mandag den 30. juli 2012

Cornwall & London - shopping

Først vil jeg lige sige tillykke til min mor og far - de fejrer 46 års bryllupsdag i dag. Tillykke med dagen <3

Næste kapitel om vores ferie til England kommer endelig her. Til gengæld tror jeg, at det var heromkring at jeg virkelig skræmte især husbondens onkel - da jeg sad midt i indkørslen og tog billeder at indkøb?!? Jeg tror han var meget forvirret. Grunden til at jeg tog billeder, da vi var i England, var at vi havde begrænset mængde plads, og derfor måtte sende alle vores indkøb med svigerforældrene hjem. Men billeder skulle der jo til, og så tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne forsøge at være lidt kreativ :o) Som det kan ses på billederne, så købte vi nærmeste kun spiselige ting, køkkenting og bøger - ja, og så fik både husbonden og junior nye sko, men dem skal I nok bliver forskånet for :o)

Et meget smukt bambus skærebræt med fin grøn kant

Fresh Cream Chocolade Liqueur - måske til noget is?

Fresh Cream Fudge Liqueur - også måske til is

Strawberry & Champagne Jam fra Lanhydrock
Lækker øko-kaffe - som jeg dog nok ikke kommer til at drikke ;o)
Tregothnan te, som er den eneste der produceres i Englang - piv dyr, men rigtig god
Små tærteforme med løs bund - 4 stk for £4 i M&S - det er en god pris :o)
Mini Fudge Cubes - jeg tænker igen is... tænker jeg nogensinde andet!?
Lidt varm kakao pulver fra Whittard's
Mere lokal Cornwall specialitet - Clotted Cream Shortbread
Clotted Cream Fudge - lokalt produceret
Spændende lokale ales - jeg tror husbonden kommer til at stå for mestedelen af disse :o)
100% chokolade!! Venezuelan Black!
Hvis der er nogle der stadig er med endnu, så kunne godt bruge lidt forslag til, hvad jeg skal bruge denne chokolade til? Jeg kunne simpelthen ikke stå for den, så fin og speciel i formen, men MEGA dyr :o/


Sidste billede i dette indlæg viser til gengæld, hvordan vi for alvor brugte penge i England. Både husbonden og jeg har nemlig meget svært ved at lade være med at købe bøger når vi er i England. Det passer faktisk ikke, vi planlægger helt specifikt at købe bøger. Vi køber sjældent bøger herhjemme (måske kun lige en lille kogebog eller 2), men det vælter altid ned i vores kufferter med bøger i England. Dog købte husbonden denne gang kun 2 bøger (og 2 fælles), resten stod jeg for :o) Gad vide om det er let at gætte husbondens bøger?


søndag den 29. juli 2012

Peber-tomat sauce og laks

I sidste uges fiskepakke var der laks med - i lang tid har jeg haft et lidt anstrengt forhold til laks, jeg havde simpelthen fået for meget og for trist laks. Derfor forsøger jeg altid at lave noget spændende tilbehør til, når vi får laks. Jeg eksperimenterede med en peberfrugt-tomat-sauce og resultatet blev bare SÅÅÅ godt, så her kommer opskriften :o)


Peber-tomat sauce (2 pers.)
1 snackpeber eller alm. peberfrugt
6-8 cherrytomater
2-3 fed hvidløg
lidt olie
salt og friskkværnet peber.

Hak hvidløg fint og sauter det i olien i en lille gryde. Rengør peberfrugten, skær den i mindre stykker og sauter den sammen med hvidløget. Skyl tomaterne, skær dem i 2-3 stykker og læg dem i gryden. Læg låg på og lad det simre i så lang tid som du gider. Jo længere det får, jo bedre bliver saucen. Lige inden servering smages saucen til med salt og friskkværet peber og blendes helt fin med en stavblender.



Vi fik ovnbagt laks, ovnbagte aspargeskartofler og dampet broccoli til. Det smagte HELT fantastisk, og jeg glæder mig allerede til at lave saucen igen snarest og eksperimentere med tilbehøret :o)

lørdag den 28. juli 2012

Kirsebær macarons

Så er der dømt lækkerbisken! Macarons med kirsebær-trøffel - og ikke bare hvilken som helst kirsebær, men syltede kirsebær fra Selleberg, som Line var så sød at købe for mig sidste gang hun var deromkring.


