lørdag den 29. september 2012

Spidskålssalat med røget ørred

Denne salat fik vi forleden dag, og den var rigtig vellykket. I stedet for at være baseret på salat, blev den lavet med spidskål, da jeg ikke syntes at nogle af de salater der var i supermarkedet så specielt spændende ud. Junior fik faktisk noget helt andet at spise, men endte med at smage på det hele fra denne salat også, og spiste glædeligt det meste, MEN spidskålen ville han IKKE smage! Stædige lille dreng :o)

Spidskålssalat med røget ørred 
1/2 spidskål
250g friske, grønne bønner
kerner af 1/2 granatæble
250g cherrytomater
1 pakke røget ørred - jeg ved faktisk ikke hvor mange gram der var, men der var 2 stykker
2 æg
1-2 spsk Cavi-art(r)
dressing efter eget valg

Sæt en gryde vand over, og skyl og nip bønnerne. Når vandet koger tilsættes bønnerne og koges næsten møre i et nogle minutter. Hæld bønnerne i et dørslag, overhæld dem med koldt vand, og stil dem til side.

Pisk æggene godt sammen, varm en pande op med en smule olie, og steg en tynd omelet af æggene. Krydr med salt og peber, rul sammen og skær i tynde skiver. Stil omeletten til side.

Skyl spidskålen, og snit den i fine strimler. Fordel strimlerne ud på et fint fad. Læg de afkølede bønner ovenpå, dernæst tomater i kvarte, granatæblekerne, røget ørred, omelet og Cavi-art. Server straks med lidt dressing efter smag og evt. et godt stykke brød til.



Det at salaten er baseret på spidskål gør den knap så sommer-agtig og gør den også mere mættende. Det smagte virkelig skønt :o)




torsdag den 27. september 2012

Vanilje-Twister

Jeg har lige fået denne skønhed ind af døren fra Dr. Oetker (sammen med lækkerier til julebagningen, så nu kan julen bare komme an!), og blev nødt til at prøve den absolut med det samme! Det er sååååå smart, og jeg er allerede stor fan! Ja, det er da nok bedst at bruge en stang og skrabe kornene ud, men nogle gange skal man kun bruge en lille bitte mængde, eller også gør det bare livet meget lettere. Desuden kan jeg læse mig til, at smagen også sidder i skallen, og det er jo også derfor, at der som regel bliver lavet vaniljesukker af de tomme stænger. Men altså, her bruger man både korn og stænger.


Se hvor fint det bliver, jamen altså. Man kan nok godt fornemme min begejstring i dette indlæg - men jeg synes bare det er såååå smart, og jeg er sikker på, at sådan en twister vil være at finde i mit køkkenskab fast fra nu af - I love it :o) Sådan en kværn svarer til 5 vaniljestænger,og står til 44,95, som bestemt ikke er afsindigt billigt, men jeg elsker den (og så kan den faktisk genbruges :o)


onsdag den 26. september 2012

Groft kærnemælksbrød

I sidste uge stod jeg pludselig med en rest kærnemælk, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til. Efter lidt søgen på nettet faldt jeg over en opskrift fra Amo på et groft kærmemælksbrød, og blev enig med mig selv om, at det var LIGE det jeg manglede :o)

Det er jo egentlig ikke så tit, at jeg bager brød, og derfor er det heller ikke så tit at jeg får brugt mit hævekurv, men det gjorde jeg i dette tilfælde, og det bliver altså bare så fint - I love it :o)

Groft kærnemælksbrød - 1 stk (Amo)

Ca. 450 g Amo Hvedemel
150 g Amo Fuldkornshvedemel
3 dl kogende vand
2 dl kærnemælk
35 g gær
1½ tsk. salt
2 spsk. olie

Rør fuldkornshvedemel og kogende vand sammen, og lad det stå i 1-2 timer.
Opløs gæren i kærnemælken. Kærnemælken må ikke være for kold.
Tilsæt det skolede mel samt de øvrige ingredienser, og ælt dejen til den er glat og smidig.
Kom dejen tilbage i skålen, og lad den hæve lunt og tildækket i ca. 1 time.
Ælt dejen let igennem, og læg den i den meldryssede hævekurv. Lad det efterhæve, igen lunt og tildækket, i ca. 45 minutter.
Når hævetiden er færdig vendes brødet ud på en bageplade beklædt med bagepapir. 
 
