mandag den 6. august 2012

Hjemmelavet is #8: Lakrids is

Endnu en dag, endnu en is :o) Desværre tog jeg den ud af fryseren, for at tage nogle billeder, og så glemte jeg den lidt - derfor er den nok vel rigeligt smeltet. MEN det ændrer ikke på, at isen smagte FANTASTISK, og det er til trods for at jeg faktisk ikke er så pjattet med lakrids is.

Denne stammer egentlig fra samme omgang iscreme, som nougat isen fra forleden. Jeg baserede nemlig hele 3 slags is på den samme base.

Lakrids is
3 pasteuriserede æggeblommer
1,5 dl mælk
2 dl fløde
70 g sukker
1 vaniljestang
1-2 spsk lakrids-sirup - jeg brugte Salmiak Sirup fra Johan Bülow

Varm mælk og fløde langsomt op, til der dannes små bobler. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og tilsæt både korn og vaniljestang til mælken. Pisk æggeblommer og sukker grundigt, til sukkeret er helt opløst. Hæld mælkeblandingen langsomt i æggemassen, og rør hele tiden. Hæld blandingen tilbage i gryden og varm blandingen, til den begynder at blive lidt tykkere. Sigt blandingen over i en kande og lad blandingen køle af i køleskabet i ca. 2 timer, eller gerne natten over.


Hæld iscremen i ismaskinen, mens rørevingen kører rundt. Omrør blandingen, indtil den har den ønskede konsistens. Når den næsten er kørt færdig tilsættes lakrids sirup. Når den er helt færdig sættes den i fryseren indtil, den skal nydes:o)


16 kommentarer:

  1. Uhmm, den ser vel nok skøn ud :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også utrolig skøn! :o)

      Slet
  2. Lad nu være, hvor ser den skøn ud Camilla :) Den der idé med is og lakrids, den er ikke dum. Jeg blev også selv meget positivt begejstret, da jeg lavede min version. Uuuhm. Og nu siger du, at du glemte den lidt - det gør ikke mig noget, for sådan en gang blød og cremet lakrids-soft ice er da vist heller ikke sådan at kimse ad ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg er faktisk helt enig - blød is er enormt lækkert, men til fotografering var det bare ikke så godt ;o)

      Slet
  3. Det der er tarveligt! Jeg siger det bare! Nøj, hvor kunne jeg godt gnuffe en kug... nej tre kugler af den der lige nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry :o) Men det var også en meget lækker is, kan jeg godt garantere :o)

      Slet
  4. Ej hvor du frister Camilla!!! Det er simpelthen ikke fair altså! Herhjemme er ynglingscomboen altså lakrids og banan, når vi skal have is og den der er jo bare lige til at kaste sig over! Hmmm måske jeg skal gå i is-mode efter jeg er trådt ud af kage-mode... :D Tak for opskriften!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Beklager ;o) Lakrids og banan? Det lyder lidt specielt! Det må jeg prøve en dag :o)

      Slet
  5. Svar
    1. Du skal helt sikkert prøve den, den er super!

      Slet
  6. den ser vildt god ud, og jeg har lige den sirup på lager - mangler desværre igen en ismaskine. Gad vide om jeg kan lave den på den her måde og så drøne den i alm fryser med hyppig omrøring? Tror det skal prøves:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også rigtig lækker. Det er ikke utænkeligt, at du kan lave den uden en ismaskine. Jeg glæder mig til at høre om resultatet :o)

      Slet
  7. Super fed blog, bliver lækker sulten! - Hvilket et kamera har du? :-D ;)

    - kig forbi http://jannijanainakristensen.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Jeg har et Sony a55 - ikke det mest åbenlyse valg i blogverden, men valgt ud fra features og ikke ud fra navn :o)

      Slet
  8. Hejsa..... Har lige lavet denne skønne is hmmmmm, er bare så lækker.
    Lige et spørgsmål.. (et af de lange af slagsen ;0))
    Bruger selvfølgelig pas. æggeblommer pga. salmonella, men da jeg rørte æggemassen og fløde/mælken sammen, og det skulle tykne, kom det sørme til at koge, der skete ikke det mindste, men skulle det ikke være nok det er dræbe salmonellaen ?????? For så kunne man jo bruge alm. æg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for at høre, at du kunne lide den :o)

      Jo, du har vel egentlig ret mht. kogning og salmonella osv. Så næste gang bruger jeg skisme da bare almindelig æg :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...