Dr. Oetker har været så søde at sende mig lidt blandet - der iblandt nogle lidt mandelmel, og det betød naturligvis at jeg skulle bage macarons. De andre par gange jeg har forsøgt mig, er det ikke altid gået fantastisk, men jeg ved ikke om det var melet eller opskriften, men disse lykkedes perfekt :o)

Den oprindelige opskrift fandt jeg på Ugebladet Søndags hjemmeside, og det er originalt en hindbær macaron, men jeg havde lyst til at prøve med kirsebær. Opskriften kommer naturligvis som jeg lavede den.

Kirsebær macarons (Søndag
ca. 15-18 sammenlagte

100 g mandelmel eller smuttede finthakkede mandler
200 g flormelis
3 æggehvider, tempererede
50 g sukker
1-2 tsk kirsebærsirup


Hindbærtrøffel½ dl piskefløde
150 g hvid chokolade
½ dl syltede kirsebær

Tilbered først trøflen: Bring fløden i kog hæld det over finthakket chokolade, og rør indtil den er glat. Hak de syltede kirsebær, tilsæt dem til chokoladen, rør godt og sæt cremen i køleskabet, til den er helt kold, gerne natten over.

Bland mandelmel og flormelis. Pisk hviderne næsten stive, tilsæt sukker og pisk massen helt stiv. Vend mandelblandingen i og slå lidt af luften ud af hviderne, indtil massen er ensartet. Tilsæt kirsebærsirup, kom dejen i en sprøjtepose og lav små runde kager på bagepapir på en bageplade.

Lad dem tørre mindst 30 min., inden de bages ca. 15 min. ved 150 grader (140 grader varmluft).

Lad dem hvile et par min., inden de pilles af bagepapiret. Læg dem til afkøling på en bagerist. Pisk cremen let, sprøjt den på halvdelen af kagerne og læg de andre ovenpå. Server straks eller opbevar dem i en lukket beholder på køl - hvis der da er nogle tilbage :o)


onsdag den 25. juli 2012

Salat med Rokkedahl Kylling

I fredags var husbonden alene en tur på Nørresundby Torv til torvedag og købte 3 produkter med hjem fra Rokkedahl Kylling. En patê, kyllingesalat med røget kylling (yummy!) og noget forstegt kyllingefilet. Det fik vi i en salat søndag aften - nemt og lækkert og jeg lover at der altså var salat i retten, det er bare næsten ikke til at se :o)


Salat med kylling (2-3 pers.)
1 frilice-salat
1 snackpeber
1/2 bundt radiser
6-8 cherrytomater
1 æble
100g feta
2 stegte kyllingefileter - supergodt, hvis du har en rest fra dagen før
1/2 agurk

Dressing
4 spsk olie
1 spsk balsamico
1-2 tsk god sennep - jeg brugte Sennep med havtorn og sødskærm (SÅ god!)

Skyl salaten godt, og slyng eller dup den tør og fordel den på et fad. Skyl (og evt. skræl) agurk, peberfrugt, tomater, æble og radiser og skær dem i passende stykker. Fordel alle grøntsagerne ovenpå salaten. Smuldr fetaosten og drys den over salaten. Skær kyllingefileterne i skiver og læg dem på. Bland olie, sennep og balsamico til en dressing og hæld den over salaten. Server straks - evt. med lidt lækkert brød til.

tirsdag den 24. juli 2012

Den længe ventede sommer

Endelig lidt sommerlige temperaturer. Det betød også at junior i dag indviede sin sandkasse, som han fik i fødselsdagsgave. Det var mægtig sjovt, men spørgsmålet er om ikke næsten forældrene morede sig mere ;o) Ja, og Coco nyder det bestemt også :o)



Tapasfest - del 2

Efter et indlæg om min ferie i England, kommer nu anden del af beretningen om mafiaens tapasfest i fredags. Første del var god, altså maden, meget god... men anden del - desserterne var næsten endnu bedre! Der var naturligvis ikke helt så mange Santa Maria produkter i brug, men lidt blev da brugt alligevel.

MEGA lækre Mexikanere - dog kun med et lag tostaditos. Uh, de var gode - limemoussen er bare så lækker, og ryger helt bestemt i en kage en dag :o)

Jordbærkage tapas - tostaditos smurt med smeltet chokolade, lidt vaniljecreme på toppen, et halvt jordbær og smurt med ribsgele. Enkelt, men MEGET lækkert!