Bagetid: Ca. 40 min. ved 200° C (varmluft 180° C) på ovnens nederste rille.


Det var et rigtig lækkert brød, ikke for groft, ikke for lyst, men tilpas midt imellem :o) Junior, som jeg jo før har nævnt, der ikke er vild med hjemmebag, var faktisk ret begejstret for dette brød, så det ryger helt sikkert i repertoiret herhjemme :o) Nå, ja - både husbonden og jeg kunne også godt lide det...

tirsdag den 25. september 2012

Design din egen kaffemaskine

Kunne det ikke være fedt? At have en kaffemaskine stående, som du selv har bestemt designet på? Den mulighed kan du måske få, nu hvor NESCAFÈ Dolce Gusto har gang i en kreativ designkonkurrence "Euro Design Contest 2012", hvor man også kan vinde en tur til Milano (suk!)



Hvad går konkurrencen ud på?
Euro Design Contest 2012 afholdes i anledning af, at NESCAFÉ Dolce Gusto lancerer en helt ny ”Melody” model. Konkurrencen giver kreative sjæle en enestående mulighed for at vinde en tur til Milano, samt æren af at få sit design af en kaffemaskine produceret i en special limited edition, som sælges i hele Europa.
Hvordan deltager man?
På NESCAFÉ Dolce Gustos facebookside kan man, ved hjælp af et program baseret på photoshop, udforske sine kreative evner og designe sin helt egen version af Dolce Gustos ”Melody”. Det er super sjovt, og man kan bruge sine egne foto-uploads eller lege med forskellige farver, grafik og baggrunde. Så snart man ”synes godt om” konkurrencen på facebook, er man klar til at gå i gang. Herefter er det op til en jury og facebookbrugere at bedømme ens evner.

Hvad vinder man?
19 europæiske lande deltager, og fra hvert land vil en lokal jury udpege en finalist blandt de deltagere, som facebookbrugere har stemt i top 10. Finalisterne fra hvert land mødes i design-skønne Milano i november, hvor to europæiske vindere vil blive udpeget til en live-streaming-ceremoni på facebook.
De endelige europæiske vindere vil, udover æren og den personlige gevinst ved at blive udvalgt, få sit design realiseret og blive udpeget som officielle designere af to ”facebook generated” limited edition af NESCAFÉ Dolce Gustos ”Melody”.

Så kig ind på NESCAFÈ Dolce Gustos facebook side og kom i gang! Jeg synes det super spændende ud, og er sikker på at det vindende design kommer til at lyse op i selv de mest kedelige køkkener :o) Jeg må dog indrømme, at jeg er åbenbart ikke så kreativ, som jeg troede - jeg prøvede nemlig lige selv på at lave et design, og det blev MEGA grimt - LOL! Men der er allerede mange fine designs derinde.


Jeg er blevet bedt om at lave denne lille reklame for konkurrencen, men har helt selv bestemt, hvad der skal stå :o)

Lyserød Lørdag 2012

Lyserød Lørdag 2012 rykker nu nærmere og nærmere. I år foregår det lørdag d. 6. oktober, og ligesom sidste år er Aalborgs Cupcakemafia at finde i Aalborg midtby med lækre, hjemmebagte cupcakes. Dvs. Kristine, Bitten, Line, Sabina og jeg vil igen gøre vores bedste for at samle ind til en god sag :o)



Sidste år havde vi udsolgt mere end 1 time før vi oprindeligt skulle have haft lukket biksen, så i år sørger vi for at bage lidt ekstra, så der er nok til alle :o) Vi har været heldige igen at låne et køkken, hvor vi rigtigt kan brede os, og hvor der er plads til enorme mængder kager. Vi er også godt igang med at skaffe sponsorer, da vi jo selv står for alle udgifter. Heldigvis er der rigtigt mange, der gerne vil hjælpe, men desværre også nogle som ikke vil.

