapas også er til at få fingrene i udenfor tilbudet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig lækkert! Hvis det kommer igen, kan jeg kun anbefale at springe til, for det var MEGET bedre end jeg havde forestillet mig. Jeg er ikke helt sikker på, om tapasen er på menukortet endnu, men tror det er planen, så det er med at holde øje :o)

      Slet
  4. Hold nu op en smuk omgang og det lyder jo alt sammen virkelig lækkert! Måske skulle man hanke op i den lille familie og tage en tur derud også :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var både smukt og enormt lækkert, så jeg kan i hvert fald godt anbefale den tur dertil :o)

      Slet
  5. sikke en delikat anretning - det ligner et særdeles godt kuponkøb .... øv man ikke bor i nærheden af det sted ....

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt klart et af de bedste kuponkøb jeg har gjort mig :o) Hvis du nogensinde kommer i nærheden må du huske at besøge dem, men ja sådan synes jeg tit det er - man bor sjældent i nærheden af de spændende ting :o(

      Slet
  6. Nøj det ser og lyder rigtig lækkert og rigtig flot anrettet. Forstår godt du tog så mange billeder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det var bare sååååå lækkert! Smukt og smagfuldt og ja, der var bare så godt lys den dag :o)

      Slet
  7. helt fantastisk billede af min speltotto..

    du sagde tidligere at jeg måtte bruge billederne og som du sikkert ved så har flittigt brugt dine billeder af vores tapas,
    jeg kunne godt tænke mig at sende dit billede at speltottoen videre videre til england hvor vi skal lave en speciel celebration dinner den 7. marts
    (jeg husker selvfølgelig at nævne fotografen ;O)
    skynd dig og brok dig hvis det ikke er okay ;O)
    kh Jesper

    SvarSlet
    Svar
    1. Du bruger bare :o) Det er en ære for mig, at du har lyst til at bruge billedet og en lille gratis tjeneste til jeres fantastiske mad/restaurant giver jeg gerne! Til gengæld kan jeg se, at opskriften er røget i Good Housekeeping, så på den måde får vi jo allesammen lidt ud af det, for så kan jeg prøve at lave den selv :o)

      Husk for øvrigt, at jeg altid er klar til at være behjælpelig med billeder ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...