I lørdags var Junior til gymnastikopvisning og på tilskuerrækkerne sad både mor, far og lillebror samt moster, onkel og morfar. Det var så dejligt, at jeg kunne lokke min søster, svoger og far til at køre den forholdsvis lange tur for at komme med. Det er lidt som om sådan en opvisning, bliver lidt bedre når man ikke er alene afsted :o) Sidste år var min mor og mine svigerforældre også med, men ikke min svoger og far. Så der var lidt udskiftning. Det er i øvrigt mærkeligt at tænke på, at da vi var afsted sidste år var Mini helt lille bitte og min mor var her stadigvæk ...
Men anyway. Junior har gået på et gymnastikhold kun med drenge i alderen 3-5 år - et hold uden sanglege og holden i hånd, men med masser af energi og vilde lege, og hvor forældrene har skullet sidde i omklædningsrummet. Han har ELSKET det, så jeg håber, at holdet bliver oprettet igen næste sæson.
Selv opvisningen gik fint, men den unge mand var en gang imellem liiiiidt i sin egen verden, og da drengene skulle lege "fang tyven" stod han blot med hænderne i lommerne og kiggede på de andre :oD
Jeg har i øvrigt forsøgt at sløre resten af menneskerne, så det kun er Junior der er i fokus :o) Efter opvisningen var der is og efter hele opvisningen var slut tog vi vores søde gæster med hjem til frokost - det var det mindste vi kunne gøre, når de var kommet og set det.
Mini havde også en fest - han var i selskab med en rigtig lege-onkel, så han morede sige kosteligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar