søndag den 20. oktober 2013

Fødselsdagsgaver og arvestykker

Jeg gjorde det samme sidste år og derfor bliver der også et lille indlæg i år om mine fødselsdagsgaver. Bare fordi jeg synes det er hyggeligt :o)


Af husbonden fik jeg en diskokugle :o) Ja, det lyder måske mærkeligt, men lige siden vi flyttede i vores hus har jeg haft en idé om, at det ville passe perfekt med en diskokugle i vores udestue, som så kunne blive dansegulv når vi holder fest (som godt nok ikke sker så tit ;o) Jeg tror det bliver super sejt og lidt kitchet - I love it :o)

Som en lille bonusgave fik jeg 3 fine og sande køleskabsmagneter - især er jeg fan af den nederste :o)

Af junior og Coco fik jeg en smuk kop og underkop fra Pip Studio samt et tilsvarende krus. De er så feminine og flotte!

Af min bror og hans familie blev jeg også begavet med lidt porcelæn fra Pip Studio samt lidt lækker te. Jeg glæder mig allerede til at få tid til at drikke den fra et af de smukke krus!

Af min mor og far fik jeg en skøn, blød og hyggelig hættetrøje med en fin stjerne på ryggen. Den voksende mave kan stadig være deri, men den bliver også dejlig bagefter, når jeg trisser rundt herhjemme i vinterkulden :o)

Af min søster og hendes familie fik jeg et mandolin-jern. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg aldrig har ejet sådan et før, men jeg glæder mig enormt til at komme til at bruge det :o)

Sidst men ikke mindst fik jeg 2 gavekort - et til Amazon af mine svigerforældre (samt en huske-blok) og et til Bog & Idé af min kusine. Jeg valgte at "bytte" det til Bog & Idé til at lægge oveni det fra Amazon, og har allerede bestilt en kææææmpe bog om Harry Potter (jep - jeg er så nørdet!), som jeg forhåbentlig får i næste uge.

Generelt synes jeg, at det var nogle skønne, skønne gaver allesammen :o) 

Jeg fik ydermere en ting, som ikke rigtigt var en fødselsdagsgave, men mere en arv, som nok måske egentlig er til husbonden. Hans skønne farmor døde i starten af året, og alle børnebørnene fik valget mellem nogle smykker. Da husbonden af gode grunde ikke bruger så mange smykker syntes han naturligvis at jeg skulle have dem. Jeg fik dem samtidig med at jeg holdt min fødselsdag, så det er som nævnt ikke rigtigt en fødselsdagsgave, men jeg vil lige vise dem frem alligevel, da de er så fine. 

Jeg var nemlig så heldig at arve nogle margurit-smykker! Jeg synes der er noget helt specielt ved dem, når de er arvesmykker og ikke nye, og husbondens farmor fik dem vist da hun blev 18, så de har nogle år på bagen. Jeg vil se om jeg kan få lavet øreringene om, så det bliver til ørestikkere i stedet, da jeg ikke er helt tryg ved de skrue-tingester der er derpå, og så måske få lavet den enlige blomst om til et vedhæng.


12 kommentarer:

  1. Sikke lækre sager - kan godt forstå, du bestiller en Harry Potter bog hjem for gavekortet :D Glæder mig til at se den!
    Og så er jeg så misundelig på Maguritsmykkerne, særligt øreringene og fingerringen, vil jeg gerne have en dag.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig lækre sager, og HP bogen er bare SÅ cool - skal nok smide den på bloggen snarest.

      Jeg er også rigtig glad for marguritsmykkerne, de er meget yndige :o)

      Slet
  2. En diskokugle!!!!! Hvor er du heldig! :)

    Jeg er egentlig ikke så vild med Margueritte-moden, men hvis jeg havde fået et sæt, på den måde du har, ville jeg sætte meget stor pris på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er det ikke fedt med en diskokugle :o) Jeg elsker den!

      Jeg har det på fuldstændig samme måde - jeg er egentlig heller ikke så vil med Marguritsmykkerne, men det er noget helt andet når jeg har arvet dem fra en skøn dame :o)

      Slet
  3. Åhh arvesmykker ;-D Lov mig, du ser tiden an, inden du laver om på nogen af dem... vær nu helt sikker på, du ikke senere fortryder.
    Super lækre gaver... hvem ønsker sig ikke en disko-kugle?? Shit!! Jeg har ingen steder at hænge den...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved 100% at jeg aldrig vil komme til at bruge øreringene hvis ikke det er ørestikkere, så jeg VED at jeg ikke vil fortryde det :o) Men jeg har heller ikke tænkt mig at gøre noget overilet :o)

      Det er SÅ cool med en diskokugle ;o) Jeg havde heller ikke nogle steder at hænge den i vores gamle hus, men det har jeg heldigvis her :o)

      Slet
  4. Sådan nogle lækre gaver du har fået søde :) Man bliver så dejlig varm om hjertet når folk lytter efter de ønsker man har givet dem i løbet af året og så overrasker med dem på fødselsdage og til jul også :) Håber HP-bogen er god ;)
    Og dejlig arvegave du har fået fra svigerfarmor :) Arvesmykker er i min optik noget af det smukkeste!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt med gaver, især hvor man kan høre, at folk lytter i løbet af året :o) HP-bogen er SÅ sej!

      Jeg er så taknemlig for de flotte smykker, og vil altid mindes en dejlig dame, når jeg bruger dem :o)

      Slet
  5. hvor er det fantastisk med sådanne arvesmykker! jeg arvede selv nogle guldsmykker af min farmor, men jeg brugte dem aldrig. derfor smeltede jeg guldet om og lavede min vielsesring af det. dermed er min farmor med mig når jeg hverdag bærer min ring og tænker på mit fantastiske bryllup! :)

    // Rikke //

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en smuk tanke, at du smeltede din farmors smykker om og så fik en vielsesring ud af det :o) Det synes jeg bestemt også er bedre end hvis de bare ligger og aldrig bliver brugt!

      Slet
  6. Skønne skønne gaver.
    Kan rigtig godt lide tanken om arve smykker. Tænk hvis sådan nogle kunne fortælle om alle de fester de har været med til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, det var nogle skønne gaver :o)

      Det ville være fantastisk hvis smykkerne kunne fortælle en historie!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...