Vi skulle egentlig have haft roastbeef, men de havde kun et par stykker i butikken og de lå til omkring 260,- pr. stk. Det synes jeg var liiiige pebret nok til 2 personer, så i stedet faldt valgte på en oksecuvette. Det smagte skønt, og jeg glæder mig allerede til vi skal bruge resterne til en lækker biksemad :o)
Cuvettesteg med ovnkartofler 3-4 pers.
1 cuvettesteg, ca. 1,1-1,2kg
salt og friskkværnet peber
vand
1 kg kartofler
2 spsk olie
1 tsk tørret timian
Tænd ovnen på 225 grader.
Skrub kartoflerne, skær dem evt. en gang over, hvis de er for store, og put dem i en pose med olie og timian. Vend godt rundt så olie og timian fordeler over kartoflerne. Hæld kartoflerne ud på en bageplade med bagepapir og sæt i ovnen. Lad kartoflerne blive i ovnen ca. ligeså længe som det tager at stege cuvettestegen
Dup stegen tør og krydr med salt og peber. Læg stegen i et ovnfast fad, og sæt det i ovnen i 15 minutter. Skru derefter ned til 160 grader, og hæld lidt vand i bunden af fadet. Steg videre i ca. 25-30 minutter eller indtil et stegetermometer siger 55 grader. Tag stegen ud, lad den hvile i 15 minuter inden den skæres ud.
Lav en god sauce af væsken fra det ovnfaste fad, og server med den slags grøntsager du har lyst til. Vi fik dampede bønner og sukkerbrunede perleløg.
Som drikkevarer fik vi disse lækre æblemost købt på tilbud i Netto - det kan vi lide :o) De smagte skønt, men var desværre liiiidt små...
Mhhhmm, biksemad er ikke at kimse af ;)
SvarSletHilsen
// CUPCAKE-STYLISTEN //
Biksemad er top nice :o)
Slet