tirsdag den 13. december 2011

Hjemmelavede æbleskiver

I søndags havde husbonden og jeg ikke de store planer, så i et overflod af overskud (not!) stod menuen til eftermiddagskaffen på hjemmelavede æbleskiver og dertil ikke-hjemmelavet æblegløgg.


Ruths æbleskiver "Årets gang i Bedstemors køkken - Vibeke Fode"
(ca. 30 stk) 

25g gær
2 dl kærnemælk
200g mel
½ dl piskefløde
50g smør eller margarine
3 æg
1 spsk sukker
enten ½ spsk revet skal af 1 usprøjtet citron eller ½ tsk kardemomme

palmin eller rapsolie til bagningen

syltetøj samt flormelis eller sukker til serveringen

Rør gæren ud i lidt af kærnemælken og hæld blandingen i melet sammen med resten af kærnemælken samt piskefløden - dejen skal være tyk. Tilsæt afkølet smeltet smør. Del æggene og rør de 3 blommer i dejen sammen med sukker og citronskal eller kardemomme. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen med 1/3 ad gangen.

Lad dejen hæve tildækket på et lunt sted i 1-1½ time - og derpå må du ikke røre i den! Varm æbleskivepanden op og bag æbleskiverne i palmin eller rapsolie. Dryp lidt ekstra fedtstof over dem, når du har vendt dem, og bag dem kun nogle få minutter i alt, men prøv med et tyndt grillspyd, om de er gennembagte, inden du tager dem op. Læg dem i ét lag på køkkenrulle i en bradepande, og hold dem barme i en 80 grader varm ovn (varmluft 60 grader), efterhånden som de bliver færdige. Hvis du lægger dem oven på hinanden, bliver de nederste både flade og fedtede!


Teksturen i disse æbleskiver var rigtig lækre - lette og luftige og mums, smagen var måske en smule neutral, så enten får den lidt mere sukker og kardemomme næste gang, eller så prøver vi en anden opskrift :o) Til æbleskiverne fik vi en lækker æblegløgg, som søde Sabina havde med sidste gang da vi havde blogger-frokost. Den var rigtig lækker, og husbonden som ikke er så pjattet med almindelig gløgg var helt pjattet med den :o)

9 kommentarer:

  1. Ihh hvor ser det altså bare lækket ud og sikke nogle stemningsfyldte billeder! Jeg VIL altså snart have sådan et kamera, så mine billeder kan få noget mere nuance...
    Hvor kan man købe det der æbleglögg? Jeg er nemlig heller ikke vild med almindelig glögg, så måske skulle man prøve det :)

    SvarSlet
  2. Hov, hvor blev min invitation af? De ser lækre ud:) Jeg har en flaske af den hvide gløgg jeg endnu ikke har afprøvet- måske jeg skal gøre det i aften når jeg har en veninde på besøg...

    SvarSlet
  3. GUUUF Camilla - og sikke nogle lækre stemningsbilleder! Uif, hvis ikke det var fordi der her i huset duftede stygt af friskbagte luciabrød, ja så ville jeg faktisk være tæt på at være misundelig ;)

    SvarSlet
  4. Uhmm, elsker hjemmelavede æbleskiver, men har ikke fået taget mig sammen endnu....

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  5. Agnethe - tak for de søde ord om billederne, jeg vil dog altid argumentere at det ikke altid er kameraet der gør hele forskellen, fotografen gør også noget - altså en virkelig dygtig fotograf kan også tage gode billeder med et skod kamera, og en elendig fotograf tager dårlige billede med et godt kamera :o) Gløggen ved jeg ikke hvor er købt, Sabina?!?

    MissMuffin - sorry, den må være blevet væk på vejen ;o) Hvis den hvide er halvt så godt som den røde kan du godt glæde dig :o)

    Kristine - tak, uh, friskbagt brød er altså bare den bedste duft i verden!

    Birthe - jeg kan dog se, at der gik ikke længe inden du tog dig sammen, måske jeg også skulle prøve Lone Landmands næste gang :o)

    SvarSlet
  6. Gløg'en er småmænd fra Ikea:)

    SvarSlet
  7. Nøj de æbleskiver se gode ud. Måske man burde anskaffe sig en æbleskivepande, for de æbleskiver man kan købe er ikke altid lige spændende...

    SvarSlet
  8. Du burde klart anskaffe dig en æbleskivepande :o) Der er virkelig stor forskel på hjemmelavede og købte, og så stort et arbejde er det ikke, hvis altså man ikke skal lave til 20 personer eller lignende :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...