Sidste år var der så mange søde læsere, som ærgede sig over, at de ikke kunne komme ind og støtte os i Aalborg, og derfor har vi i år også startet en Indsamling, så alle har mulighed for give en skilling :o) Men selvfølgelig ser vi allermest frem til at se så mange som muligt inde i Aalborg.




Tomatsuppe

Det var heldigvis ikke skoldkopper som junior havde - lægen måtte melde pas, men sagde at det ikke var farligt eller smitsomt :o) 

I sådan et vejr som der er i dag, er der kun én ting der virkelig dur, hvis du spørger mig... suppe :o) Denne omgang blev lavet til en frokost ret, men er ligeså god til aften, evt. med lidt nudler i.


Tomatsupper 2 pers.
1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk olie
1 dåse hakkede tomater
½ liter grøntsagsbouillon
1-2 spsk fløde
1 tsk basilikum
1 nip sukker
salt og peber

Pil og hak hvidløg og løg. Sauter det godt i en gryde med lidt olie. Når de er gyldne tilsættes tomater, bouillon og basilikum, læg låg på, og lad det simre i 10-15 minutter. Tilsæt derfter fløde, sukker, salt og peber, og kog det igennem. Blend suppen glat med en stavblender, og server den straks rygende varm med lidt godt brød til. Så kan efteråret bare komme an :o)



mandag den 24. september 2012

Æblesmør

Denne omgang æblesmør er det efterhånden et stykke tid siden jeg fik lavet, men hvorfor jeg ikke har blogget om det før ved jeg ikke helt! I vores grøntsagskasse fra Skagenfood havde jeg efterhånden fået samlet en del æbler sammen. Der er ikke rigtigt nogle her i det lille hjem, som er helt vilde med æbler, og især ikke "bare" et æble. Derfor havde jeg lyst til at eksperimentere lidt, og valget faldt på æblesmør. Det er jo egentlig et lidt misvisnende navne, for der er ikke noget smør i, men til gengæld er det jo en form for smørelse til brød, så på den måde er det nok okay.

Jeg kiggede på mange forskellige opskrifter, men endte med at tage udgangspunkt i en fra Valdemarsro, dog med lidt ændringer, derfor skriver jeg opskriften som jeg lavede den. Dog tror jeg, at jeg fejlede lidt for min skulle have MEGET længere tid end der stod i den oprindelige opskrift.

Æblesmør - ca. 1 liter

1 kg æbler, skåret i både med skræl
1 liter vand
3 spsk brun farin
2 spsk mørk sirup
1 tsk allehånde
1 tsk kanel
½ tsk nelliker
1-2 spsk citronsaft

Kom æblebådene og vandet i en stor gryde, lad det simre i en halv times tid til æblerne er udkogt og møre. Tilsæt derefter krydderierne, og lad det småkoge i yderlige en times tid. Kør derefter det hele igennem en sigte, så slipper du for klumper og æblesmørret bliver helt glat.

Sæt det tilbage på komfuret og kog det ind til det er helt tykt og mørkt. Jeg tror mit stod i 3-4 timer, men jeg skar kernehuset ud af æblerne inden jeg kogte dem, og det skulle jeg vist ikke have gjort! Så havde jeg ladet dem blive i, skulle det nok ikke have haft så længe. en sigte, -på den måde bliver de hele krydderier siet fra og der vil ikke være klumper i æblesmørret.

