mandag den 13. maj 2013

Citron-marengs cupcakes

I går var vi i anledningen af mors dag samlet med min familie til et lille sammenskudsgilde. Jeg stod 'naturligvis' for kage til kaffen. Jeg var lidt bekymret for om folk ville kunne lide, hvad jeg havde valgt, så jeg lavede 2 slags og det var selvfølgelig alt for meget!

Jeg eeeeelsker citron-marengs-tærte... MUMS! Jeg eeeeelsker det meget syrlige og det meget søde på en gang... MUMS! Selvom jeg eeeeelsker citron-marengs-tærte, havde jeg ikke lyst til at lave det til i går, så i stedet valgte jeg at lave en lækker citron-cupcake med marengs på toppen. Det var ikke helt ligeså godt som en citron-marengs-tærte, men de smage SUPER godt :o)

Jeg har set mange forskellige opskrifter på disse cupcakes, men jeg tog udgangspunkt i en opskrift hos Frk. Cupcake, og den var lige som den skulle være! Dog puttede jeg ikke citronskal i, så jeg skriver lige opskriften som jeg lavede den.
Citron-cupcakes (Frk. Cupcake)
10-12 stk.

180g hvedemel
2 tsk bagepulver
korn fra 1 vaniljestang
100g blødt smør
180g sukker
2 æg
1 dl creme fraiche 9%
saft fra 1 citron
ca. 1 dl lemoncurd

Forvarm ovnen til 200 grader.

Sigt mel og bagepulver ned i en skål. Pisk smør, sukker og vaniljekorn sammen i en anden skål. Tilsæt æggene et af gangen til smør-blandingen. Tilsæt derefter creme fraiche og citronsaft. Vend mel og bagepulver i blanden, og rør til det netop er blandet.

For en cupcake-form med papirforme og fyld dejen i formene. Jeg brugte som altid min isske :o) Tilsæt 1 tsk lemon curd til hver cupcake og fordel derefter den sidste mængde af dejen på toppen.

Bag cupcakes'ne i ovnen i ca. 12-14 minutter, til de er let gyldne i kanten.

Tag dem ud og lad dem køle helt af.


Italiensk Marengs

165g sukker
1/2 dl vand
80g  past. æggehvider

Hæld 150g sukker i en lille kasserolle. Tilsæt vandet og bring det i kog ved forholdsvis høj varme. Lad det koge indtil det når 115 grader - det tager kun et par minutter.

Pisk imellemtiden æggehviderne med resten af sukkeret i en røremaskine. Når sukkersiruppen er varm tilsættes den i en tynd stråle til æggehviderne, mens røremaskinen kører.

Lad maskinen bliver ved med at køre indtil skålen føles kold udenpå. Det tager ret lang til - 15-20 minutter.

Fyld marengsen i en sprøjtepose med en stor stjernetyl, og pynt de afkølede citron-cupcakes. Brænd marengsen let med en creme brüle brænder, og server.




8 kommentarer:

  1. Ja lækkert ser det nu altså ud selvom jeg ikke er udpræget fan af citron, så tror jeg nu nok, jeg kunne sætte tænderne i sådan en af dem der :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heller ikke den store citronfan - i hvert fald kun i begrænsede mængder, men lige når det er sammen med en meget sød marengs synes jeg kombinationen er super! Men det var også derfor jeg ikke puttede citronskal i - fordi det så nok ville blive for meget citron ;o)

      Slet
  2. Nummenuuum! Sådan en citron-marengstærte er heller ikke sådan at kimse ad, og jeg er sikker på, at denne cupcake er mindst lige så skøn, men på hver sin måde :) Smukke og syndige - som vi jo elsker det :) HAPS!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, den var SÅ godt! Altså ikke heeeelt så lækker som en citron-marengstærte, men til gengæld lidt mere enkelt at lave :o)

      Smukke og syndige - den perfekte kombi ;o)

      Slet
  3. Åh, det er så fint og overskudsagtigt med marengs på toppen - og så er citronkage bare SÅ godt!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig så fint med marengs på toppen :o) Det er den skønneste kombination med den vidunderlige marengs og den syrlige citron, mums!

      Slet
  4. Hold nu op de ser gode ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte også virkelig skønt! Mums!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...