Nogle gange er det rart at eksperimentere i køkkenet synes jeg... andre gang skal det så meget være den idiotsikre opskrift! Det sidste var tilfældet da jeg i sidste uge bagte pebernødder. Der brugte jeg den opskrift jeg VED virker, dog brugte jeg pebernødkrydderi fra Dr. Oetker i stedet for at sammensætte selv. Det gjorde dem ikke ringere, dog kunne de måske godt klare en anelse mere peber, men jeg blev endnu engang bekræftet i, at det er en skøn opskrift jeg plejer at bruge :o)
Elins pebernødder ("Årets gang i bedstemors køkken")
(ca. 125 stk.)
125g smør
125g sukker
1 æg
1 tsk. natron*
½ tsk. stødt ingefær*
1 tsk. kardemomme*
1 tsk. kanel*
1 nip hvid peber*
eller erstat * med et brev pebernødblanding og 1/2 tsk natron
275g mel
Rør smør og sukker grundigt sammen og tilsæt ægget og rør igen. Bland krydderierne og natron i melet og tilsæt det lidt ad gangen. Ælt dejen god igennem og tril den ud til aflange pølser. Skær dem i bidder på 1-1½ cm, tril dem i hænderne, eller lad dem være som de er, og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir. Bag pebernødderne ved 200gr. (varmluft 180gr.) i 10-12 minutter.
Uhmmm de ser lækre ud! Min mor har aldrig bagt sådan nogle pebernødder, hendes er mere søde og det samme med min bedstemors... Jeg har faktisk aldrig selv bagt pebernødder!
SvarSletDe er super skønne, og jeg vil anbefale dig at prøve noget lignende. Selvom en af tingene ved jul jo er, at det helt skal være som det plejer ;o)
SletDe ser rigtig gode ud :-) Tror faktisk aldrig jeg har bagt pebernødder, det har altid været min mormor det gør det og så laver hun så mange så der er til hele familien :-) Heldige os :-)
SvarSletDe er også super gode! Ih, hvor lyder det skønt med en der laver hjemmebag for en - I er meget heldige :o)
Slet