mandag den 1. april 2013

Nougat-lagkage med knas

Til påskefrokosten i torsdags bagte jeg en skøn, skøn nougat-lagkage. Odense Marcipan sendte mig for nyligt lidt godter, og der medfulgte et lille hæfte med opskritfter, hvor denne lækkerbidsken var inkluderet. Jeg lavede lidt om på mængderne, så jeg skriver den som jeg lavede den her på bloggen. Umiddelbart var jeg lidt bekymret for, at der bare smørcreme både i og udenpå kagen, men jeg var faktisk stor fan!

Nougatlagkage med knas (herfra)
12-14 pers.

bunde:
5 små æg
180g sukker
2½ spsk vand
100g mel
40g kakao
3/4 tsk bagepulver

creme:
400g blødt smør
400g flormelis
400g blød nougat, i grove stykker
75g Daim
50g hasselnøddeflager

små chokoladeæg til pynt




Del æggene i hvider og blommer. Pisk æggehviderne stive, kom et par skefulde af sukkeret i og pisk hviderne helt seje som til marengs.


Pisk æggeblommerne luftige med vand og tilsæt resten af sukkeret. Pisk æggeblommerne helt lyse til luftigt skum.

Bland mel, kakao og bagepulver. Vend forsigtigt æggeblommerne i hviderne, sigt mellblandingen i og vend det hele forsigtigt sammen.

Smør en springform (22cm) grundigt med smør og fyld dejen i formen. Bag den ved 175° C (ikke varmluft) ca. 30 minutter, eller til den er gennembagt. Lad kagen køle helt af inden du flækker den på midten, så du får 2 bunde.

Pisk smør og flormelis med en elpisker i 5-6 minutter. Kom nougat i og pisk i yderligere 2 minutter. Knus Daimen groft. Fyld 1/3 af cremen mellem de to bunde og drys med knust Daim. Læg dem sammen og smør resten af cremen ovenpå og udenpå kagen.

Pynt siderne med let ristede hasselnøddeflager og top kagen med små chokoladeæg lige inden servering. Sæt kagen koldt og servér samme dag eller dagen derpå.

Der er ingen tvivl om, at det er en meget fyldig kage, men den smager skønt ikke desto mindre. Man behøver ikke verdens største stykke for at føle sig mæt, men stykket smager sååååå godt. Så jeg kan klart anbefale denne syndige kage :o)

6 kommentarer:

  1. Århhhh guf!!! :D
    Det ser da lige en tand for appetitligt ud og lur mig om jeg ikke godt kunne guffe et stykke LIGE NU! :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Den var også meget guf :o)

      Hvis du er heldig ligger der stadig et stykke i fryseren næste gang du kommer på besøg, som vi så kan smage på :o)

      Slet
  2. Uhh, den har jeg også haft rigtig meget lyst til at lave. Men der var også andre ting, jeg længe har haft på to do listen, så denher må vente lidt endnu:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan går det tit synes jeg :o) Men jeg kan klart anbefale den, for den var super lækker!

      Slet
  3. Nøj den ser god ud. Elsker nougat :-) er vild med de små æg som pynt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, den var SÅ godt! Gad vide om ikke snart jeg kan finde en undskyldning for at lave den igen ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...