Kyllingebryst med svampe, hvide asparges og brøndkarse
2 pers. (Skagenfood)
2 kyllingebryst med skind og ben - gerne med vinge på
1 spsk olie
400g kartofler
250g hvide asparges
250g blandede svampe
saft af 1/2 citron
1 spsk Dijon sennep
1 spsk smør
3-4 spsk olivenolie
1 bøtte brøndkarse
Varm ovnen på til 200 grader.
Brun kyllingebrysterne med skindsiden nedad på en mediumvarm pande i lidt neutral olie. Når skindet er sprødt og gyldent vendes kødet og brunes på den anden side. Læg dem i et ovnfast fad og steg dem færdige i ovnen i 6-8 min. Lad dem trække lidt før de serveres.
Skrab kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 8 min. Hæld vandet fra og lad dem dampe af i 10 min. i et dørslag. Knæk enden af de hvide asparges og skræl dem fra hovedenden mod roden og skær dem derefter i 2-3 stykker. Rens svampene og skær dem i skiver.
Kom smør på den pande, som kyllingen blev brunet på og steg svampe, kartofler og asparges gyldne og sprøde. Smag til med salt og peber. Rør sennep og citronsaft sammen og pisk derefter sammen med 3-4 spsk olivenolie. Server straks med masser af skyllet brøndkarse ovenpå.
Årh det ser bare SÅ sommerlækkert ud :-D
SvarSletDet smagte simpelthen helt vidunderligt!
SletDet der ser jo alt alt for godt ud.
SvarSlet- Anne
Det var virkelig også lækkert!
Slet