mandag den 25. august 2014

Salat med flanksteak og kartofler

Hov - der er kommet uorden i rækkefølgerne! Sådan går det, når der ligger 1000 billeder på computeren, som skal kobles på historier og opskrifter på bloggen, men tiden ikke helt er til det! Forleden postede jeg en opskrift med en åben tortilla med kartofler og majs i. De kartofler og majs var rent faktisk rester fra denne salat, som vi fik dagen før. Ups :o) Det var en meget enkel ret, og næsten ikke rigtigt en opskrift, men den kommer nu alligevel

På vores sommerferie i Vejers var det så skønt, at vi rent faktisk endte med at få flanksteak alle 3 aftener :o) Hvor heldig kan man være? Flanksteak er nemlig godt! Vi var faktisk ved at omdøbe det til universal-kød, da det jo nærmest kan bruges til alt :o) Vi fortsætter lidt med temaet herhjemme og har vist fået flanksteak pænt mange gange siden vi kom hjem :o)


Salat med flanksteak og kartofler
3-4 pers

1 flanksteak - evt. i en marinade af en eller anden observans
750g aspargeskartofler
2 majskolber
1 pose spinat
2 spsk balsamicoeddike
6 spsk olie
1 tsk god sennep
salt og friskkværnet peber

Skyl kartoflerne og kog dem i letsaltet vand indtil de er møre. Overhæld dem med koldt vand og pil skrællet af.

Steg flanksteaken indtil den er ligeså rød, som du foretrækker og lad den derefter hvile lidt.

Pil blade m.m. af majkolberne og kog dem i letsaltet vand indtil de er møre og skær derefter kernerne af kolberne. Skyl spinaten og damp den i en lille kasserolle med salt og det vand, der hænger ved.

Lav en dressing af olie, eddike, sennep og salt og peber. Vend de stadig lidt lune kartofler sammen med dressingen i en skål, tilsæt majs og sinat og til sidst flanksteak i skiver.

Det bliver vældig pænt, hvis du i stedet for en skål, anretter det på et fad og lægger steaken øverst-

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...