Allerede når man kigger på forsiden af Små store løgne fortæller den lidt, at her er måske ikke bare tale om en såkaldt "chick lit" bog. For selvom forsiden er yndig og lyserød så er der samtidig et smadret vinglas og en lyserød baggrund, som ligner sammenkrøllet papir. Jeg plejer egentlig mest at læse såkaldt chick lit, jeg elsker det uformelle og humoristiske, som jeg synes der er i den type bøger, og har egentlig aldrig haft den store lyst til at læse krimier. Små store løgne tenderer dog egentlig mere til at være en krimi end en decideret chick lit.
Er det mord? En tragisk hændelse? Eller bare forældre, der ikke kan opføre sig ordentligt. Sikkert er det i hvert fald, at nogen er død.
Store små løgne følger tre kvinder, som har hver sine udfordringer. Madeline er en stærk kvinde, sjov og skarp, lidenskabelig - og ikke den tilgivende type. Hendes ex-mand og hans nye yogi-kone er flyttet ind i Madelines elskede kvarter, og deres datter er startet i samme børnehaveklasse som Madelines yngste. Som om det ikke kunne være nok, lader det til, at hendes teenagedatter er begyndt at foretrække sin far fremfor Madeline.
Celeste er
Jeg synes den var super spændende og jeg blev ved med at gætte og gætte igennem bogen på slutningen. Nogle ting regnede jeg ud, men andre blev jeg meget forbavsede over. Jeg elskede den måde bogen springer fra person til person på, fordi det gav mig lyst til at læse lige ét kapitel mere for at komme tilbage til en af de andre personer, og blev flere gang nødt til at læse mere, mere, mere!
Nogle af personerne i det forholdsvis store persongalleri irriterede mig grusomt fra starten af, andre faldt jeg for med det samme og et par stykker startede jeg med ikke at kunne lide, men endte med at elske :o)
Da jeg læste Min mands hemmelighed blev jeg af en eller anden grund meget forundret da jeg opdagede, at den foregik i Australien. Nok mest fordi det plejer at være USA eller England. I Små store løgne passede de mentale billeder skønt med Australien og jeg kunne næsten høre deres australske accent, da jeg læste den.
Små store løgne er i min optik en fabelagtig bog, og har givet mig lyst til at læse flere af Liane Moriarty. Derfor får bogen også 6 ud af 6 stjerner af mig og en stor anbefaling til alle, som har lyst at læse en god og spændende bog.
Anmeldereksemplar: Store små løgne af Liane Moriarty
Udgivet af Politikens Forlag i juni 2015
Uhh tak for anmeldelsen - det lyder som en bog der passer lige på mig, da jeg er ret hooked på krimier men som ikke rigtig sådan er forfalden til chick lit - jeg må prøve! :-D
SvarSletDet er altså i min optik en super god bog! Jeg har lige lånt den ud til min søster, men du må meget gerne låne den, når jeg får den igen hvis du vil :o)
Slet