Quadritos med Avokadoskum - normalt forbinder man ikke umiddelbart avokado med det søde køkken. Smagen er også lidt speciel, men de var ikke så ringe endda!

Dessert Cherry Peppers - små cherry peppers med limemousse (samme som "Mexikanere") Jeg synes faktisk at de var ret lækre, det var en smule mærkeligt at spise dem kort tid efter dem med skinke og flødeost i, det var som om de stadig sad i tankerne. Men hvis jeg forsøgte at glemme dem lidt, så var jeg helt sikkert fan :o)

Chocodillas med banan - mums - haps - savl. Enormt enkelt, men også meget lækkert. Jeg tror en smule finthakkede nødder ville gøre dem endnu mere lækre.

Hele dessertbordet, som også bugnede af lækker frisk frugt. Det var helt fantastisk med så mange forskellige desserter, og det var en smule svært at stoppe igen ;o)

Men det så ikke så voldsomt ud når det lå på tallerkenen ;o)

Det var tapasfesten - det var som sagt en lang og hård dag, men samtidig en rigtig hyggelig dag. Så lige en sidste stor tak til Santa Maria :o)

mandag den 23. juli 2012

Cornwall & London - spisning

Hermed mit første indlæg om vores skønne ferie i Cornwall og London. Jeg begynder naturligvis med det bedste - nemlig maden :o) De fleste dage i Cornwall var vores aftensmad ikke det mest spændende - jeg gider ikke at lave mad når jeg er på ferie, men det var bare lettere at spise i huset med junior, så derfor var meget af det mere eller mindre fastfood. Vi fik dog også lov at teste lidt af Cornwalls køkken - og lad os starte med en af de mest åbenlyse ting - Fish & Chips

Vi fik Fish & Chips 2 gange mens vi var afsted - 1 gang fra Rick Stein's Fish & Chips (så dog ikke ham selv nogle steder) som var ganske god, men en smule fed i fisken. Muligvis fordi vi valgte torske stykker og ikke et helt stykke, hvor man jo nok ville have mindre mængde dej til fisk.
Den anden gang var fra Harbour Lights, som åbenbart er National Fish & Chips Award Winner :o) De gør meget ud af at det er godt for miljøet osv. og ja, fisken var bestemt også rigtig god!

Den første dag i Cornwall var vi på en lækker italiensk restaurant, Zizzi, at spise. Det rigtig lækkert, og lige hvad man trængte til efter en lang tur i tog. Desuden gjorde de meget ud af en børnemenu og der var god plads til selv helt små børn. Jeg fik en lækker pizza og husbonden blækspruttepasta.

Vi fik også både "Bangers & Mash" eller pølser med kartoffelmos og traditionelle Cornish Pasties. Jeg har altid været stor fan af engelske pølser, de er bare så meget anderledes end danske. Jeg kan også godt lide en helt almindelig rød pølse, men der er alligevel noget over de engelske. Rigtig Cornish Pasty har jeg ikke prøvet før, men de var helt bestemt lækre, og meget nemme til en frokost på kajen i en lille fisker-by :o)

Naturligvis fik vi også en del cream tea - eller te med scones, marmelade og "clotted cream" til. Det kan du få på nærmest hvert et gadehjørne, og der er naturligvis også stor forskel på kvaliteten. Så vidt vi kunne læse os til, så mener folk fra Devon (grevskabet lige ved siden af Cornwall) at de har opfundet cream tea, og det er vist en ret stor "ting" :o) Vi fandt dog også ud af, at det er forskel på hvordan fyldet ligger på scones de forskellige stedet - det er åbenbart scone-jam-clotted cream i Cornwall og scone-clotted cream-jam i Devon, og det stod derfor klart for både husbonden og jeg at vi er mest til den Devon'ske udgave :o)

Mere traditionel mad i form af en lækker krabbe bisque, shephard's pie og endnu en omgang pølser blev også indtaget. Suppen på en restaurant ved St. Michael's Mount (mere om det i et andet indlæg), hvor vi var totalt gennemfrosne og regnvåde. Det er egentlig sjældent at jeg bestiller suppe på en restaurant, men det var så meget det eneste der duede lige den dag :o) De 2 nederste retter fik vi på National History Museum i London, på deres restaurant Scoffa-saurus - et stort og forholdsvis larmende sted, men perfekt til små børn :o)

Sidst men ikke mindst, blev det også til lidt andre søde sager end cream tea. I Cornwall testede vi italiensk nougat og fudge i flere varianter (mums!) og i London svingede vi forbi Laduree i Harrods og hentede en Red Fruit Mille Fuille, som jeg kan afsløre ikke var helt nem at spise med fingrene ;o) og lidt macarons (lakrids, salt karamel, hindbær og jordbær/marshmallow).

