søndag den 27. november 2011

Sunday Lunch hos mig...

I dag havde jeg "the usual suspects" til frokost - Kristine, Line, Sabina og Bitten. Det plejer at være om aftenen at vi mødes, men junior er lidt (mere) utilfreds om aftenen end om dagen, så derfor havde jeg inviteret til frokost i stedet for. Jeg har siden jeg boede i London første gang haft en ting med Sunday Lunch, så jeg tænkte at det var den oplagte menu til en frokost med blogger-pigerne. I dag smider jeg bare lige lidt billeder, men i morgen ser jeg lige om jeg kan poste nogle opskrifter...

Menuen lød på ovnstegt kylling med "roast potatoes", timian og honning glaserede gulerødder og rosenkål, Yorkshire Pudding og naturligvis masser af brun sauce.

Til dessert fik vi en Sticky kage med karamel-sauce og vanille-is fra bogen "Sødt, Sådan", som jeg jo fik i fødselsdagsgave.

Som altid når det er blogger-pigerne, så er det nærmest som om juleaften er kommet for tidligt, for de har altid sådan nogle dejlige værtinde-gaver. Jeg kunne skrabe følgende ind: Runde udstikkere, tyller med beholdere, Double Chokolate Stout, Brunkage-dej med udstikkere, æbleglögg, ørenringe, lysestager og hjemmebagte julesmåkager. Det er jo helt overvældende :o)

Men som altid var det super-hyggeligt, at være sammen med pigerne, og jeg ser allerede frem til næste gang, hvornår det så end bliver :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...