søndag den 16. september 2012

Pulled Pork

I går havde husbonden en af sine kammerater på besøg til masser af computer-spil. Jeg havde samtidig besøg af en veninde, som betød en tur i IKEA og masser af snakken :o)

Siden jeg for efterhånden lang tid siden fik pulled pork ude hos Line, har jeg haft lyst til at lave det selv, og det blev altså i går. Jeg beklager for øvrigt den en lille, bitte løsslupne peanut på tallerkenen, det ser tåbeligt ud!

Opskriften stammer sjovt nok fra Line, og blev lavet med meget få ændringer, men jeg bringer den alligevel lige her også :o)

Pulled Pork (4-5 pers.) fra Mad med hjertet

nakkefilet - ca. 1,2-1,4kg

marinade:
1½ dl ketchup
3 spsk cane sirup
3 fed hvidløg
2 spsk soya
1 spsk sesam olie
1 spsk grov sennep (eller dijon)
frisk kværnet peber
4 tsk røget paprika
1 tsk chiliflager
1 lille håndful peanuts
1 dl barbeque sauce - jeg brugte Santa Maria BBQ Sauce

Blend peanuts, hvidløg og chiliflager sammen til en fin pasta. Rør det sammen med de resterende ingredienser i en skål. Put nakkefileten i en pose, tilsæt marinaden, vend det hele rundt og luk posen godt til.

Lad grisen marinere 1 døgns til.

Tænd ovnen på 100 grader, læg fileten og marinaden i en ovnfast gryde. Hæld lidt vand ved, læg låg på og stil det i ovnen i ca. 3 timer. Når der er gået 3 timer, hæves temperaturen til 110 grader, låget tages af og kødes steges videre i 5-6 timer. Mit stegetermometer sagde 93, men jeg tror ikke det er super afgørende, men den skal have læææænge :o)

Tag stegen ud af ovnen og lad den køle let af. Når den er kølet en smule af, lægges den i et fad og trækkes fra hinanden med 2 gafler. Hæld et par deciliter af stegeskyen over og vend det godt rundt.

Serveres med peanuts og coleslaw i grove (nybagte) boller. Jeg brugte den sædvanlige opskrift

Coleslaw (også fra Line)
2½ dl creme fraiche 9%
5-6 spsk mayonnaise
2-3 tsk dijonsennep
Salt og peber
300 g. hvidkål, snittet med fint
150 g. gulerødder, revet eller i meget tynde strimler

Rør dressingen sammen i den skål det hele skal blandes i. Vend kålen og gulerødderne rundt i dressingen og server med kødet.

Jeg er STADIG stor fan! Faktisk er det en super ret at servere, hvis man får gæster. For hvis bollerne bliver bagt dagen før, hvor fileten sættes i marniaden, så er det bare at lave coleslaw og så ellers lade ovnen gøre sit arbejde. Enkelt og MEGET lækkert.

Det mest "rigtige" er vist at lave pulled pork på grillen, men denne metode virker ganske fint og resultatet er virkelig lækkert!


4 kommentarer:

  1. Det ser altså bare grumme godt ud! Det er helt klart noget der skal på menuen herhjemme i dette efterårsvejr også... Hvad sagde junior til retten??? :D

    SvarSlet
    Svar
    1. De var akurat ligeså gode, som de ser ud til at være :o) Junior var fan - faktisk især af burgerbollerne, og han er jo ellers ikke til hjemmebag ;o)

      Slet
  2. Mine tænder løber helt i vand - man går altså aldrig galt i byen med pulled pork, det smager så mega skønt!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte også skønt :o) Det er bare såååå lækkert sådan noget pulled pork!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...