tirsdag den 30. august 2011

Bloggermiddag hos Miss Muffin

Ja, ja - jeg ved det godt - jeg er lidt bagud i forhold til de søde damer jeg var sammen med i går aftes... men jeg skylder naturligvis bare skylden på junior - lol

Men i går aftes var jeg nede at spise hos MissMuffin sammen Line og den smukke Kristine (hvis flotte figur fik mit post-graviditetskrop til at virke endnu mere sølle, hihi). Det var hyggeligt at gense de andre og møde Kristine, og så var det et eller andet sted rigtig dejligt at være en tur ude af huset uden junior. Jeg havde ham lige med i 15 min, og så kom husbonden og hentede ham, sådan at jeg kunne få et par fritimer.

Vi fik som sædvanligt noget rigtigt lækkert mad Chorizo-kylling, salat, kartofler og pesto-brød samt peach and berry cobbler til dessert - opskrifterne kommer hos MissMuffin i løbet af de næste par dage, og jeg kan anbefale allesammen, men glæder mig især til at afprøve de enormt lækre pesto-brød MUMS

 De mega lækre pesto-brød

 Hele den lækre omgang mad

 Søde Emma :o) "Giver du mig noget mad??"

 "Gør du så??"

Jeg bilder mig selv ind, at det ikke var for meget mad på min tallerken, men nærmere en lidt lille tallerken :o)

Den ekstremt lækre dessert - jeg syntes, at jeg hørte nogle snakke om, at den vist var lidt stor?!? Jeg synes den var helt perfekt :o)

Igen - tak for en hyggelig aften piger :o)

mandag den 29. august 2011

Best! Buy! Ever!!!! :o)

Lige siden jeg var en lille teenage-pige i Randers har jeg været forelsket i Grøn Bistro fra Pillivuyt. Heldigvis kunne husbonden også godt lide det, så det har vi samlet på i mange år efterhånden. Vi har altid fået det i julegave af mine forældre :o) Det er måske gammeldags at samle på et "fint" stel, men jeg elsker det! Nå, men de sidste år har det været sværere og sværere at skaffe det, og nu tror jeg faktisk, at det er helt udgået. Derfor har jeg en gang imellem kigget på dba og gul og gratis for at se om der var nogle som solgte noget, da vi har manglet lidt specielle ting. Her i sommerferien så jeg en, som solgte nedenstående - jeg fik allieret mig med husbondens farmor og farfar som bor på Sjælland og fik dem til at hente det. Vi fik de endelig i går, og nu er det fint og rent og klar til at komme i skabene. Det ser ud som om det nærmest aldrig er blevet brugt - jo, faddet en smule, men det betyder ikke så meget, når man kender prisen...

Vi gav 500 kr!!! 500 - det er helt vildt BILLIGT! Jeg er helt over det, hvor godt et køb det er - lol... og at det så passede med at vi i stedet for selv at købe det får det i julegave af husbondens farmor og farfar gør det bare endnu bedre, hihi. Jeg er normalt en meget ærlig person, som stinker til at prutte om prisen, men jeg fattede åbenbart ikke så meget af GOG's byd på prisen-system. Det stod til 1000,- og jeg spurgte hvor meget de gerne ville have over 1000,- (jeg troede det var en mindste pris), men han sagde at det betød ikke så meget, og jeg kunne få det for 500,-! Det er mega meget mere værd, og når vi oven i købet slet ikke kan finde det i butikkerne mere... hihi, jeg synes bare at det er det bedste køb længe

Salat af grønne bønner og nektariner

I sidste uge fik vi efter en længere pause vores grøntsagskasse fra Skagenfood tilbage. Vi har haft den i bero siden lidt før juniors ankomst, da der ikke var det helt store overskud til mad. Men nu har vi den tilbage, og ih, hvor har jeg savnet den! Jeg er ikke super opfindsom mht. frugt og grønt, når jeg er ude at handle, men jeg elsker at få en kasse fyldt med spændende varer, og med gode opskrifter. Derfor fik vi forleden dag nedenstående ret - salat af grønne bønner og nektariner med kylling



Salat af grønne bønner og nektariner (4 pers.)
300 g grønne bønner
3 nektariner
1 lille rødløg
1-2 spsk. citronsaft
3 spsk. god olivenolie
½ frillicesalat
Salt og peber

Nip bønnerne og blancher dem 1-2 min. i letsaltet vand. Køl straks af under koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Halver nektarinerne, fjern stenene og skær kødet i tynde både. Snit løget i tynde skiver. Pisk citronsaft, olie, salt og peber sammen i en stor skål og smag til. Kom bønner, nektariner, løg og nødder i, vend det sammen med store tag og smag til. Skyl salaten, slyng den tør og bræk den i store bidder. Bred den ud på et stort fladt fad, anret bønnesalaten ovenpå og server straks til stegt fisk, kød eller fjerkræ.

