Da jeg sidst testede nogle af Santa Maria cooking saucerne beklagede jeg mig lidt over manglen på grøntsager, som der heller ikke er nævnt noget om på poserne, måske fordi det komplicerer processen en smule for dem som virkelig gerne vil have det let. Men i hvert fald var der ikke nok grøntsager i måltidet for mig, så derfor fik vi en omgang Asian Fusion wok her forleden. Dvs. det var ligesom almindelig kinesisk wok med kylling, men så tilsat den indiske Korma-sauce. Jeg elsker Chicken Korma, så jeg tænkte, at det ville en god kombination.
Retten bestod af kyllingeinderfilet i store stykker, champignon, gulerødder, grønne asparges, forårsløg, broccoli og snackpeber samt Korma-saucen og ris.
Det smagte rigtig dejligt, og jeg tror bestemt at jeg tilsætter nogle grøntsager til mine sidste saucer, for så kommer de til at smage endnu bedre end de gør i forvejen, for jeg må indrømme at jeg er ret begejstret for dem :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar