tirsdag den 9. december 2014

Når havregrød ikke bare er havregrød

Jeg elsker havregrød. Faktisk bryder jeg mig slet ikke om havregryn, men i kogt tilstand er det blandt favoritterne. Dog synes jeg tid tider godt, at det kan blive en smule kedeligt, hvis det bare er helt neutralt. Derfor ynder jeg gerne at gøre en smule ud af min havregrød, så her kommer 3 forslag til at spice din havregrød op. Jeg er dog altid på udkig efter ny inspiration, så skriv gerne en kommentar med din favorit-havregrød.

Som basis plejer jeg at lave min havregrød i mikrobølgeovnen med ca. 1 dl  vand, mælk og finvalsede havregryn og et nip salt - det tager et par minutter eller 3 på fuld styrke. Hvis man spørger min kære svigermor er det helt rigtige vist en gryde og så en "spurtle" - jeg er dog ikke overbevist om, at det skulle gøre grøden hverken værre eller bedre ;o)

Når grøden er kogt kan man vælge at tilsætte en klat smør, men det plejer jeg nu ikke at gøre. Til gengæld kommer som nævnt nogle af mine favoritter her:

Havregrød #1:
En af de mest enkle, men også smagfulde topping til havregrøden er et revet æble. Det er sødt, saftigt, har bid og gør, at man ikke behøver sukker - det skulle da lige været et drys kanelsukker

Havregrød #2:
Dette er den lidt dekadente udgave, som kan være svær at forklare for ungerne, men så snart havregrøden er klar, så smid en lille håndfuld gode chokoladeknapper på. Her i skønt selskab med en håndfuld granatæblekerne. Det er ikke super kønt, når det bliver blandet, men det smager ÅH så godt! Hvis du ikke har noget chokolade tilgængeligt kan en teske ægte kakao også bruges.

Havregrød #3:
Især om sommeren er en af favoritterne friske bær - meget gerne jordbær, og her i selskab med banan, en skefuld peanutbutter, lidt chiafrø og en smule ualmindelig lækker agavesirup med vanilje.

11 kommentarer:

  1. Jeg elsker også havregrød- især den klassiske med smørklat og sukker :)
    Du må altså bare prøve den med mandelsmør og æble, det smager fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm - mandelsmør er tossegodt! Det må prøves :o)

      Slet
  2. Gode udvalg af havregrød du har. Jeg er mest til den sidste :-)
    Din makke har jeg i en større udgave og så i grønne nuancer :-)

    Tak for inspi til havregrøden. Julehilsner fra Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt :o) Den sidste er også super god! Sjovt med bakken, jeg har den hjemme fra mine forældre fra en gang der blev ryddet op :o)

      Slet
  3. Jeg er rigtig glad for havregrøden a'la gulerodskage, både med og uden gulerødder. Så bliver det bare en kryddergrød.
    For tiden er det dog en hurtigere variant med havre, kokosmel og boghvede, vand, et nip salt og så 3 min i microen. Med kanelsukker eller chaisirup på toppen. Jeg har aldrig lavet havregrød andre steder end i microen, så det er også det rigtige her. Jeg spæder havre op med kokos og andet, fordi jeg følger Low FODMAP ( får desværre ondt i maven af nogle typer kulhydrater).

    Kh.
    Anne-Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder spændende - tak for forslagene :o) Jeg tror faktisk, at jeg må prøve det med gulerodskage :o)

      Slet
  4. Med mandelmel i grøden, og så rør most banan i, efter den er kogt. Haps haps haps.
    Og ellers har jeg en masse forskellige grød varianter her http://deterbarnemad.dk/groed/ :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mandelmel og banan - det lyder ret interessant - det må prøves :o) Jeg vil straks se om, hvad du har på bloggen - så kan jeg altid dele med den bette ;o)

      Slet
  5. Mos en banan og kog med - top med kanel :-) MMMMHH

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende - det må vist også prøves :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...