lørdag den 24. august 2013

Pasta med blomkålssauce

Det lyder som en meget mærkelig ret, men det smagte virkelig skønt! Det smagte også bedre end jeg troede det ville mens, jeg stod og lavede det :o) Så til trods for den mærkelige titel vil jeg anbefale jer at prøve denne lækre pastaret, som samtidig er ganske sund (hvis man ser bort fra de store mængder hvid pasta ;o) Det er også en god måde at snige lidt grøntsager ind i børnene, uden at de opdager det...

Pasta med blomkålssauce
ca. 3 pers.
fra Healthy. Delicious

½ blomkålshoved i små buketter.
½ tsk olie
125ml skummetmælk
125ml hønsefond
35g friskkrevet parmesan
½ spsk mel
100g ærter
50g skinke - en god en af slagsen! men ellers den type du har lyst til
5 soltørrede tomater, finthakket
250g pasta - gerne fettuccine eller lignende, men i vores hjem i øjeblikket skal det være håndterbar pasta ellers går junior helt i koma!
salt og friskkværnet peber

Forvarm ovnen til 200 grader. Put 1/4 af blomkålsbuketterne på et stykke bagepapir på en bageplade og hæld olien over. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, eller indtil de er let brunede... og ikke halvsorte som mine ;o)

Bring en gryde med vand i kog, tilsæt resten af blomkålsbuketterne sammen med lidt vand og kog i ca. 20 minutter, indtil de er helt møre. Hæld vand fra og lad dem dampe lidt af. Kog samtidig pastaen. Tilsæt mælk, kyllingefond og parmesan til blomkålen, og blend det fint med en stavblender. Skru op for varmen og bring det i kog, rør melet i og pisk det godt, så melet ikke klumper. Lad det simre i nogle minutter indtil ærter, soltørrede tomater, skinke og ovnbagt blomkål tilsættes. Bland til sidst den kogte pasta i, smag til med salt og peber og server straks.

Som sagt kom det faktisk bag på mig, hvor lækkert denne ret smagte. Den smagte tyk, cremet og ret syndig, men indeholder ikke en masse fedt og fløde. Jovist der er lidt ost i, men det er jo det gode ved parmesan - det giver meget smag for meget lidt ost :o)

2 kommentarer:

  1. Den tror jeg faktisk, at både Daniel og jeg vil kunne lide - så den ryger lige på madplanen! Bare der er ost i, er det jo en ret for min kæreste... haha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes i hvert fald at I skal prøve det. Det smager forbavsende godt :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...