onsdag den 26. december 2012

Dadelkugler med clementin

Så er den jul næsten ved at være overstået :o) Vi har indtil videre haft nogle skønne dage, og har heldigvis masser mere familiehygge tilgode inden nytår. Inden jeg kommer nærmere ind på juleaften og julegaver, har jeg lige et par indlæg om julegodter, som jeg bliver nødt til at få postet - bedre sent end aldrig :o)

Men først lige den allersidste reminder om min giveaway, hvor du kan vinde marcipan... den slutter nemlig i aften - her

For efterhånden lang tid siden fik jeg den skønne kurv med grødris og andre lækkerier fra Urtekram. Jeg er ret vild med friske dadler og figner, men ikke så pjattet med de tørrede udgaver bare som de er. Derfor valgte jeg at bruge lidt af lækkerierne til nogle dadelkugler. De blev sygt gode, hvis jeg selv skal sige det :o) Jeg har aldrig prøvet at lave sådan nogle før, men er stor fan, og kan specielt godt lide dem pga. den syrlige sødme fra clementinerne, der gør dem lækre og saftige.

Hvis man har spist lidt for meget her i julen, kan disse jo også ganske godt bruges som en sund snack i det nye år, og hvis man er sukkerforskrækket kan man bare udelade honningen. Jeg ved i hvert fald, at jeg kommer til at lave disse igen.


Dadelkugler med clementin (25-30 stk)

10 friske dadler
8 tørrede dadler
5 tørrede figner
50g valnødder
saft fra 2 clementiner
evt. 1 spsk honning
1 spsk ægte kakao + ekstra til at rulle dem i

Fjern stenene fra dadlerne, og put dem i en blender sammen de tørrede frugter. Blend det til en fin masse, tilsæt valnødder og saft fra clementinerne, kakao og honning og blend igen. Når massen er blandet godt sammen, tager du det ud og triller kugler af massen. Rul dem med lidt ægte kakao, og brug gerne rigeligt :o)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...