Dette var den absolut vidunderlige (hvis jeg selv skal sige det ;o) dessert jeg lavede til middagen for Cupcakemafiaen i mandags. Det var tosse godt! Desuden var det den perfekte dessert, for nok var der meget at lave, men den røg i fryseren søndag, og skulle bare tages ud lige inden de skulle spises og der skulle ikke engang bruges tallerkener eller bestik - win-win. Jeg fandt opskriften på både is og graham crackers hos Tracey's Culinary Adventures, og jeg var stor fan. Kiksene smager næsten ligesom Bastogne, og isen er blød og lækker og meget, meget yummy :o) Jeg fulgte opskriften ret tæt, men for god ordens skyld kommer den også her på dansk!
Isen skal stå natten over på køl, og kiksene kan du sagtens bage dagen før samling også. Jeg har sat bagge opskrifter ind - først is, og så kiks, og til sidst samlet, men jeg kan klart anbefale begge dele hver for sig også!
Toasted Marshmallow Ice Cream S'morewiches
is ca. 1 liter:
280-300g store hvide marshmallows
1 vaniljestang
500ml mælk
5 pasteuriserede æggeblommer (dvs. 2 1/2 bæger)
125ml sukker
et nip salt
250ml piskefløde
Put lidt stanniol eller bagepapir på en bageplade. Læg marshmallows i et lag på pladen, og rist dem men en creme brüle brænder. Hvis du ikke har sådan kan du måske også gøre det under grill i ovnen, men PAS PÅ med ikke at brænde dem på! Ja, du kan naturligvis også riste dem over bål, hvis du helt tilfældig har tændt et. Rist på alle side, men vær varsom når di vender dem, da de er meget varme.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Læg korn og den tomme stang i en lille gryde sammen med mælken. Varm op indtil det simrer svagt.
Pisk i mellemtiden æggeblommer, sukker og salt i en skål, der kan tåle varme. Tilsæt langsomt den varme mælk under konstant omrøring. Hæld det tilbage i gryden og sæt det over ved mellem varme. Rør konstant indtil det tykner lidt. Sigt cremen over i en skål.
Lad cremen køle lidt ned, i et par minutter. Put de ristede marshmallows i en blender, og den knap så varme creme. Hvis der ikke er plads, så blend af et par omgange. Blend indtil blandingen er helt glat og hæld det over i en skål. Tilsæt piskefløden, rør det rundt, dæk med film - helt nede på cremen - og stil på køl natten over.
Indendu kører isen skal den røres godt igennem. Den er meget fast og fromage-agtig, men det er helt normalt. Kør i din ismaskine indtil den er frossen. Put isen i en luftæt beholder og stil i fryseren i mindst et par timer.
Graham crackers - Kiks med smag som Bastogne
ca. 20-25 stk
5 dl hvedemel
125ml fuldkornshvedemel
3/4 tsk salt
1/2 tsk natron
1/2 tsk kanel
225g smør, stuetempereret
½ dl mørk muscovado sukker
½ dl sukker
½ dl flydende honning
Bland de to slags mel, salt, natron og kanel sammen i en skål.
Rør smør, de to slags sukker og honning godt sammen i en skål. Gerne i en røremaskine med en K-spade. Tilsæt de tørre ingredienser af to omgange, vær sikker på, at det er blandet godt, men rør heller ikke for meget.
Pak dejen godt ind i film og stil det i køleskabet i mindst 30 minutter. Den kan dog holde helt op til to dage.
Forvarm ovnen til 180 grader, og beklæd 2 bageplader med bagepapir.
Rul den afkølede dej ud på et meldrysset bord, og enten stik eller skær kiksene ud. Jeg brugte en 10cm rund udstikker, men du kan også bare skære dem ud med en kniv eller en pizzaskærer. Oprindeligt tror jeg, at kiksene skal være firkantede, men jeg synes det ville være mest yndigt med runde :o)
Prik kiksene med en gaffel og flyt dem forsigtigt over på bagepladen. Mine havde lidt en tendens til at knække, så vær omhyggelig med at flytte dem.
Bag kiksene i den forvarmede ovn i 15-20 minutter indtil de er let mørke i kanterne. Tag kiksene ud og afkøl dem på en bagerist.
Opbevar kiksene i op til en uge i en lufttæt beholder.
For at lave sandwichene, skær isen ud i 1½-2 cm tykke skiver og stik
derefter skiver ud, der passer til dine kiks. Læg is-cirklen mellem 2
kiks, dæk siderne med chokolade-krymmel, pak dem individuelt ind og put
dem retur i fryseren.
Ahhhmen de ser jo grumme gode ud! Det bliver jeg nok nødt til at prøve en dag, når jeg får tiden til det igen :D Tak for deleren ;)
SvarSletDet var de også!!! Jeg synes bestemt du skulle prøve dem, når du en dag får tid - du vil ikke fortryde det :o)
SletUhm, de var jo bare så mega meget gode! MUMS!
SvarSletJA! Mega meget! Jeg har helt tårer i øjnene over, at jeg ikke har et par ekstra i fryseren :o(
SletHvor ser de lækre ud! Perfekte til en grill aften, hvor man ikke gider rende i køkkenet :)
SvarSletDe smagte SÅ godt! De ville nemlig være helt perfekte til en grill aften :o)
SletDe ser virkelig yummy ud! Jeg elsker is-sandwiches :)
SvarSletIs-sandwiches er SÅ godt, og disse er bestemt nogle af de bedste :o) De er virkelig yummy!
SletUhm... Disse vil jeg gerne prøve at lave. Hvad gør man mon, hvis man ingen is maskine har....
SvarSletDe er SÅ gode! Jeg vil tro, at man godt kan lave dem uden ismaskine, ligesom med alle andre slags is. Du skal blot huske at tage isen ud og røre jævnligt i den, mens den fryser. Det kan godt være svært helt at undgå iskrystaller, men denne er så cremet, at jeg måske tror det går.
SletLad mig endelig høre, hvis du forsøger dig, hvordan resultatet bliver :o)
ÅRRRRH, har savler over dem de sidste dage!!! Sådan nogle is-sandwich er bare geniale og de her ser jo helt forrygende, fantastiske lækre ud! Jeg tager glædeligt imod alle rester ;)
SvarSletDe er også virkelig savl-bare ;o) De smagte simpelthen så godt, at det forstår man slet ikke :o) Der er desværre ikke nogle rester :o( Jeg lavede kun præcist det rigtige antal... why, why, whyyyy?!? ;o)
SletHold nu op hvor ser de gode ud. Er vild med indpakningen :-)
SvarSletDe var virkelig også ENORMT lækre :o) Tak for de søde ord om indpakningen, jeg synes også den var lidt fin :o)
Slet