I sidste uge fik vi efter en længere pause vores grøntsagskasse fra Skagenfood tilbage. Vi har haft den i bero siden lidt før juniors ankomst, da der ikke var det helt store overskud til mad. Men nu har vi den tilbage, og ih, hvor har jeg savnet den! Jeg er ikke super opfindsom mht. frugt og grønt, når jeg er ude at handle, men jeg elsker at få en kasse fyldt med spændende varer, og med gode opskrifter. Derfor fik vi forleden dag nedenstående ret - salat af grønne bønner og nektariner med kylling
Salat af grønne bønner og nektariner (4 pers.)
300 g grønne bønner
3 nektariner
1 lille rødløg
1-2 spsk. citronsaft
3 spsk. god olivenolie
½ frillicesalat
Salt og peber
Nip bønnerne og blancher dem 1-2 min. i letsaltet vand. Køl straks af under koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Halver nektarinerne, fjern stenene og skær kødet i tynde både. Snit løget i tynde skiver. Pisk citronsaft, olie, salt og peber sammen i en stor skål og smag til. Kom bønner, nektariner, løg og nødder i, vend det sammen med store tag og smag til. Skyl salaten, slyng den tør og bræk den i store bidder. Bred den ud på et stort fladt fad, anret bønnesalaten ovenpå og server straks til stegt fisk, kød eller fjerkræ.
Det smagte VIRKELIG godt, jeg bliver mere og mere vild med salater med frugt i, det giver et rigtigt godt spil med det søde og friske. Det var egentlig meningen at der også skal 100g hakkede ristede hasselnødder i, men det fik vi ikke, for husbonden er ikke så pjattet med nødder...
Uhm, hvor ser det lækkert ud Camilla. Jeg har også altid gerne ville modtage de lækre grøntsags/frugt kasser, men der er simpelthen bare ikke plads i su-budgettet til det. Desværre :/ Jeg glæder mig til og blive "voksen" og rent faktisk tjene de "rigtige" penge. Hurra for stadig 3 år tilbage på su. Haha.
SvarSletOh wow, hvor lækkert med ferskner i salaten - desværre deler min kæreste ikke den mening :-)
SvarSletKH
Birthe
Det ser bare max lækkert ud Camilla! :D Elsker også at putte frugter i min salat...
SvarSletHej Kristine,
SvarSletdet smagte også vældig godt :o) Ja, du har ret - den type kasser er nok ikke helt SU-venlige, men for vores vedkommende har det været et spørgsmål om at spare tid og plads, når vi har handlet.
knus
Camilla
Hej Birthe,
SvarSlethihi - det er skisme heller ikke nemt med de mandfolk! Men du må prøve at se om du ikke kan overtale ham, for det smagte vældig lækkert
knus
Camilla
Hej Agnethe,
SvarSletdet var virkelig også super lækkert, så jeg håber at vi snart får nektariner igen, så jeg kan lave det igen :o)
knus
Camilla