tirsdag den 2. december 2014

Juledekorationer 2014

Jeg plejer jo at vise frem, hvad jeg har lavet af juledekorationer, så det må jeg nok også hellere gøre i år. Vi har heller ikke i året været til blomsterbinding hos ham den dygtige, som jeg ellers har været det mange tidligere år. Derfor måtte jeg forsøge selv at flække et eller andet sammen :o)

Kalenderlyset blev i år noget dystert, men jeg tænker at næste år skal junior have lov at være med til at vælge i butikken, og så kommer det nok til at se lidt anderledes ud. Men når jeg nu købte et sort og sølvfarvet lys satte det sine begrænsninger, og derfor kom den til at se sådan her ud.

Vi plejer ikke nødvendigvis at have flere ting end kalenderlys adventskrans, men fordi jeg syntes, at Victor også skulle have lidt sjov, lavede vi sammen en ekstra dekoration. Han fik lov at vælge alt pynten, og jeg synes faktisk, at den blev meget fin - dog ville jeg nok have valgt et guldfarvet fad i stedet - men nu var det jo ikke mig der valgte ;o)

Vi har også fået hængt pakkekalenderen op. Uden gaver ser den, som jeg har vist før, sådan her ud. Jeg synes den er så sød - og så har jeg selv broderet den.

Vi har fundet på, at drengene skal dele en pakkekalender. Så de får begge en ting 1. december og 24. december og der imellem skiftes de. På sigt, kan det nok tænkes, at den første og/eller sidste er noget de kan deles om - en film, et spil eller lignende. For at Victor bedre kan se det, har jeg pakket gaverne ind i forskellige slags papir. Felix fatter jo i øvrigt minus, så de fleste af hans pakker er nye sutter ;o)

 Ellers er der et par gengangere til stede. Som jeg før har nævnt har vi ikke en adventskrans/dekoration, da vi har den smukke stage fra Georg Jensen - I love it!

Og i køkkenvinduet er mit elskede sorte træ endnu en gang at finde.

4 kommentarer:

  1. Din kalenderlysdekoration er virkelig fin!

    Det er så sjovt at se, hvad børn vælger til dekorationer - de falder for andre ting end de voksne <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Ja, det er som regel noget anderledes. Dog kan jeg godt se, at jeg nok bør investere i noget lidt mere børnevenligt pynt til næste år. Jeg tror han valgte æblerne, fordi det var det eneste der var som ikke var sort, sølv eller guld :o)

      Slet
  2. Åh, hvor ser det bare hygggeligt ud! Det er nogle fine dekorationer, som du har lavet. Jeg har en svaghed for Georg Jensen adventskransen. Den er så smuk i al sin enkelthed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Jeg er også ganske godt tilfreds.

      Den er nemlig så smuk den adventskrans - jeg bliver glad hvert år når den bliver brugt :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...