mandag den 1. september 2014

Portvinsklub

Jeg er med i en portvinsklub, eller dvs. husbonden og jeg er begge med. Nu siger jeg godt nok portvinsklub, men det er faktisk mere en fætter-kusine klub. Men vores allesammens store forkærlighed for portvin har ført til, at vi de sidste mange år har holdt fætter-kusine fest med rigelige mængder portvin og derfor er det nu en portvinsklub. Det startede i det små for over 20 år siden, da min far blev 50 år - det mindes vi som den første gang, hvor vi allesammen så portvinens glæder. Det holder stadig ved og ca. en gang om året - når vi kan få det til at passe - holder vi en ordentlig fest med masser af mad, snak, dans og portvin. Det er min bror og søster, 3 kusiner og en grand-kusine der er medlemmer sammen med vores bedre halvdele. En gang drak vi gerne bare billig portvin, men med årene har vi efterhånden lært at sætte pris på et virkelig godt glas, og jeg smider gerne lidt ekstra penge efter en flaske portvin.

Dette års fest var i lørdags i vores ydmyge bolig, og desværre var der et par afbud, men for os, der var samlet, var det en skøn fest!

Er der i øvrigt nogle af jer søde læsere, der deler min forkærlighed for portvin?

Jeg havde forsøgt at gøre tingene lidt lettere for mig selv og vælge en menu, hvor der ikke var alt for meget der skulle laves når gæsterne var ankommet. Derfor stod menuen på sushi til forret, cuvettesteg med salat og kartoffelroulader til hovedret og en lækker kage til dessert, som dog får et indlæg for sig.

Sidste år til min fødselsdag fik jeg jo en diskokugle i gave af husbonden og den er endelig kommet op, så der kan virkelig danses igennem :o)

Mine stakkels instagram-følgere blev hele aftenen spammet med billeder af de forskellige portvins m.m. som vi drak, så det håber jeg ikke, at jeg mistede for mange følgere på - haha. Men her kommer billederne lige igen - det er jo alligevel meget praktisk, at have fotodokumentation af drikkevarerne.

6 kommentarer:

  1. Jeg er også helt pjattet med portvin! Det passer helt perfekt til et stykke god lagkage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at høre, at jeg ikke er den eneste :o) Uh, ja - den er god sammen med lagkage!

      Slet
  2. Jeg drikker også gerne portvin - og prøver gerne nye!

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at høre, at der er andre end mig :o) Det er altid rart at prøve en ny portvin!

      Slet
  3. Det lyder overordentligt hyggeligt :D
    Minder mig om mig og Kit i vores unge dage, hvor Kit's roomie's far havde givet hende en flaske portvin, som hun donerede mig og Kit. Og da vi ikke lige var i humør til at kværne det hele rent, valgte vi at lave portvinssmoothies med jordbær og vodka.. Det kan ikké anbefales, vil jeg sige B-)

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også super hyggeligt :o)

      Ewwwww - det lyder virkelig ikke særlig lækkert! Så jeg vil bestemt lade være med at bruge min portvin på smoothies :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...