mandag den 13. august 2012

Lemon Meringue White HOT Chocolate Macarons

Nøj, det var en lang titel! Men det er ikke desto mindre, hvad jeg lavede som den anden slags macarons til min forældres bryllupsdagsfrokost. Der er ikke nogen tvivl om, at de blev ikke så pæne som dem med cookie dough buttercream, til gengæld fik de ikke lige det der enkle minut for meget i ovnen, og var derfor perfekte i konsistensen.

De er lavet efter samme opskrift som Nesquick-macarons'ne, men i stedet for Nesquick er der tilsat Lemon Meringue White HOT Chocolate fra Whittard.


Lemon Meringue White HOT Chocolate Macarons med lemon curd IMBC

Macarons: insp af Rasperri Cupcakes
100g (ca. 3 stk.) past. æggehvider - helst stuetemperatur
110g mandelmel (jeg brugte Dr. Oetker - skønt produkt!!)
150g flormelis
50g Lemon Meringue White HOT Chocolate
50g sukker

Start med at lægge bagepapir på 2 bageplader. Put flormelis og LMWHC i en foodprocessor og lad det køre lidt, så der ingen klumper er i. Tilsæt mandelmel og lad det køre i 30 sekunder, til det er godt blandet. Overfør til en stor skål, og sæt det til side. Pisk æggehviderne i en røremaskine eller med en håndmixer, når de danner bløde toppe tilsættes sukkeret gradvist, mens der piskes videre, tilsæt evt. også lidt gul pastafarve på dette tidspunkt, det har jeg gjort. Fortsæt med at piske, indtil marengsen er stiv.

Bland marengs og den tørre blanding sammen. Man skal ikke være alt for forsigtig, men samtidig er det vigtigt ikke at mixe for meget. Blanding skal være helt blandet sammen, og massen skal begynde at blive en smule blank igen.

Put blandingen i en sprøjtepose og lav små kager med en diameter på ca. 2,5-3cm på bagepladerne. Bank pladen ned i bordet et par gange, således at eventuelle bobler forsvinder. Lad bagepladerne stå og hvile i 30-60 minutter og bag derefter kagerne i en 140-150 grader varm ovn i 15-20 minutter. Test om de er færdige ved at se, om du kan løfte en af pladen. Når de er kølet lidt af på bagepladen, tages de forsigtigt at papiret og sættes til afkøling på en rist.

Læg skallerne sammen med en IMBC smagt til med lemon curd, eller blot lemon curd, og stil dem på køl indtil de skal spises (men tag dem ud 10 før)

20 kommentarer:

  1. hvor er du altså bare en haj til de der macarons! gør dig helt sikkert kunsten efter mht cookie dough.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) meeen de er nu ikke lige flotte hver gang :o) Du skulle prøve cookie dough, mmmmm :o)

      Slet
  2. Uf de er fine :) og jeg har jo tilfældigvis sådan en bøtte til at stå ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Så må du prøve, for de er ret lækre!

      Slet
  3. Smagte de så også godt? Og smagte de af blandingen?? :D virkelig god ide ellers! Og de er mega yndige! Har du farvet dem gule eller er det blandingen??

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de smagte skønt, og ja, jeg synes det smagte af blandingen :o) Ups, det havde jeg glemt at skrive i opskriften, men ja jeg farvede dem gule med lidt pastafarve.

      Slet
  4. Hej Milla. De smagte helt vidunderligt og var også rigtig flotte . tak fra far og mig. Hilsen mor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var godt, at I kunne lide dem :o) og skulle det være en anden gang

      Slet
  5. Tak, fordi du bed i én - de ser helt vildt skøre og lækre ud. Du har helt sikkert givet mig lyst til at prøve at bage macaroons. Er der en "lov", der siger, at det skal være sådan nogle små nogle. Måske jeg skulle prøve at lave nogle så store, at der kun vankede én til hver!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, jeg kunne slet ikke lade være, da de sad der og grinede af mig :o) Jeg synes bestemt du skulle prøve at bage nogle, og lav du dem så store som du har lyst til :o) Jeg ved dog ikke hvordan det bliver med bagetid osv. hvis de er kæmpe store

      Slet
  6. Hold nu op, hvor er de altså fine Camilla. Jeg er vild med de små lækre kager, men har ikke tålmodigheden til at bage dem :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Jeg kæmper også lidt med min tålmodig hed når jeg laver dem! Desuden er jeg lidt en sjuske-Dorthe og ikke særlig perfektionistisk og det stemmer ikke såååå godt overens med macarons ;o)

      Slet
  7. Hvor køber man det "seductively sweet" "noget" henne?
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, er det noget med at Salling har fået nogle varianter?!? Jeg har købt dette i en Whittard butik i Cornwall, men ellers har jeg ført købt igennem deres webshop whittard.co.uk

      Slet
  8. Uhmmm... Flot arbejde, de ser vildt lækre ud! Nu får jeg jo også helt lyst til at kaste mig ud i macarons-universet. Dels fordi de er så fine, men også fordi man kan få lov til at bruge en sprøjtepose. Af en eller anden grund er det bare altid lidt sjovt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bestemt prøve macarons, de er skønne :o) Hihi, jamen sådan nogle mærkelig tendenser med sprøjteposer kan vi jo allesammen have - jeg er også lidt vild med dem :o)

      Slet
  9. De ser godt nok gode ud, som altid :-) og sikke en skøn farve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) De er lidt yndige i farven :o)

      Slet
  10. Det går godt for mig med "sprogforbistringen"! Jeg googlede "store macarons", for at se andres forsøg - op kom som nr. 1 "'Any idea how to store macarons" - ha ha!. Det var der dog mere logik i, end da jeg læste et sted "kylling venstre om" for "chicken leftover".
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - sådan går det nogle gange :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...