onsdag den 15. april 2015

Hjemmelavet 40D

For nogle år siden var der de der mails/sms'er/fb-beskeder der gik rundt med "Du ved du er fra ..., når ..." Jeg kan huske, at der var en der indeholdte ... "når du ved hvad en 40D er". Jeg kommer godt nok ikke fra Aalborg, men har boet her siden 1997 og åh ja - jeg ved bestemt godt hvad en 40D er. Det er en klassisk tømmermænds-ret, som jeg lige spottede også har sit eget fælleskab på facebook. Den fås hos Sam's Barbeque i Aalborg og består i sin enkelthed af: En pizzabund bagt som et pitabrød og flækket med kebab, salat, pommes frites og en rød og en hvid dressing :o) Det er tossegodt! Jeg får den som regel kun én gang om året, nemlig totalt bagstiv 1. januar, så det er ikke altid appetitten helt i top.

Anyway, for nyligt (eller for laaang tid siden) prøvede jeg at rekreere den herhjemme. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne få den nøjagtigt som den originale, da især den røde dressing er sagnomspunden og hemmelig. Men her er ikke desto mindre min hjemmelavede udgave af en 40D.

Hvis der i øvrigt er nogle af jer der skulle ligge inde med en god opskrift på en rød dressing - ikke rød, som Thousand Island, men rigtig rød - så skriv det gerne :o)


Hjemmelavet 40D
2 pers.

1 portion pizzadej - fx. denne eller denne
1 flanksteak (eller kebab, hvis du hellere vil have det, eller noget andet kød)
grillkrydderi
500g pommes frites
1/4 salathoved
10 skuver agurk
ketchup (eller en rød dressing, hvis du kan opstøve det)
hvid dressing - jeg brugte naturligvis denne

Del pizzadejen i 2. Form dem lidt halvmåne-formede - jeg lavede en rund og bukkede den sammen på midten og trykkede godt ned hele vejen rundt - og bag dem i ovnen ved 225 grader indtil de er færdigt bagte - ca. 10-15 minutter.

Tag dem ud og lad dem køle let af.

Steg flanksteaken på en varm pande og drys med rigeligt grillkrydderi efter smag i 7-8 minutter på hver side.

Lad steaken hvile lidt inden den skæres ud i tynde strimler.

Rens agurk og salat og skær i skiver og strimler.

Bag pommes frites'ne i ovnen efter anvisning på pakken.

Flæk pizza-bundenen, så de er åbne på den runde side. Fyld salat, agurk, kød og pommes frites i og afslut med rigelige mængder dressing - og nyd :o)




8 kommentarer:

  1. Uhm, 40D!! :-)
    Jeg kender desværre ikke opskriften på den røde dressing. Og jeg var ikke klar over, at den er hemmelig.
    God aften til dig og dine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så godt! Jeg tror aldrig jeg får fingrene i en lignende, men så må jeg nøjes med at smutte derind en gang imellem :o)

      Slet
  2. Hvad med denne: http://www.arla.dk/opskrifter/rod-dressing/ :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt bud, men den er også baseret på et mælkeprodukt og det er den oprindelige ikke

      Slet
  3. Ohhh no you didn't! Altså Camilla... nu har jeg hungret efter sådan en sag lige siden du skrev om den og jeg har endnu ikke fået stillet min lyst... Det ser bare alt ALT for godt ud og når du nu kan lave den så fint, så vil jeg gerne bestille den til vores næste rendez-vous ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry ;o) Den var god den hjemmelavede, men nærmede sig altså ikke den rigtige overhovedet!

      Slet
  4. Ganske vist har jeg boet mange år i Aalborg og nærmeste omegn, men hvordan pokker spiser man sådan en fyr - det kræver da en mund som Kim Larsens. Rasler det hele ikke ud, hvis man forsøger at tage en bid. Ville man mon blive pebet ud, hvis man tog mod til sig og bad om en kniv og en gaffel for at undgå at skulle i bad bagefter.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er ingen skam i at spise den med kniv og gaffel - det får man automatisk af personalet - så du ville ikke blive pebet ud :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...