Når det er tilpas i tykkelsen, hældes det i skoldede, lufttætte glas skyllet i atamon. Sæt det på køl - det kan holde 1 månedstid, og server på lækkert brød, boller eller pandekager.




Brunch hos Kristine

Dette indlæg kommer lidt sent i forhold til de andre pigers, men efter at have været til brunch hos Kristine i går skulle jeg skynde mig hjem for at bage cookies og holde åbent hus. Så skulle Coco og Junior hentes fra pasning af min søster. Så skulle vi hjem og spise aftensmad, lægge junior i seng, skrive en ansøgning, så tidligt op her til morgen for at junior skulle have dræn i ørerne, iagtage om de knopper han har over hele kroppen er skoldkopper osv, osv... ja, det har været et tralvt døgns tid!

Nå, men junior og jeg var med Sabina og Line til en mega lækker brunch. Desværre var Bitten blevet syg :o( Det er en skøn omgang der var blevet disket op med - øllebrød, æg, bacon og pølser, hjemmebagt brød, pålægsbord, french toast og nogle superskønne æblemuffins. Brunch er altså bare det bedste, mums :o)

Både junior og jeg nødt besøget, selvom der var nogle af os der mere snaskede end andre, og som savlede mere over det hele ;o)  Men min skønne lille knægt er en rigtig selskabsløve - han elsker mennesker og at være i byen - det er så skønt :o)






lørdag den 22. september 2012

Ristaffel

Da jeg for nyligt havde besøg af søde Agnethe, havde hun jo en skøøøøn værtindegave med bestående af hjemmelavede lækkerier. Med det samme vidste jeg, at æble chutney'en i hvert fald skulle prøves til en ristaffel... eller noget der ligner :o) Det stod derfor på menuen i forleden dag, og hele familien var fan :o)

Ristaffel (3-4 pers.)
1 løg
3 fadkoteletter skåret i tern
1 rød peber
250g champignon
1 spsk olie
4-5 dl bouillon
1-1½ tsk karry
maizena til at jævne med

3 dl ris
4,5 dl vand
1 dl ærter

tilbehør:
Æble chutney
peanuts
ananas i tern
rosiner
kokosmel (som jeg ikke fik på min ;o)

Pil løget og hak det fint. Hæld olien en sauterpande, varm den op, og brun kødet godt. Tilsæt løg, peberfrugt og rensede champignon i skiver. Sauter et par minutter, tilsæt derefter karry og sauter i 30 sekunder. Hæld bouillon ved og lad det simre under låg i 15-30 minutter.

Kog risene efter anvisning på pakken. Jeg plejer at bruge 1:1,5 forhold derfor 3 dl ris og 4,5 dl vand. Vand og ris hældes i en gryde og bringes i kog. Når det koger tilsættes salt, der røres rundt, låg på og simre ved svag varme i 10 minutter. Efter 10 minutter slukkes der for blusset, og gryden står på pladen i endnu 10 minutter.

Hæld 1 dl ærter ned til risene når der mangler 5 minutter af de sidste 10 og lad dem tø op på den måde. Smag saucen til, jævn den evt. med lidt maizena og server med ris og alt det lækre tilbehør.

Jeg får totalt flash back til skolekøkkenet med denne ret, men det smager nu alt rigtig godt. Det smarte er jo også, at tilbehøret kan varieres i det uendelige, og kan derfor tilpasses til den individuelle :o) Chutneyen har jeg desværre ikke en opskrift på, men mon ikke den dukker op hos Agnethe snarest :o) Den smagte i hvert fald skønt :o)


fredag den 21. september 2012

Salat med hvidløgsstegte rejer

Her forleden dag var der som sædvanlig lidt forskellige rester i køleskabet. Det blev til denne skønne salat til min frokost. Ikke kun smagte det skønt, men jeg følte mig også rigtig sund :o) Dressingen er måske ikke den sundeste i verden, men helt sikkert den bedste, og så går det lige :o)

Der er ikke så meget hokus pokus ved salaten, men her kommer alligevel en lille opskrift.


