torsdag den 15. august 2013

Fuldkornspizza med skinke og rucola

Ja, jeg må endnu en gang konstatere, at det ikke går for godt med at få blogget. Det er ikke fordi jeg har mistet lysten til at blogge, men synes bare, at der er så meget andet i øjeblikket, der gør at overskuddet ikke rigtigt er der.

Her forleden dag havde vi bestemt, at menuen skulle stå på en omgang hjemmelavet pizza. Da vi stod og skulle købe med faldt husbonden over en Økologisk fuldkorns durummel fra Il Fornaio. Den blev vi enige om at prøve, og valgte også derfor at prøve en ny opskrift på pizzabund - nemlig den fra posen. Den var super god, og jeg tror helt bestemt, at den bliver lavet herhjemme igen.

Fuldkornspizza - 2 stk. på ca. 30 cm i diameter
fra Il Fornaios pose

8g gær
2dl lunkent vand
150g. hvedemel, tipo 00
150g fuldkornsdurummel
1½ spsk olivenolie
½ tsk middelhavssalt

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt mel, olie og salt. Ælt dejen rigtig godt igennem - jeg gav min ca. 10 minutter på Kitchen Aid'en - og lad den derefter hæve tildækket i 1½ time.

Rul dejen meget tyndt ud, læg fyld på og bag ovnen i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 12 minutter.

Som fyld fik vi tomatsauce, skinke, friske champignon, ananas, rigelige mængder frisk mozzarella og til frisk rucola, da pizzaen kom ud af ovnen.

Det var tossegodt :o)








4 kommentarer:

  1. Aj, det er jo mit yndlingsfyld! I mangel af tid har jeg til aften ekserimenteret med en deeppan-bagepulverpizza. Det var en okay nødløsning, men jeg ville altså hellere have din.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også mit yndlingsfyld :o) Jeg er generelt ikke så pjattet med deep pan, men det lyder nu ellers interesssant dit eksperiment :o)

      Slet
  2. Umm den ser god ud. Næste gang vi skal have pizza skal vi altså have rucola på toppen, det er alt for lang tid siden vi har fået det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var virkelig lækker! Rucola på pizza er vildt lækkert, men bedst hvis man lige har en rest synes jeg, ellers kan jeg nogle gange kæmpe med at få brugt resten ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...