onsdag den 31. juli 2013

Lidt fra vores sommerferie

Jeg kører på min sidste ferieuge nu, mens husbonden og junior også har ferie i næste uge.

Vi har ikke rigtigt lavet det helt store i denne ferie, det har der ikke rigtigt været finanser til. Men lidt er det da blevet til, og her følger lidt blandede billeder fra lidt af vores ture (ja, endnu en gang er det mest bettemanden der er genstand for fotografering ;o)

Et par dage i forrige uge var junior og jeg på besøg ved min mor og far. Vi tog toget derned, og det var første gang junior kørte i tog, hvor han rigtigt registrerede det tror jeg. Han klarede det heldigvis helt uden problemer :o)

I sidste uge var vi et par dage på besøg hos vores søde venner. Det var som altid hyggeligt, og ungerne legede super godt sammen. Billederne reflekterer ikke hvad der var på kameraet da vi kom hjem, for det var jo ikke kun junior der var til stede, men han er den eneste der kommer billeder af ;o)

Der blev leget i haven...

Der blev blæst sæbebobler til den store guldmedalje (vi skal så meget have sådan en sæbleboblepistol)

Der blev cyklet (juniors første gang udenfor) og leget på legeplads


og sidst men ikke mindst fik vi lækker mad :o)

Bl. a. skøn Løgismose kylling med lækre salater

og en helt vidunderlig rabarbertrifli, som jeg stadig drømmer om :o)

Jeg/vi var også så heldige at få en lille gave med hjem. Nemlig dette fine lille glas med sten i... som i virkeligheden er slik :o)

Ydermere var vi i sidste uge en tur på besøg hos min søster og svoger i hans forældres sommerhus (de var der også :o) hvor junior var ved stranden for første gang nogensinde! Han var så nuttet og synes det var super spændende.

Efter en tur på stranden var det tid til lidt afslapning i hængekøjen (tak for det søde billede, far :o)

I denne uge har vi ikke de store planer, vi skal en tur på besøg hos mine forældre for at fejre deres 47 års bryllupsdag og i næste uge tager husbonden og junior en tur til hans forældre, som inkluderer en tur i Jesperhus Blomsterpark.

Men uanset hvad, har vi indtil videre haft en dejlig sommerferie og det må jo være det vigtigste :o)

4 kommentarer:

  1. Lyder som en dejlig ferie Camilla. Vi har også været hjemme, og det er nu ikke så ringe når vejret er så skønt som det har været

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig skøn ferie! Ja, det er nu immervæk lidt hyggeligere at være hjemme, når vejret er som det har været i år :o)

      Slet
  2. Åhh det lyder som en fantastisk ferie :D Ikke for meget og ikke for lidt - lige tilpas og ja, vejret har jo været med jer, selvom jeg nu personligt synes, det har været lidt til den gode side og hilser lidt lavere temperaturer velkommen, men vi skal jo ikke klage ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var helt sikkert en fantastisk ferie! Jeg er egentlig slet ikke til varme temperaturer, så jeg ser også lidt frem til lavere temperaturer :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...