tirsdag den 27. marts 2012

Baked Alaska (Hjemmelavet is #5: Blåbær)

Lige siden jeg for maaaaaange år siden så min absolutte yndlingskok - James Martin - lave Baked Alaska i "Ready, Steady, Cook", har jeg haft lyst til at lave det. For nyligt så jeg Mette Blomsterberg lave det i "Price og Blomsterberg" og fik igen lyst til at lave det. Da vi som sagt skulle have gæster i denne weekend tænkte jeg at det var en god mulighed for også at lave lidt ny is på ismaskinen. Summa summarum - Baked Alaska it is :o)

De forskellige komponenter af desserten er fra forskellige steder, men jeg skriver hele opskriften.

Baked Alaska (4 pers)

Blåbæris (Original opskrift: Fies Mad)
- laves i god tid før

400 g. blåbær (optøede)
4 æggeblommer
180 g. sukker
1 stang vanilje
5 dl. piskefløde
4 dl. sødmælk

Fløden og mælken varmes i en gryde, mens æggeblommer, vanilje og sukker piskes luftigt. Fløden hældes over æggeblandingen under omrøring. Bærrene blendes, flødeblandingen blandes i og det stilles på køl. Når det er helt koldt køres det i en ismaskine. Efter at have været i ismaskinen fyldte jeg 4 silikone cupcake-forme op med ismassen og derefter i fryseren.


Klassisk Brownie (Hummingbird Bakery)
200g mørk chokolade, grofthakket
175g (usaltet) smør
325g melis
125g hvedemel
3 æg

en bageform på ca. 30x25cm, beklædt med bagepapir

Forvarm ovnen til 170 grader.

Kom chokolade og smør i en varmefast skål over en gryde med simrende vand (lad ikke bunden af skålen røre vandet). Lad det smelte jævnt.

Tag skålen af varmen. Tilsæt sukker, og rør, til det er godt indarbejdet. Tilsæt mel, og indarbejd dette godt. Rør endelig æggende i, til det er tykt og jævnt.

Øs dejen i den klargjorte form, og bag kagen i den forvarmede ovn 30-35 minutter, eller til den flager på toppen, men stadig er blød i midten. Pas på med at bage den for længe, da kanterne vil blive hårde og sprøde. Lad kagen afkøle helt inden servering.


Italiensk Marengs (fra IMBC fra Himmelske Kager, men uden BC)
2 bægre æggehvider - 2,5 æggehvider
30 ml vand
132,5 ml (ca. ;o)) sukker

Vand og sukker bringes i kog. Efter ca. 5 minutters kogning startes piskning af æggehviderne. Efter ca. 2 minutters piskning er hviderne stive og sukkersiruppen har dermed kogt i ialt 7 minutter. Det er meget vigtigt at sukkersirup og de piskede æggehvider er færdige samtidig.

Under piskning ved høj hastighed tilsættes sukkersiruppen til æggehviderne. Det er bedst at tilsætte siruppen, så den løber ned langs skålen. Der piskes ved høj hastighed til skålen føles kold (det tager mindst 10 minutter). Når marengsen er helt kold kommes den i en sprøjtepose med en valgfri tylle og der så er det ved at være tid til at samle desserten.


Placer en cirkel af brownie på hver tallerken. Tving isen ud af cupcake-formene og læg dem ovenpå brownien med bunden i vejret. Dæk isen HELT til med marengsen - hvis du har lyst kan du lave et fint mønster eller blot lidt mere tilfældigt, men det er vigtigt at isen er HELT dækket (så er det vist sagt nok gange :o). "Brænd" marengsen let med en lille creme-brûle-brænder eller hurtigt - meget hurtigt - under grillen i ovnen.

Server straks.



Det smagte SUPER lækkert - desværre havde jeg bagt brownien lidt for meget, så den var ikke så lækker som den kunne have været. Dog tror jeg næste gang at jeg laver det, at jeg vælger den anden brownie fra Hummingbird - den kan jeg bedre lide smagen af :o)



16 kommentarer:

  1. Uhm... denne dessert er så møg fristende ! Det ser virkelig utrolig lækkert ud. Jeg har aldrig set varianten med browniebund, men jeg kunne godt forestille mig at det smager helt fantastisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - den var også lækker! Det smager virkelig lækkert med brownie bund! Det kan klart anbefales :o)

      Slet
  2. Uhmm, jeg synes at Baked Alaska er så hyggelige (dog er jeg jo ikke så gode venner med marengs, men det lader jeg bare være med at spise). Jeg må da klart prøve det med brownies :-) Jeg lavede også portions Baked Alaska sidste gang jeg lavede det, det er en fin måde at gøre det på, synes jeg........

    KH
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er vildt hyggelige - og især som små portionsanretninger :o) Det er jo det gode ved denne dessert, de forskellige komponenter er så adskilte, at hvis man ikke kan lide marengs så kan den bare fjernes... ikke at jeg kan forstå hvordan man ikke kan lide marengs? Men nu er jeg også en sukkergris af de helt store ;o)

      Slet
  3. Det ser bare superfint ud med sådan nogle små portionsanrettede størrelser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er rigtig søde, og gør godt indtryk på gæsterne :o)

      Slet
  4. MUMS!!! De ser jo fantastiske ud! Det skal jeg altså prøve- ellers vil jeg gerne bestille det til næste gang vi skal mødes hos dig:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - det kan da godt være, at vi kan finde ud af det næste gang :o)

      Slet
  5. Woof det ser lækkert ud Camilla! Fedt med de små portionsstørrelser, det ser bare total professionelt ud altså :D Var det noget med at vi to skulle slå pjalterne sammen og starte en lille café/restaurant nordenfjords??? :D I'd cook with you ANYTIME :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - tak for de søde ord. Ved du hvad, der mangler altså virkelig en café i Nørresundby! Men der er måske nok en grund til, at der ikke er en, måske fordi markedet ikke er der for det... men ellers så finder vi da bare ud af noget :o) Så kan rollingerne komme og hjælpe med at charmere kunderne :o)

      Slet
    2. Det lyder bare SÅ hyggeligt og ja, de ville da bare charme pengepungen op af lommerne på dem for vildt ;) Du har nok ret - sundbynitterne er nok ikke klar til det, selvom det jo har været en trivelig by førhen...

      Slet
    3. Det er jo det, spørgsmålet er nok at finde den helt rigtige placering, og så selvfølgelig have et koncept der er stærkt nok til, at det kan gå selv i Nørresundby :o)

      Slet
  6. MUMS hvor ser det lækkert ud.... Det skal jeg klart prøve! Har du erfaring med at lave is uden en ismaskine, egentlig? Hvis ja, fungere det godt?
    P.s. har LIIIGE fundet din blog, og er HELT vild med den. :-) Er din nyeste faste læser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord om min blog, og velkommen til :o) du burde helt sikkert prøve det, for det er virkelig lækkert. Jeg har desværre ingen erfaring med is uden ismaskine, det har jeg aldrig turdet give mig i kast med, men jeg er sikker på at det sagtens kan lade sig gøre.

      Slet
  7. wooow... hvor ser den bare ultra lækker ud, super smuk dessert :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er ret smuk, og mindst ligeså god at spise :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...