Det smagte VIRKELIG godt, jeg bliver mere og mere vild med salater med frugt i, det giver et rigtigt godt spil med det søde og friske. Det var egentlig meningen at der også skal 100g hakkede ristede hasselnødder i, men det fik vi ikke, for husbonden er ikke så pjattet med nødder...


torsdag den 25. august 2011

Kransekagestykker med fuldkernemarcipan

Fuldkernemarcipanen, som vi bl.a. fik til madbloggertræf har længe ligget og gloet på mig i køleskabet, og udløbsdatoen taget i betragtning var det altså på tide at få den brugt! Idet jeg også lå inde med nogle past. æggehvider blev jeg enig med mig selv om, at lave nogle kransekagestykker.


Jeg lavede dem efter Mette Blomsterbergs opskrift, men byttede den almindelige marcipan ud med fuldkernemarcipanen fra Woodshade, billedet nedenfor af marcipanen har jeg lånt af Birthe


Kransekagestykker (ca. 20 stk.)
175g fuldkernemarcipan
70g rørsukker
35g past. æggehvide

Rør sukker og æg sammen, og lad det stå i en time, for at opløse sukkeret. Tilsæt derefter marcipanen. Den æltede masse puttes i en sprøjtepose med en stor stjernetylle og sprøjtes ud op en bageplade beklædt med bagepapir.
Bages ved 200gr i ca. 7-8 minutter.

Konklusion... Jeg er bare IKKE vild med den marcipan. Den er simpelthen en tand for bitter til mig, eller faktisk mange tænder :o( Lige til at starte med er den okay, men det bliver bare værre og værre. Det blev en smule bedre af at blive bruge til disse kransekagestykker, men nej - den bliver ikke en favorit i det lille hjem... men opskriften var god, den vil jeg prøve med almindelig marcipan

onsdag den 24. august 2011

Pasta á la tømmermænd :o)

Som nævnt var i Portvinsklub i lørdags. Det var første gang i 1 år, at jeg fik alkohol (udover ½ glas vin 2 gange), og det betød "naturligvis" at jeg havde en lille bitte smule tømmermænd søndag :o) Det betød også, at hvad end vi havde planlagt til aftensmad, blev lavet om for jeg havde kun lyst til pasta, og vi gad ikke at handle, så det blev baseret på, hvad vi havde i køleskabet, og det var virkelig lækkert :o)



Pasta med porrer, champignon og kalkunbacon (2. pers)
1 pakke kalkunbacon
250g champignon i skiver
1 stor porre i skivergnon
250g pasta
1 fed hvidløg
en sjat olie
1 håndfuld revet parmesan

Skær bacon i stykker og steg den på panden, og læg det på en tallerken imens porre og champignon steges på panden. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Dræn pastaen let (lad en smule vand sidde tilbage) og bland alle delene i panden. Tilsæt parmesan, og krydr med salt og peber. Lad det koge sammen et par minutter og server derefter straks.


tirsdag den 23. august 2011

Coco & Dobby

I lørdags var junior til rigtig fest for første gang :o) I min familie har jeg sammen med min bror og søster og mine kusiner (og alles påhæng) en portvinsklub - jeg lyver ikke, vi ELSKER portvin. Vi var hos min kusine i Århus, og junior var med og opførte sig rigtig pænt. Det var superhyggeligt og vi fik god mad, som bloggeren her naturligvis glemte at tage billeder af!

Mine forældre passede Coco mens vi overnattede hos min bror. Søndag skulle Coco have besøg hos mine forældre; nemlig Dobby, som er min bror og svigerindes nye stor pudel hvalp. Han er mega-nuttet, og bliver en KÆMPE hund, men Coco er alligevel top-dog, så hun styrer indtil videre deres leg med hård hånd :o)

Dobby er kun 14 uger, men er alligevel noget større end Coco...

The amazing flying Coco :o)

En meget træt Dobby, men han havde også lige været til hvalpemotivationskursus

En fin nyklippet Coco

En, som sagt, meget træt Dobby, som ligger ned og drikker vand, og en undrende Coco...

Jeg har for øvrigt hele 2 indlæg planlagt med mad - wauw ;o) Et om en meget vellykket ret, og et om en temmelig mislykket omgang bagning...

lørdag den 20. august 2011

En tur i Zoologisk Have

I går aftes var vi til sponsor-aften i Zoo, da husbondens arbejdsplads er sponsor for et dyr. Det var egentlig bare en mulighed for at komme gratis i Zoo, for der skete ikke meget der var vildt specielt. Vi var dog så heldige, at junior var mere eller mindre skrige-ballon det meste af turen! Det var nemlig på det tidspunkt af dagen, hvor han plejer at være mest utilfreds, og det hjalp lige lidt at han kørte i barnevognen hele tiden! Men det var nu alligevel rigtig hyggeligt, og vi var godt trætte da vi kom hjem - altså jeg og husbonden var,  men junior var stadig frisk, hehe.

