I lørdags, hvor vi havde været ude at overtage huset, stod menuen på en god omgang comfort food - muligvis endnu en omgang mormor-mad ;o) Mørbradgryde... det var SÅ godt :o) Jeg kan dog godt se, at på billederne ser det lidt ud som om, det er tørt eller mangler sauce, men der var heldigvis rigeligt :o)
Jeg skulle egentlig have haft blogget om det i går, men der var vi til fødselsdag hos svigerne (som har fødselsdag i dag og i morgen), så det blev ikke lige til noget. I dag har jeg været i huset og gøre rent, og skal gøre det i morgen også. Det betyder dog også, at der nok ikke bliver meget blog i denne uge, da vi bestemt ikke har de helt store kulinariske eventyr på plakaten :o)
Mørbradgryde 3-4 pers.
1 svinemørbrad
250g champignon
200g frosne perleløg
1 løg
ca. 1 tsk Engelsk Sauce
1-2 spsk tomatpure
2 dl fløde
lidt vand
timian
salt og peber
Tilbehør: Ris og ærter
Befri svinemørbraden for sener og fedt. Skær den i store tern og brun ternene i en sauterpande i lidt olie.
Skær løget i små tern og put dem i sauterpanden, når kødet er brunet og sauter i nogle minutter. Tilsæt engelsk sauce, tomatpure, fløde, timian, salt, peber og lidt vand (et par dl.). Skru lidt ned og lad det simre i 15 minutter. Tilsæt rengjorte og skiveskårede champignon og perleløg, lad det simre yderligere 15 minutter og smag det til.
Server straks med kogte ris og ærter til, og nyd :o)
Uhmmm lækkert som altid Camilla... Åhh jeg er og bliver aldrig nogen stor fan af rengøring og så snart jeg har råd til det, så betaler jeg mig fra det! :P
SvarSletTak :o) Det smagte faktisk MEGET bedre end det egentlig ser ud til :o)
SletJeg haaaader rengøring! Jeg glæder mig også til en dag at kunne betale mig fra det! Men nu her med det nye hus er der alligevel nogle ting der bare SKAL ordnes inden vi flytter ind - sådan er det jo nok altid :o)
Sjovt vi har lige fået mørbradgryde her til aften, vi skulle have haft ærter til, men prinsessen mente det var bedre med majs. Jeg laver altid en kæmpe portion og fryser ned af, i dag var så en af de dage hvor det var skønt bare at tage en box op fra fryseren.
SvarSletRigtig god arbejdslyst i huset, der er jo nogle kvm at gøre rent :-)
Hihi - great minds think alike :o) Jeg var så heldig at der var en rest til overs til min frokost dagen efter - det er absolut min form for yndlingsfrokost - rester :o)
SletTak - jeg er nu færdig med at vaske gulvene for 4. (fjerde!) gang i hele huset! De skulle have noget sæbe der skulle have 3 gange!