mandag den 22. juni 2015

Noget om søvn

Indlægget er lavet i samarbejde med Lahme Kommunikation

En ordenlig nattesøvn er simpelthen så vigtig. Jeg har i lange perioder sovet mega dårligt, og lidt af en smule søvnløshed. Især da jeg ventede Mini var det helt galt. Det var nok en blanding af graviditet og min mors sygdom, men mange nætter lå jeg vågen i timevis og kunne ikke falde i søvn (igen). Jeg var ved at blive idiot af det!

Det er som om de tanker der dukker op om natten er endnu mere dystre og mørke end om dagen. Sådan har jeg det i hvert fald, og det er nemt at komme ind i en ond cirkel, hvor den manglende nattesøvn gør, at man er mere træt om dagen og i mit tilfælde endte det nogle gange med en middagslur, som så gjorde at jeg ikke kunne sove om natten osv. osv.

Jeg tror mange af os godt kender nogle af de gode råd til en god nattesøvn, som fx. at der ikke skal være for varmt eller lyst. Man skal forsøge at have et regelmæssigt søvnmønster og sådan nogle ting. Men det forlyder, at op mod 30.000 danskere døjer med søvnbesvær, så det er måske meget godt at tænke over, hvad der hjælper os hver især.

Personligt har jeg fundet ud af, at det for mig hjælper at læse lidt inden sovetid. Fjernsyn har vi ikke i soveværelset, og jeg har heller ikke min telefon ved mig, men en rigtig bog virker som regel dejligt søvndyssende. Jeg skal gerne have det meget mørkt - thank heaven for mørklægning! og ikke alt for varmt, hvilket dog desværre ikke er så nemt i vores soveværelse om sommeren. Lækkert og rent sengetøj får mig også til at sove bedre og selv om jeg er et uforbedreligt rodehoved, så skal der helst ikke være rodet i vores soveværelse. Jeg drikker ikke kaffe, men er alligevel lidt påpasselig med hvad jeg indtager af væske i løbet af aftenen, for hvis jeg bliver nødt til at rende i løbet af natten kan jeg have svært ved at falde i søvn igen.

For en 3 måneder siden fik jeg tilbudt at prøve Futura Baldrian, som er et naturmedicin der kan hjælpe med at vedligeholde en naturlig søvn. Det indeholder bl.a. Valeriane ekstrakt og citronmelisse ekstrakt. Det må tages i op til 6 uger kan have en mild sløvende effekt og derfor er det naturligvis nødvendigt at læse på pakningen, om det er noget for dig. Jeg har prøvet mig frem med det og er ikke totalt afvisende overfor dets effekt.

I hvert fald sover jeg super godt i øjeblikket, men jeg skal ikke kunne sige om det er Baldrianens skyld eller mit nye arbejde, som kræver meget engagement, eller færre ting at spekulere over. 

Men ikke desto mindre kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad I andre gør for at få en god nattesøvn? Jeg kan altid bruge nogle tips til at gøre min endnu bedre :o)

Skulle nogle have lyst til at prøve, kan man vist få en gratis prøve på Futuras hjemmeside HER






6 kommentarer:

  1. Jeg har præcis de samme problemer med nattesøvn som du beskriver - og spiser de samme piller af den grund. Jeg synes klart det har en effekt: glemmer jeg pillerne når jeg sover andre steder end hjemme, sover jeg markant uroligere og har dummere nætter! Dem vil jeg gerne anbefale!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker det nok også er meget almindeligt med den type søvnproblemer, og så er det jo godt at der findes noget som kan hjælpe lidt på det :o)

      Slet
  2. Jeg har osse onde søvnproblemer og har haft det i mange år. Jeg tager to, gode magnesium en time før sengetid, det hjælper rigtig meget, får kroppen til at slappe af. Og de fleste af os får ikke nok magnesium, så det er godt at tage under alle omstændigheder

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare så træls! Til gengæld er det godt at høre, at du har fundet noget som hjælper på det :o)

      Slet
  3. Generelt er jec selv skyld i manglende søvn - jeg kan nogle gange bare ikke tage mig sammen til at komme i seng men vi har mange opvågninger i løbet af natten pga den ældstes urolige søvn og den yngste er ved at få tænder...
    Egentlig gør jeg ikke noget for at sove bedre - jeg har ikke haft problemer med søvnløshed heldigvis men synes det er godt, at der findessådan et ppræparat som kan hjælpe de der har... jeg har en veninde som også bruger det med stor succes :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vel dårligt nok din skyld at sønnike sover uroligt og at den bette får tænder ;o) Men jeg har fx. det problem nogle gange, at hvis jeg har været inde ved en af drengene i løbet af natten, hvilket også sker jævnligt!, så har jeg nogle gange svært ved at falde i søvn igen, og det er bare så nederen! Til gengæld kender jeg godt det med ikke altid at få fedtet mig i seng i ordentlig tid ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...