fredag den 10. maj 2013

Koldskål uden æg (men med masser af fløde)

Gode ting kan nogle gange godt klare en gentagelse :o) Jeg har blogget om denne koldskål for 2 år siden (hvor jeg faktisk brugte den samme skål! Dog var billedet så grimt, at jeg nu har opdateret med disse :o), men vi tager den lige en enkelt gang til, for opskriften er så lækker, at den godt kan klare en gentagelse :o) Desuden er denne opskrift ret anderledes end mange andre jeg læser rundt omkring, da den ikke indeholder æg, men til gengæld rigelige mængder fløde :o) Jeg tror også, at denne er grunden til at jeg aldrig ville kunne finde en købe-koldskål jeg vil kunne lide, for de er bare SÅ meget anderledes end denne.

Som jeg har nævnt før, plejede vi i mit barndomshjem altid at få æggekage og derefter koldskål som dessert. Det synes jeg stadig er den rigtige kombination, men fordi der på en måde bliver for meget mad, hvis jeg laver dette og en hel æggekage, får vi det som regel hver for sig. Koldskål til aftensmad er naturligvis ikke den sundeste ting i verden, men en gang imellem er det okay ;o)


Koldskål 
2-4 pers.

1 liter kærnemælk
1/4 liter piskefløde
ca. 50g sukker
kammerjunkere, jordbær, cornflakes eller anden topping efter eget valg

Pisk fløden godt sammen med sukkeret til en tyk flødeskum. Rør forsigtigt kærnemælken i, og server med det samme. Du kan også stille den på køl indtil servering, men så skal den lige røres sammen igen inden servering.

Velbekomme :o)

Jeg har set en del opskrifter på kammerjunker på det seneste, men jeg valgte købeudgaven denne gang, men forventer at afprøve den hjemmebagte udgave næste gang :o)

14 kommentarer:

  1. Åh koldskål! Det må snart laves igen! Her er vi endnu kun noget til den hjemmelavede is ;)Har dog aldrig set en koldskål med fløde - kunne være den en dag skulle prøves!

    Jeg bruger så hverken fløde eller æg - og køber den ALDRIG færdiglavet... Synes de smager kunstigt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Koldskål er bare den skønneste sommerret :o) En udgave med fløde kan klart anbefales, så godt :o)

      Slet
    2. Den må prøves! ;) Men synes lidt at foråret er forsvundet igen??

      Slet
    3. Prøv den endelig :o) Ja, der er skisme ikke meget forår over det vi har i øjeblikket!

      Slet
  2. Ja..det er en super go koldskål ;-) sådan laver jeg den også, kommer lidt vanille i.
    Har lavet den efter min svigermor, de sidste 30 år :-)
    Familiens favorit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay, endelig en der laver den lige sådan :o) Lidt vanilje var nok ikke nogen dum idé, det må jeg gøre næste gang. Jeg tror faktisk, at det er en klassisk måde at lave koldskål på, men ved ikke hvor den stammer fra

      Slet
    2. Historikeren her :-) Du har helt ret i, at det er den klassiske måde at lave koldskål på. Faktisk er det den første nedskrevne opskrift på kærnemælkskoldskål vi har her i landet (fra Sørine Thaarup) - før blev det lavet på øl eller vin. Tak for at holde de gode klassikere i live! :-)
      http://madhistorie.dk/opskrifter/andet30.html

      Slet
    3. Det var sjovt! Det var jeg ikke klar over, og det tror jeg heller ikke at min mor var ... Ville ønske at hun kunne høre historien, men mange tak for den :)

      Slet
  3. Spændende med en flødeudgave - det tror jeg aldrig, jeg har prøvet før. Føles den mere blid og cremet? Gennem de senere år har jeg primært lavet koldskål på kærnemælk og tykmælk - det giver en god fylde og syrlighed :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er SÅ blid og cremet! Den er sød og syrligt og skøn fed. Du skulle næsten prøve den :o) Jeg tror desvæære, at en med kærnemælk og tykmælk ville være lidt for syrlig til mig, men måske jeg skulle prøve det en dag :o)

      Slet
  4. Åhh,sådan fik vi også koldskål da jeg var barn:-) Så gik opskriften lidt i glemmebogen, da fløden blev erstattet med tykmælk (og senere med Cheasy A-38) fordi fløde jo var alt for fedende! Men nu tror jeg sørme den skal genoplives, ikke fordi den er blevet sundere, men fordi den er bedre....så må vi spare på fedtet andre steder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, ja det er jo næsten forbudt med al den fløde, men jeg synes næsten det er synd at gå så meget med kompromis med smagen, hvis man synes det er den rigtige. Så ud af glemmebogen med den, og som du siger, så må man spare et andet sted :o)

      Slet
  5. Denne her udgave har jeg nogle gange fået hos min mormor, men det er hendes anden udgave vi altid bruger. Her er det både æggesnaps, kærnemælk, tykmælk, fløde og masser af vanilje. En fryd for ganen ;)
    Og hey, de der skål kan sagtens bruges 2 gange, den er jo alt for skøn :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold nu da fast, der er da ikke sparet på noget i din mormors opskrift :o) Det lyder nu ikke så ringe endda :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...