Jeg beklager det lange fravær fra bloggen, men overskuddet har ikke lige været der i denne uge. Det bliver forhåbentlig snart bedre, for lige om lidt starter jeg på 7(!) ugers ferie :o)
Min kære storebror blev 40 i februar, og i går holdt han en stor (og rigtig god) fest for familie og venner. Han havde bedt mig lave en kage, og udover indhold havde jeg nærmest fået frie hænder, men han ville gerne at den var lidt maritim da han er orlogskaptajn ved Søværnet.
Kagen indeholdt:
Mørke lagkagebunde
Skildpaddecreme
Hindbærmousse
IMBC
Fondant
Desværre havde jeg endnu engang mine problemer med fondanten, så da den meget gerne ville sprække i hjørnerne var gode råd dyre, og derfor valgte jeg at lave et låg + 4 sider, som blev crimpet med en lidt bølge-agtig crimper.
Jeg må sige, at den smagte rigtig godt, og jeg fik megen ros af alle gæsterne :o) Min storebror som ellers ikke spiser kage normalt, sagde at han synes den var helt perfekt og havde endda også spist et stykke i dag. Ydermere mente han at mit anker, som er Søværnets officielle logo, var lige i skabet, hvilket var rart for jeg synes egentlig også selv at det var ret flot. "Rebene" på siden kunne have været smukkere, men jeg magtede ikke at bøvle mere med dem!
Hvor er den fin!! Det er en heldig bror du har :-)
SvarSletKH
Birthe
Hvor er de bare flotte begge to :-) Må give Claus ret mht. ankeret, det er kanongodt lavet - kan godt forstå han blev glad for dem :-)
SvarSletKnus,
Helle
Wow hvor er det bare nogle fine kager Camilla! Men du er jo en ørn til det, så det undre mig slet ikke ;)
SvarSletJeg glæder mig også til at der kommer overskud til kagebageri igen for mig :)
Knus Agnethe
Hej Birthe,
SvarSlettak for de søde ord... ja, han er lidt heldig :o)
knus
Camilla
Hej Helle,
SvarSletTak for de søde ord. Jeg er, i modsætningen til normalt, også ganske tilfreds med det færdige udseende - især ankeret :o)
knus
Camilla
Hej Agnethe,
SvarSlettak for de søde ord... en ørn vil jeg nu ikke kalde mig selv :o) Men jeg er sikker på at du nok skal få overskuddet igen, men synes bestemt at det er fornuftigt at du bruger din tid på lillemanden i stedet for på kager :o)
knus
Camilla
Hej.
SvarSletSuper flot kage.
Jeg står og skal lave en i stil med, men ville lige høre dig, hvilken blå farve du har brugt og hvordan du har lavet ankeret og hvordan du har farvet det?
Hilsen heidi
Jeg kan desværre ikke huske hvilken farve blå jeg brugte - jeg tror det var en blanding af noget navy og royal blue.
SletJeg rullede et stort stykke fondant ud til at lave ankeret med (og lod det tørre lidt), og skar det hele ud i ét stykke. Så lagde jeg et ekstra lag ovenpå spidserne og tværbjælken, og til sidst kom snorene på. Det er bare hvidt nedenunder og malet med guldpulver blandet op med vodka. Jeg har brugt en Edable Art Gold Experience som denne: http://specialkoebmanden.dk/farver-aromaer-660/edable-art-pulverfarver-689/edable-art-gold-experience-royal-gold-8196.html