Men vi fik da taget lidt billeder...









og junior der får sig lidt al fresco - dining :o) Vi havde spist hjemmefra, så det blev kun til en is! Vejret var ikke lige det bedste til is, men jeg kunne ikke stå for en omgang Ben & Jerry's

onsdag den 17. august 2011

Fiskelasagne... og er jeg mon blevet shopaholic?!?

Ja, det er jo virkelig ikke de helt store kulinariske udfordringer jeg giver migselv og bloggen i øjeblikket, men lige om lidt begynder vi at få vores grøntsagskasse igen, og så plejer det at blive lidt mere spændende :o)

Men forleden fik vi en af vores favoritter, som engang opstod ved et tilfælde, fiskelasagne med fiskefars. Det lyder måske nok lidt mærkeligt, men det smager dejligt, og er egentlig mest som om der er små fiskefrikadeller i lasagnen :o)

Fiskelasagne med fiskefars:

1 bakke fiskefars (evt. med laks)
1 lille bakke champignon
2 håndfulde frossen spinat
1 dåse flåede tomater
1 løg
1 fed hvidløg
30gr olie
30gr mel
ca. 1/2 liter mælk
Revet ost efter smag
Lasagneplader - gerne grove
salt og peber

Lav en tomatsauce af løg, hvidløg, flåede tomater og champignon. Lad den simre 15 minutter.
Lav en bechamelsauce med olie, mel, mælk og ost. Tilsæt den optøede spinat et kort øjeblik inden den er færdig.
Læg lasagnen sammen med et lag tomatsauce, små klatter fiskefars og bechamelsauce i hvert lag. Slut af med bechamelsauce på toppen.
Bag i ovnen ved 180g varmluft i ca. 25-30 minutter. Lad den gerne hvile i 10 minutter inden den serveres.

Og så er der den om jeg er blevet Shopaholic?!? Jeg må med skam i stemmen indrømme, at jeg har købt endnu en dragt til junior :o) Men jeg havde faktisk bestilt den sammen med det andet i sidste uge, men den var åbenbart udsolgt, så den var ikke med... men jeg kunne slet ikke stå for de tinsoldater, og det kunne husbonden heller ikke, så dem måtte altså findes! Dog har jeg højt og helligt lovet, at jeg ikke må købe mere til ham i det næste lange stykke tid... men heldigvis har vi et gavekort til H&M på en masse penge, lol :o)

søndag den 14. august 2011

Nyt køretøj, men shhh - det er en hemmelighed :o)

I dag var vi en tur i Bilka, det er vældig lang tid siden vi har været der sidst, og hold da op det var dyrt at være der i bil! Men vi fik da købt det vi skulle inden junior gik helt over gevind i skrig og skrål (uh, det var lidt stressende!) Men vi tog egentlig mest derud for at købe bleer og for at investere i et nyt køretøj...

en Wheely Bug til junior, men det er en hemmelighed, for han skal have den i dåbsgave :o) Coco synes at den var vældig fin, men jeg er ikke sikker på at hun vil være af helt samme holdning når den drøner rundt i huset med en råbende tumling på :o)

lørdag den 13. august 2011

Pitabrød med tun og rejer... og dumme post eller hvem der nu skal have skylden!

Den seneste uge er været okay - den har været travl, men god, og junior har for det meste opført sig pænt :o)

Forleden dag fik vi en lækker, men let omgang pitabrød med tun og rejer

Tun, rejer, tomat, salat, agurk og brugerdressing. Jeg havde også lidt majs og ærter klar, men der var ikke plads lol!

I søndags var vi en tur på shopping, men generelt bliver det vist mest til netshopping i øjeblikket. Det betød også, at der i sidste uge kom en pakke, men da jeg ikke var hjemme lå der blot en seddel. Jeg skulle hente den i døgnposten, som ligger på Lindholm Station. Jeg kommer sjældent der i nærheden, så i stedet drog jeg afsted med barnevognen. Ned kommer jeg, og skramlet vil ikke virke, så jeg må igennem kundeservice og få hjælp, og da boksen åbner finder jeg denne pakke...

