Som det er tydeligt på bloggen, sker der ikke sker der ikke så meget herinde for tiden.
Min hverdag består i, at jeg tre dage om ugen står op kl
4.50 og tager i motionscenter. Derefter hjem, i bad, gøre mig klar og så
står husbonden og drengene op. Alle 5 ugedage tager vi allesammen
afsted omkring 7.15-7.30 hvor drengene bliver afleveret i dagpleje og
børnehave. Derefter kører jeg sammen med husbonden til hans arbejde,
hvorfra jeg tager en 45 minutters bustur inden jeg møder på arbejde kl
9.00. Kl. 17.00 får jeg fri. Hvis jeg er heldig kan jeg gå et par
minutter før, så jeg når en tidlig bus hjem og så er jeg hjemme 17.55.
Hvis ikke, er jeg hjemme 18.10.
Derefter kaster vi aftensmad i hovedet inden drengene
kommer i seng - Felix kl 19, Victor 19.30. Så er der opvask osv inden
jeg kollapser på sofaen. Herfra orker jeg ikke at rejse mig før det er
sengetid.
Hvis jeg er heldig har jeg fri hele weekenden. Hvis jeg er
uheldig skal jeg arbejde lørdag fra 9.00-13.00 og hvis vi er rigtigt
uheldige bliver husbonden nødt til at tage på arbejde hele søndag, da
han ikke har nået det, han gerne ville i løbet af ugen.
Så hvis jeg skal være hele ærlig synes jeg sgu ikke helt, at jeg har tid til min lille blog.
Jeg overvejede at lukke den helt ned, men er kommet frem
til, at jeg nok ville savne den, da den jo alligevel har været en del af
mit liv i lang tid.
Så i stedet tror jeg bare, at jeg er kommet frem til, at
jeg nok mere eller mindre stopper med at blogge. Jeg gider ikke have
dårlig samvittighed over ikke at få lagt nye indlæg op mere, og jeg har
faktisk nydt den sidste tid, hvor jeg bevidst ikke har blogget.
På et punkt ville jeg ønske at jeg havde måder af tid og
overskud til bloggen, men da der overhovedet ikke er tilfældet er der
nok den klogeste beslutning.
Om jeg en gang imellem smider et indlæg ved jeg endnu ikke, men det må tiden vise ...
Så - måske på gensyn, måske farvel ... :'(
Det lyder som en virkelig klog beslutning! Det lyder også som et meget hektisk hverdagsliv, og jeg synes simpelthen det er helt urimeligt, at livet skal være så skemalagt og fyldt med pligter, når I har små børn. Jeg ved godt, at rigtig manges liv ser sådan ud, og hvor er det bare noget meget forkert i det, når vores samfund forventer sådan af en ung børnefamilie. Det er stressende for både børn og voksne, og livet handler først om fremmest om at være glade og nyde tilværelsen.
SvarSletJeg kan ikke lade være med at synes, at du skal droppe din morgentræning? Ville det ikke være bedre at have de timer sammen med familien når du kommer hjem fra arbejde og med lidt mere overskud? Det er jo også vildt vigtigt at pleje parforholdet og kærligheden og den slags skal også have tid.
Jeg ønsker dig og jeres lille familie alt det bedste - og håber du vil kigge på dine gøremål med nye øjne og sørge for lidt mere plads og nydelse til jer alle.
Håber ikke, du synes jeg kommer til at lyde negativ eller blande mig - det er virkelig skrevet i den bedste mening
Knus Marianne
Jeg ved godt mit svar kommer sent, og du nok slet ikke ser det...
SletTak for dine tanker og jeg kan naturligvis kun give dig ret i mange af dem, det er lidt mærkeligt at det er sådan en hverdag man skal have med små børn!
Jeg er faktisk rigtig glad for min morgen-træning, og det eneste den går ud over er min nattesøvn. Det er ikke den der er skyld i, at jeg er sent hjemme fra arbejde, da jeg først KAN møde kl 9 og ikke kan få fri før kl 17, da jeg arbejder i en butik.
Jeg ville klart ønske, at jeg havde flere timer om aftenen sammen med min familie, men sådan er det desværre ikke
Hej Camilla
SvarSletØv en trist nyhed... jeg har jo fulgt dig et stykke tid. Sikkert ikke været så god til at kommentere, men nøj hvor har jeg smilet meget af drengene og alle kagerne.
Men... når det så er sagt, du har et vildt hårdt "program", så husk nu at passe på dig selv og dine.
Knus Pia
Ja, jeg synes sgu også det er lidt trist! Men tak for de søde ord, og for at have fulgt med så længe :o)
SletOm nogen forstår jeg så meget de tanker og overvejelser du har gjort dig og selvom jeg vil savne dig i blogland, så synes jeg jo det er endnu vigtigere, at du gør, hvad du har det bedst med. Jeg vil dog stadig tjekke ind once in a while og håber ikke at det er helt farvel for good. Kæmpe kram!
SvarSletJa, det ved jeg du gør! Du skal altid være velkommen til at tjekke ind ;o)
SletJeg satser på et på gensyn :-)
SvarSletJeg forstår godt din prioritering, men håber selvfølgelig, at du får mere tid og overskud igen.
De bedste tanker herfra!
Du er sød! Det håber jeg oså, men nu får vi at se ;o)
SletDet lyder også som om, du har en travl nok hverdag uden en blog, at tænke på.... Held og lykke fremover
SvarSletKh Christina
Tak - ja, den er noget hektisk! Så det er nok egenligt klogt nok at droppe bloggeriet!
SletÅh, hverdagen kan tage pusten fra en - jeg bruger selv min lange transportid til job, netop på blogging og instagram, fordi jeg der har et åndehul. Jeg håber, du vender overskudsfuld tilbage, efter en pause - så er jeg hvertfald klar på at kigge med (:
SvarSletOg hvis ikke, så skal du have tak for kigget indtil nu - det har bestemt været hyggeligt at følge dig og co. <3
- Anne
Tak for de søde ord :o)
SletJeg er rigtig god til at få kigget lidt instagram og også skrevet lidt derpå på telefonen på vej til og fra arbejde, men synes det er sværere med bloggen. Nok også fordi sådan noget som billeder og opskrifter er så stor en del af min blog, og begge dele fungerer bare bedst at arbejde med ved en computer.
Lyder som den helt rigtige beslutning, håber dog det bliver er på gensyn :-)
SvarSletDet håber jeg også lidt :o)
Slet