lørdag den 14. juli 2012

Pizza med røget laks og wasabi

Jeg sad lige og var ved at rydde op i nogle billeder, og faldt over nedenstående billeder. Jeg havde egentlig bestemt mig for ikke at poste dem, da de ikke er nær så gode som originalerne, men nu kommer de alligevel :o)

Siden jeg for allerførste gang så opskriften på pizza med laks og wasabi creme hos Valdemarsro, vidste jeg bare at jeg blev nødt til at lave den. Det smagte VILDT godt, og det var spændende at prøve en anderledes slags pizza, som åbnede for en helt ny verden af pizza :o) Jeg fulgte opskriften næsten slavisk, men tilføjede et par enkle ændringer, derfor skriver jeg den også lige her.


Pizzabund 2-4 personer (Valdemarsro)
  • 15-25 g gær eller 1 spsk tørgær
  • 2 1/2 dl lunkent vand
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 500 – 600 g mel- jeg brugte almindelig mel og 100g grahamsmel
  • 1 spsk olivenolie til skålen.
Opløs gæren i en skål med det lunkne vand. Kom 1 dl mel, olivenolie og salt i, lidt efter lidt tilsættes resten af melet under omrøring og det æltes sammen til en smidig dej. Ælt dejen på bordet i et par minutter. Vask skålen og smør den med olivenolie, kom dejen tilbage i skålen og vend den, så den er dækket af olivenolie.

Lad dejen hæve i 45 minutter til en time. Derefter rulles dejen ud på bordet.

Bag pizzaen med dit favoritfyld i en 250 grader varm ovn i ca. 10 minutter.

Pizza med Laks og Wasabicreme (Valdemarsro)

Bag pizzaen uden fyld, og køl den af.

Toppings:
et bæger smøreost, en god neutral én
wasabi
to store håndfulde rucola
en pakke røget laks
1 citron
Salt og friskkværnet peber
Cavi-art (r) med wasabi

Wasabi og smøreost røres sammen, smag til. Smør den afkølede pizzabund med wasabicremen, læg laksestykkerne på, drys salt og kværn godt med peber på. Masser af frisk sprød rucola og saften fra citronen. Put små klatter cavi-art på, og spis med det samme.

4 kommentarer:

  1. Ja, det er en ret anderledes kombo, men det er nu sjovt at eksperimentere med fyldet på pizzaerne. Har flere gange fået pizza med bl.a. creme fraiche, og det fungerer faktisk fint - selvom jeg studsede noget, første gang jeg stødte på det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER nemlig sjovt at eksperimentere med fyldet på pizzaerne, men jeg er desværre ikke så godt til at gøre det. Det er lidt som om jeg kører i samme rille hver gang. Creme fraiche - der kan man bare se, det har jeg vist ikke prøvet, men det kunne være at jeg skulle gøre det næste gang :o) Jeg har dog planer om en kartoffelpizza snarest, jeg har fået det en enkelt gang, men aldrig selv lavet det

      Slet
  2. Det er sjovt, når man finder på nye måder at eksperimentere med forskellige ingredienser.
    (kig evt. forbi min blog og se hvad jeg finder på)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nemlig skønt at prøve noget nyt - det bliver tit til det samme igen og igen :o) Jeg kigger straks forbi :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...