Salat med hvidløgsstegte rejer (1 pers.)

1 stor håndfuld rucola salat
½ squash
½ rød peberfrugt
4-5 cherrytomater
25g fetaost
7-8 rå (optøede) tigerrejer
1 fed hvidløg
1 tsk olie
salt og peber
Lidt god dressing - jeg sværger jo til denne Aalborg-specialitet

Hæld olien i en lille pande, tilsæt presset hvidløg til den kolde pande og tænd for varmen. Når den er godt varm og hvidløget er sauteret let, tilsættes de pillede tigerrejer (sørg for at fjerne strengen, hvis den er der), og steges ca. 1 minut på hver side til de er fint lyserøde. Krydr med salt og peber, og stil til siden.

Skyl og slyng salaten, og fordel den på en tallerken. Skyl squashen og riv den på den grove side af et rivejern. Skær tomater og peberfrugt i tern, og fordel grøntsager og feta ovenpå salaten. Læg de lune rejer på og giv hele salaten en skvæt dressing, og server så snart der er taget billeder ;o)


torsdag den 20. september 2012

Pizza med Pulled Pork

Efter den MEGET lækre Pulled Pork i weekenden, var der heldigvis lidt rester. Da vi også havde lidt rester af pizzasauce og pizzatopping samt en pakke bunde fra Santa Maria virkede det som den mest naturlige løsning i verden, at lave pizza med pulled pork... det var sååååååå godt :o)

Det var blot bunde smurt med lidt sauce, revet ost og så pulled pork ovenpå. Da de kom ud af ovnen, fik det en smule coleslaw på, og så var der ellers serveret :o)

Vi fik dog også en anden variant med sauce, revet ost, spegepølse, cocktailpølser og feta på. Da de kom ud af ovnen røg der lidt rucola, agurk, tomat og pizzatopping på.
Jeg er altså stadig fan af de her bunde :o) De passer godt i størrelsen og bliver så lækre sprøde. Men at der var en rest pulled pork gjorde det bestemt IKKE til et værre måltid :o) Yum

onsdag den 19. september 2012

KvikKassen fra Aarstiderne

En dag dukkede der med posten et tilbud op, om at jeg kunne prøve måltidskasserne fra Aarstiderne.com, og spare 20% på den første. Vi blev enige om, at give det et forsøg. Det er jo i hvert fald ikke verdens billigste løsning, men det er til gengæld meget let og enkelt. Af selvsamme årsag blev vi enige om, at den kasse der ville passe bedst til os måtte være KvikKassen - det hedder sig at, du kan tilberede sunde og velsmagende hjemmelavede retter på under en halv time.

Da tid tit er lidt af et problem i en børnefamilie, hvor aftensmaden helst skal stå på bordet kl 17.30, var det meget naturligt, at vi skulle vælge netop den kasse. Derfor bliver denne lille anmeldelse naturligvis baseret udelukkende på hvad vi syntes om KvikKassen, og det er ikke sikkert, at de andre kasser passer ind under denne konklusion :o) Det her indlæg er for øvrigt også blot noget JEG har valgt at lave, det er ikke efter aftale med Aarstiderne.

Vores kasse ankom tirsdag, og det så SKØNT ud :o)

Menuen for de 3 dage hed:
Fiskefilet med kartofler og yoghurtdressing
Kyllingebryst med nudler og miso
Boghvedepandekager med broccoli og feta

Jeg har ikke valgt at skrive opskrifterne på retterne ind, men kan gøre det, hvis der er ønske om det...


Fiskefilet med kartofler og yoghurtdressing

Konklusion på dag 1: en temmelig kedelig omgang, hvis jeg skal være helt ærligt. Husbonden var vild med dressingen, den var lidt for stærk til mig. Salaten var generelt lidt kedelig og fisken var heller ikke super.


