Jeg er faktisk ret glad for, at efteråret er på vej. Jovist, det betyder kulde, regn, forkølede børn, og mørke tider. Til gengæld betyder det også min fødselsdag, tæpper og varme drikke og bedst af alt er maden. Jeg er altså bare mere til efterårs- og vintermad. Smagfulde simreretter, lækre supper, comfort food og risengrød :o)
Vi bød for alvor efteråret velkommen med denne helt vidunderlige ret, som har den skønne egenskab, at den smager som om den har stået på komfuret i timevis, men som faktisk kun tager ½ time. Win-win.
Det eneste "svære" ved denne ret er, at du skal bruge kyllingeoverlår og
ikke bryst som nok ellers er det mest normale til mange forskellige retter. Dvs. du skal have
udbenet overlårene og skåret dem i tern. Men tro mig - det giver en ret
med meget mere smagfuld og saftig kylling. Jeg bruger aldrig bryst i en
sammenkogt ret mere!
Kyllinge stroganoff
3-4 pers
fra Bev Cooks
5-6 kyllingeoverlår
1 spsk sød paprika
2 spsk hvedemel
1-2 tsk olie
1 løg
250g svampe efter eget valg
2 dl kyllingefond
1 spsk tomatpure
2 laurbærblade
4 spsk cremefraiche
250g-300g pasta
salt og friskkværnet peber
Fjern skindet fra kyllingeoverlårene, udben dem og skær dem i mundrette stykker. Bland paprika, mel, salt og peber i en skål og vend kyllingestykkerne heri.
Sæt vand over til pasta
Varm en pande op til medium varme, tilsæt olie og derefter kyllingestykkerne. Steg dem på alle sider, til de er brunet på alle sider - giv dem 5-7 minutter. Put stykkerne op på en tallerken og stil til side.
Hak løget fint, rens svampene og skær dem i skiver. Hæld evt. en smule mere olie på panden, hvor kyllingen blev stegt, og sauter løg og svampe heri. Steg indtil det begynder at blive gyldent og karameliseret.
Sæt pastaen over at koge, alt efter hvor længe den skal have.
Tilføj kyllingefond, tomatpure og laurbærblade til løg og svampe og rør godt rundt. Hæld kyllingen tilbage på panden og lad det simre i 5-7 minutter indtil saucen er blevet lidt tykkere og alt er tilberedt. Tilsæt cremefraice og giv det er par minutter mere. Smag til med salt og peber og server med den nykogte pasta.
Pasta er nok ikke umiddelbart det klassiske tilbehør til en stroganoff, men til denne variant var det rigtig godt. Dog fik jeg lidt rester dagen efter med ris til, og det var mindst ligeså godt! Desuden tror jeg, at det ville være perfekt med en lækker kartoffelmos til - det tror jeg nemlig, vi skal have næste gang. For det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver denne kyllinge stroganoff... mmmm :o)
Lækkert, god idé med kyllingen - elsker stroganoff, svampesovs, kød og kartoffelmos (som er min fortrukne tilbehør) er så god vintermad <3
SvarSlet- Anne
Det er nemlig super god vintermad, og som nævnt tror jeg bestemt også, at vi skal have kartoffelmos til næste gang :o)
SletUhmmmm ja så lige en omgang kartoffelmos i stedet for den der pasta og så sidder den lige i skabet - men så kan resterne jo spises med pasta ;) Det har vi altid gjort med millionbøf.
SvarSletJeg er helt enig med dig - efterårs- og vintermad er bare mere lækkert og falder mere i min smag end de der sommersalater... Jo vidst er det nu også godt at få, så man ikke køre rundt i de samme tunge retter året rundt og det gør da også, at jeg hvert år glæder mig til at komme tilbage til ribben- og flæskesteg, medister, stroganoff, andesteg, og ikke at forglemme den herlige risengrød, som du også nævner :D MUMS!
Jeg tror aldrig, at jeg har fået millionbøf med kartoffelmos, måske jeg skulle lave om på det :o) Efterårs- og vintermad er bare så yummy, velsmagende, nærende og hyggeligt.
Sletved ikke hvorfor men stroganoff minder mig altid om kollegiet og fællesspisning :-) Men umm det ser godt ud, vi plejer at få kartoffelmos til. Tror da snart vi skal have gang i nogle simreretter igen :-)
SvarSletEj, hvor hyggeligt, at du tænker på fællesspisning - det var nemlig også bare altid SÅ hyggeligt!
SletSimreretter er bare det bedste, og denne smager af en million, selvom den er super enkel