Valget faldt endnu en gang på cupcakes, for det er noget af det nemmeste for de stakkels nørder midt i deres møder. Jeg havde et par bananer i køleskabet, som trængte til at blive spist, så derfor blev det til en omgang banancupcakes - dog pimpet med chokolade og et et lille bær-agtigt indslag i form af fyld og frosting. Opskriften stammer oprindeligt fra Hummingbird, men jeg har lavet lidt om på den, så den kommer naturligvis også her
Banancupcakes med chokolade, marmeladefyld og hindbærfrosting
ca. 16 stk
125g hvedemel
150g sukker
1 spsk bagepulver
75g stuetempereret smør
1 1/4dl sødmælk
2 æg
125g moset banan
50g hakket, mørkt chokolade
ca. 1/2 glas hindbærmarmelade af god kvalitet
Hindbær frosting
500g siet flormelis
150g stuetempereret smør
3 spsk sødmælk
1 spsk hindbærpasta eller 1-2 tsk hindbærekstrakt
Forvarm ovnen til 170 grader.
Kom mel, sukker, bagepulver og smør i en røremaskine og pisk ved lav hastighed med K-spaden indtil det har en sandet tekstur.
Tilsæt langsomt mælken og rør godt indtil det hele er blandet. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk godt imellem hvert æg. Skrab ned fra siden af skålen, hvis det er nødvendigt.
Rør banan og hakket chokolade i dejen med håndkraft og fordel derefter dejen i muffinsforme (papir i metalforme) - fyld dem ca. 2/3 op. Bag kagerne i ovnen i ca. 20 minutter, indtil de er let gyldne og en kødnår kommer rent ud, hvis du stikker den i kagerne.
Sæt dem til afkøling på en rist - lad dem blive i metalformene de første 10 minutter inden de tages ud og køler helt af.
Brug en lille rund udstikker til at fjerne det øverste i midten af de afkølede cupcakes. Drej den forsigtigt, men pas på ikke at ødelægge kagen. Det er ikke svært, men kræver en smule øvelse. Put en lille teske marmelade ned i kagen og sæt låget på igen. Dette fyld gør dem mere lækre og saftige.
Pisk flormelis og smør sammen i en røremaskine med K-spaden ved middel hastighed indtil det er godt blandet. Kom mælk og hindbærpasta i lidt ad gange og skru derefter op til høj hastighed og piske det indtil det er helt luftigt og lækkert.
Dekorer de fyldte cupcakes med en fin swirl og pynt evt. med lidt (lyserød) krymmel.
Jovist, disse cupcakes ser meget feminine og pigede ud, men de smager skønt - også selvom man skulle være en mand ;o) Lækre, smagfulde og svampede.
Mmmm - sådan en basse kunne jeg godt sætte tænderne i lige nu :-D
SvarSletJeg har ikke prøvet sødmælk i topping før - det skal jeg da huske ved lejlighed!
Det kunne jeg også!!! Uhm!
SletJeg tror lige, at det giver frostingen en slags cremethed med lidt mælk i - det kan anbefales
Hvor ser de bare lækre ud, de skal helt sikkert prøves ;-)
SvarSletTak fordi du deler.
Knus Susi
Det var så lidt :-) og tak for de søde ord - de smagte også skønt!
Slet