Så alt i alt fik vi meget ikke så spændende mad, men også meget som var rigtig lækkert. Det er selvfølgelig lidt anderledes at være på ferie med en lille krudtugle på 1 år end som før, hvor vi bare har været os selv, men det var meget få steder, at det var et problem. Men nu er juniors favoritleg i hele verden også at flirte med serveringspersonalet ;o) Det er bedst hvis det er kvinder, og alder betyder ikke rigtigt noget for ham, men er det kun mænd til stede så bliver de ofrene. Han bliver såååå slem, når han bliver stor :o)

søndag den 22. juli 2012

Tapasfest - del 1

Som nævnt på flere af de andre søde piger blogs, så holdt Aalborgs Cupcakemafia i fredags en tapasfest i samarbejde med Santa Maria. Vi var 19 kvindfolk samlet til masser af mad, vin og snak, og det var bare en super hyggelig aften! Santa Maria havde sponsoreret ingredienser og goodiebags til vores gæster, og så stod mafiaen ellers for sammensættelse af menu, oppyntning (meget af det smukt kreeret af Kristines svigermor) og madlavning.

Vi brugte hele dagen på at gøre klar, rydde op efter de forrige lejere af lokalet (!) og lave alle de lækre tapas hapsere. Det betød også, at da gæsterne ankom var jeg noget træt, men heldigvis hjalp til god vin og godt selskab meget på det :o)

Jeg har valgt at dele indlæggene om festen op i 2 - nemlig et om hovedrets tapas'ne og et om desserterne. Jeg beklager på forhånd kvaliteten af billederne, lyset desværre ikke særlig godt - ja, og så glemte jeg lidt at tage billeder af andet end maden :o)

Det fint dækkede bord, mad konfetti og flag fra Kristines svigermor, og servietter fra Santa Maria.

Quadritos og Tostaditos (mums - totalt en favorit!) med hjemmelavet aioli og guacamole samt Pumpkin Seed & Chili Pesto og Jordnødder og mango mojo. Mojo'en smagte faktisk rigtigt godt, men jeg må indrømme køn var den bestemt ikke! Til gengæld var pestoen rigtig lækker og smagte ikke som om den blot var hældt ud af et glas.

Quadritos med røget skinke og quadritos med roastbeef og escabeche - en slags smørrebrødstapas :o)

Quesadilla med chorizo - ost er godt, mere ost er mere godt :o) ej, de var rigtig gode, og jeg kunne godt lide at pandekagerne har et lille kick af chili uden at være for meget.

Marineret ostetapas - enkelt og lige til, men MEGA stærke! Alt, alt for stærke til min smag, en anden gang halverer jeg helt sikkert mængden af krydderimix

Cherry Peppers med seranoskinke og ost. De var meget lækre! Dem skal jeg helt sikkert lave en anden gang, mums.

Gratinerede jalapeño med cheddar og bacon. Normalt er jalapeño for stærke til mig, men disse var faktisk ikke så ringe endda - det er nu nok mængden af ost og bacon, der gør at de passede i styrke :o)

Tostaditossalat - dog med feta i stedet for gedeost. Det var et lækkert, let og sommerligt indslag på tapasbordet.

Adobokylling med marinerede rødløg. I teorien var disse rigtig lækre, men i praksis var de desværre ALT for spicy :o( Jeg tror bestemt at krydderimix'et skal doseres i mindre mængder, for vi brugte det til 3 ting - disse og osten, og de var allesammen for stærke synes jeg (og en del andre af gæsterne ;o)

Generelt synes jeg, at de fleste af retterne var rigtigt vellykkede, og der er helt sikkert nogle af dem jeg kommer til at lave igen - andre var slet ikke noget for mig - mest fordi de var for stærke - men det er jo det gode ved en omgang tapas, der kan være noget for enhver smag :o)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...