Kyllingebryst med nudler og miso


Konklusion på dag 2: Jeg fulgte ikke opskriften 100% Det var vist ikke meningen, at gulerødder og spirer (som åbenbart ikke lige er til at se) skulle med i wokken, men for juniors skyld røg det med alligevel. Desuden smed jeg også miso og soya i wokken i stedet for en dressing, som opskriften sagde. Det smagte ganske godt, men wok er jo som regel godt. Jeg var pjattet med nudlerne, dem vil jeg gerne finde igen :o)


Boghvedepandekager med broccoli og feta


Konklusion på dag 3: Umiddelbart syntes jeg at kombinationen af råstegte kartofler, broccoli og pandekager lød lidt mærkelig, men det var helt sikkert den bedste ret i denne uge. Pandekagerne, som var fra pakke, var ganske gode, og vi har faktisk 3 stk. i fryseren, som jeg glæder mig til at få snarest. Dog kan jeg ikke garantere, at fyldet bliver magen til ;o)



Alt i alt var hverken husbonden eller jeg vildt begejstrede for denne kasse. Lidt kedelige retter, som jo nok er hurtige at lave, men ikke så spændende at spise. Man kunne så sige, at vi måske burde vælge en anden kasse, men det er jo lige netop det med den hurtige tilberedningstid, der overhovedet har fået os til at gøre forsøget.

Vi er dog enige om, at vi i hvert fald forsøger en gang mere, og får derfor en kasse på tirsdag. Men falder den heller ikke i vores smag, tror jeg at vi opsiger abonnementet igen. Det koster immervæk 502,- for sådan en kasse til 4 personer i 3 dage. Vi valgte for øvrigt den til 4, selvom junior jo ikke helt tæller for 1 eller 2, men så blev der også til lidt frokoster, og faktisk også en gang biksemad ind imellem, så det hele er blevet spist :o)

tirsdag den 18. september 2012

Curry Corn og rødfisk

En dag i sidste uge kiggede jeg endnu en gang i min inspirationsmappe og fandt en lækker lille omgang tilbehør, som jeg valgte at servere med en rødfiske-filet. Fisken blev blot pandestegt, men desværre fik jeg ikke skindet helt så sprødt som ønsket, men til gengæld var majs-retten såååå lækker :o)


Majs med karry (fra My Man's Belly)
2 spsk smør
3 spsk finthakket løg
500g optøede, frosne majskerner
125ml cremefine 7% eller lignende (jeg tror det vil blive for voldsomt med rigtig piskefløde)
1/4 tsk gurkemeje
1 1/2 tsk karry
salt og friskkværnet peber

Smelt smørret i en mellemstor pande. Når smørret er smeltet tilsættes løget, og sauteres i 3-5 minutter indtil de er bløde. Tilsæt majsene og sauter i yderligere 5 minutter. Tilsæt derefter karry, gurkemeje og cremefine. Lad det simre i 3-4 minutter indtil det er kogt lidt ind. Tag det af varmen og smag til med salt og peber, og server straks.

Vi fik det som man kan se blot med fisk til, men jeg tror også at det ville være lækkert som tilbehør til kød og kartofler, eller til en ret med ris. Det smagte i hvert fald skønt :o)


mandag den 17. september 2012

Etoile'titis

Ja, det må være det jeg lider af (faktisk er jeg også syg og forkølet lige nu!), men jeg har fundet ud af, at jeg må lide af en form for Etoile'titis - jeg kan ikke lade være med at købe de smukke og yndige ting til hjemmet og køkkenet.

Husbonden havde adopteret en frugtskål til sin pung og nøgler, så da jeg så denne fine glastallerken på tilbud i Bahne røg den naturligvis med hjem.

Jeg kom også til at købe en lille bitte skål og en lille tallerken på fod (som vist er beregnet til teposer). Begge var også på tilbud, og passer sammen med mine allerede indkøbte krus og tekrukker. I love it :o)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...