En plastikpose! Hvorfor i alverdens riger og lande blev den ikke smidt i postkassen?!? Det er muligvis noget med kvittering, men seriøst! Mens vi var på sygehuset kom der til gengæld en stor pakke, som posten valgte bare at stille ovenpå vores postkasse?!? Det kan man da heller ikke bare gøre... nå, men indholdet var (næsten) som det skulle være

2 nuttede outfits til junior, købt med 50% rabat - det kan vi lide :o)

tirsdag den 9. august 2011

43. kage - Husbondens Barselskage

Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg at jeg har været temmelig overskudsagtig og sørget for en kage, som husbonden kunne tage med på arbejde i dag, for at fejre ankomsten af junior... Dog var jeg ikke mere overskudsagtig end at jeg nok var klar over, at det kunne knibe med langstrakte seancer i køkkenet, og valgte derfor at gå efter en Lambeth-kage (det var godt givet ud, at jeg kom på kursus hos Sif!)





Den blev langt fra perfekt, men junior var lidt umulig i går, så jeg blev nok en smule stresset - i hvert fald skulle icing'en have været lidt hårdere til vindrue-klaserne, og jeg skulle have haft en større tylle til det gule og og og... men fondanten var til gengæld ikke helt ringe - endnu et af mine Holland-køb...

Kagen bestod af:
Chocolate Chip Pound Cake
Nutalla-smørcreme
Fondant
Royal Icing

mandag den 8. august 2011

Operation Yummy Mummy - frokost-edition :o)

Som jeg har nævnt før er jeg startet på operation yummy mummy, men om det nogensinde lykkes er spørgsmålet ;o) Men dagens frokost var i hvert fald sund og nærende, og noget af det som jeg rigtigt godt kan lide, når jeg forsøger at spise sundt :o)

Knækbrød med hytteost og røget filet, samt en snack-peber og en klase vindruer - mums :o)

Junior og jeg var til kiropraktor - ja, jeg troede at det var zoneterapeut vi gik til, men nej, det var kiropraktor, men det var nok ammehjernens skyld. Jeg kontaktede en zoneterapeut, som henviste mig til en anden i samme klinik, som så viser sig at være kiropraktor! Nå, men han har absolut ingen spændinger i kroppen, og hun mener aldrig at hun har mødt en baby, som har kommet sig så flot ovenpå stjernekiggeri og sugekop :o) Men i hvert fald skal vi ikke derned igen før han er 4 måneder, så må vi håber at ro, regelmæssighed og rutine kan hjælpe på maven...

fredag den 5. august 2011

En glad lille mand...

Ja, nu ved jeg godt, at jeg proklamerede at der nok ikke ville komme flere "rigtige" billeder af junior på bloggen, men jeg bliver altså simpelthen bare nødt til at poste dette... En meget glad lille mand i sin autostol med sit MEGET fine tæppe fra Birthe.

Ellers går det okay med ham, husbonden er lige startet på arbejde, så vi skal til at have en hverdag op at køre, og det er lidt udfordrende. Desuden har junior stadig lidt med maven, men nu håber vi at zoneterapi, som vi skal til på mandag, kan hjælpe lidt på det..

torsdag den 4. august 2011

Morgenmad á la Camilla og endnu et par gaver

Når jeg forsøger at begrænse mit madindtag i forhåbning om at kunne blive til en yummy-mummy en dag, er jeg vendt tilbage til en pre-graviditets-morgenmad. Den er enkel, let, kalorie-fattig og efterlader plads i kalorie-budgettet til en formiddagssnack.

Basis er frosne (jord)bær (i mikroen i 2 min. på fuld knald), som regel købt i økonomi-mændger i Metro, og yoghurt, som regel vanille-yoghurt fra Cheasy. Topping i dette tilfælde var en håndfuld müsli, men tit vælger jeg Fiber-kost, som ser farligt ud, men faktisk smager ganske fint :o)

Som sagt er der skisme kommet lidt flere barselsgaver. En lækker body samt De Små Synger bog og CD fra nogle af vores gode venner. Den skal vi for alvor til at lære, jeg kender en del af sangene, men den stakkels husbond påstår at han ikke kender en eneste!

Samt en fin bog fra min venindes forældre - de har den selv til deres lille datter, og siger at den er et hit :o)

Sidst men ikke mindst har vi fået en masse nuttede dragter fra husbondens ældste storesøster og mand. Husbonden og jeg har altid været helt vild med Tatty Teddy, og havde ham endda på vores bryllupskage, så det var svært at stå for tøj med ham på... og det kan jo sikkert kun gå så længe junior er lille :o)

tirsdag den 2. august 2011

Smoothie med ananas og blandede bær

I et forsøg på at komme tilbage til en nogenlunde normal vægt, er jeg ligeså stille begyndt at forsøge at spise lidt sundere igen. Derfor fik jeg forleden morgen en lækker smoothie. Jeg ved godt, at nogle vil argumentere, at det ikke er så sundt, men i forhold til f.eks. en nutella-mad, så mener jeg jo nok at det er :o)

Som alle de smoothies jeg laver, er grundopskriften i bund og grund den samme: en skive frossen ananas, et par håndfulde blandede bær, ½ banan og ca. 2 dl mælk. Mums - simpelt og lækker
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...