onsdag den 6. november 2013

Enkel tomatsuppe med kødboller

I sidste uge fik vi et par af dagene denne skønne, enkle og varmende tomatsuppe. Det er nu skønt, når man kan lave mad der ikke tager særlig længe, men som stadig smager dejligt.

Der var som sådan ikke så meget hokus pokus ved suppen i sig selv, men jeg "snød" til gengæld lidt med kødbollerne idet de såmænd blot er lavet af rå medisterpølse. Hvis nu jeg havde boet i fx. England og havde haft nem adgang vil diverse slags rå pølser, ville jeg nok havde fundet en lækker udgave, men det er ikke så ligetil her i Danmark, så derfor blev det medisterpølse. Man kan naturligvis også vælge at lave nogle kødboller fra bunden eller bruge nogle fra frost, men ellers tror jeg også, at en rest steg kylling i små stykker ville være skøn i suppen. Ligeledes kunne lidt suppehorn eller en anden lille pasta også være ganske godt tror jeg. I stedet fik noget lækkert (købe)brød til.


Tomatsuppe
2-3 personer i 2 dage

2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olie 
2 dåse hakkede tomater
1 tsk tørret basilikum
½ liter grøntsagsbouillon 
2-3 spsk fløde - men den kan undværes
1 nip sukker
salt og peber

1 medisterpølse

Pil og hak hvidløg og løg. Sauter det godt i en gryde med lidt olie. Når de er gyldne tilsættes tomater, basilikum og bouillon, læg låg på, og lad det simre i 10-15 minutter. Tilsæt derfter fløde, sukker, salt og peber, og kog det igennem. Blend suppen glat med en stavblender, og lav derefter kødboller af medisteren, og lad derefter suppen koge yderlige 10-15 minutter indtil kødbollerne er gennemkoget. Server straks suppen rygende varm med enten lidt forkogte supperhorn eller lidt godt brød til. 

Nyd resten af suppen dagen efter, og vær glad for at have en super simpel aftensmad :o)

4 kommentarer:

  1. En god varm suppe til hygge i en kold tid. Mums :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig :o) og den smagte også skønt!

      Slet
  2. Tomatsuppe er og bliver en af mine suppefavoritter :) det ser rigtig lækkert ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tomatsuppe er bare noget af det bedste :o) Den smagte super godt :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...