mandag den 20. april 2015

Wok med rosastegt and

Jeg er ret stor fan af kinesisk mad - og især wokmad. Til gengæld er det faktisk ikke så tit vi får det, for jeg synes nogle gange, det bliver så besværligt med alle de grøntsager og sådan. Dog fik vi for nyligt en meget velsmagende omgang, som faktisk ikke havde så mange forskellige ingredienser, men dem der var var top-lækre!

Drengene var ikke store fans, men sådan er det med det meste i øjeblikket ... jeg siger til mig selv, at det går over og en dag lige pludselig sidder vi med to store teenage-drenge, som er ved at spise os ud af huset! ;o)

Wok med rosastegt and
2-3 pers.

2 andebryster
250g champignon
2 bundt forårsløg
1 bundt asparges-broccoli
     (hvis du ikke kan få dem kan du bruge et bundt asparges og 1/4 broccoli)
1 spsk olie
2 spsk Hoisinsauce
1 dl Teriyakisauce
3 dl ris
4,5 vand
½ tsk salt

Hæld ris, vand og salt i en lille gryde. Sæt låg på. Tænd på fuld blus, skru ned når det koger og rør hurtigt rundt. Lad risene koge 10 minutter ved lavest mulige temperatur (hvor de stadigvæk koger). Sluk derefter for varmen og lad dem stå yderligere 10 minutter på pladen.

Trim skindet på andebrysterne og fjern eventuelle urenheder. Læg dem med skindsiden nedad i en kold wokpande og tænd for blusset. Steg dem i 5 minutter på mellemvarme på skindsiden, vend dem derefter om og steg videre i 4 minutter. Læg dem i et ovnfast fad og stil dem i en forvarmet ovn ved 200 grader og bag dem i ca. 10 minutter. Tag andebrysterne ud og lad dem hvile i 10 minutter.

Rengør grøntsagerne og skær champignons i skove og skær forårsløgene over en gang eller 2. Hæld lidt olie i wokpanden, hvor andefedtet er og steg først champignon i nogle minutter inden de andre grøntsager tilsættes. Hæld Teriyakisauce og hoisinsauce ved og steg i 5-7 minutter indtil grøntsagerne er møre, men med bid.

Skær andebrysterne i forholdvis tynde skiver, vend det sammen med grøntsagerne og server straks sammen med de kogte ris.


2 kommentarer:

  1. Det ser virkeligt lækkert ud :-)
    Mine forældre lavede altid gourmet mad og jeg husker at vi børn slet ikke var til den slags mad, der var for meget smag i og børn vil helst have mere neutral mad, men da vi blev større elskede vi vores forældres gourmet mad :-)
    Så jo I har noget at se frem til, når de bliver større :-)
    Rigtig god dag ønskes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte også skønt :o) Jamen sådan tror jeg såmænd altid det er, så derfor er det mest et spørgsmål om at fordele det lidt :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...