tirsdag den 28. august 2012

Tortillas med kylling og flødeost

Efter den fine Tapas-fest, som Cupcakemafiaen arrangerede sammen med Santa Maria, fik vi lidt rester med hjem. Her forleden dag kunne jeg se, at de lækre Quesadilla Bread var ved at nærme sig sidste holdbarhedsdato. Så måtte jeg jo se, om jeg ikke kunne finde på et eller andet at lave med dem. Vi havde ikke rigtigt lyst til tapas, eller quesadillas for den sags skyld. Ej heller en helt standard tortilla med salat osv. Derfor fik vi lunt fyld i stedet for, og det var faktisk rigtig lækkert! Jeg fandt en rest hvidløgsmarineret kylling i fryseren, så det var også i bedste stop spild af mad - stil :o)


Tortilla med kylling og flødeost

en pakke Quesadilla Bread
en rest kylling - vores var hvidløgsmarineret - eller ca. 1 kyllingefilet
1 rød peber
1 porre
1 majskolbe
250g champignon
50-75g flødeost
50g revet ost
salt og peber

Varm brødene i ovnen, pakket ind i stanniol ved 150 grader i 10 minutter.

Rens og skær champignon og porre i stykker. Steg det i en sauterpandei 5 minutter. Tilsat peberfrugt, majskerner skåret af majskolben, og kyllingen i mindre stykker, og sauter i 10 minutter til alle delene er møre. Sluk for varmen, vend ost og flødeost i, læg låg på og lad det stå i 5 minutter.

Fordel fyldet i de lune brød, og spis :o)



6 kommentarer:

  1. Fantastisk med rester der bare bliver til lækre herligheder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - det er fantastisk, og faktisk nogle gange de bedste retter :o)

      Slet
  2. Har aldrig prøvet flødeost i tortillas, men det ser vildt lækkert ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte SKØNT! Jeg har altid brugt det i fyldte pandekager, så jeg tænkte, at det nok også kunne gå i tortillas, og det var klart et hit :o)

      Slet
  3. Hvor er jeg glad for at have fundet din blog - den er SÅ lækker og smukt fotograferet - må jeg spørge hvilket kamera du bruger?
    Har været på Fandango for at købe deres is - ohh ja den smager fantastisk.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord Charlotte :o) Jeg prøve i hvert fald at tage pæne billeder, jeg synes det giver lidt ekstra. Jeg bruger et Sony a55 kamera - som regel med et 1.8/50 fast objektiv. Jep, Fandankos is er bare skøn (men også lidt dyr ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...