onsdag den 6. juni 2012

Klassisk chokoladekage med glasur

Det var lige nøjagtigt hvad der blev bagt i det lille hjem for nyligt :o) Faktisk var det originalt til vores tur i zoologisk have, og jeg syntes at den skulle passe til mine nevøer, og derfor blev det til en meget klassisk chokoladekage.


Chokoladekage (Amo - Den store fødselsdagsbagebog)
16 pers.

150g smør eller margarine
300g sukker
5 æg
1dl mælk
300g hvedemel
100g kakao
2 tsk. bagepulver
1½dl æblemos
100g hvide chokoladeknapper
100g mælkechokoladeknapper

200g flormelis
ca. 1 tsk citronsaft
ca. 1 tsk kogende vand

Forvarm ovenen til 180 grader (varmluft 170 grader).

Rør fedtstof og sukker let og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen, og rør massen godt sammen mellem hvert æg. Tilsæt derefter mælk og æblemos.
Bland mel, kakao og bagepulver sammen, og rør det hele i dejen. Vend til sidst chokoladeknapperne i dejen.

Kom dejen i en bradepande, bageform eller springform (min var ca. 20x30cm). Bag kagen i ca. 45-60 minutter, og lad den køle af i formen.

Bland flormelis, citron og kogende vand, og dæk kagen med glasuren, når kagen er helt kold.


Kagen var lige som den skulle være, måske en anelse tær. Men jeg havde også valgt at lave kagen med fedtstof og æblemos, som også bliver foreslået i bogen, men oprindeligt er opskriften egentlig med 300g smør eller margarine og ingen æblemos. Chokoladeknapperne er oprindeligt heller ikke i opskriften, men det var rigtig lækkert.





5 kommentarer:

  1. En chokoladekage er altid et hit :-)

    SvarSlet
  2. Umm den ser god ud. Chokoladekage er en klassiker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var heller ikke så ringe endda :o) Totalt klassiker

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...