Den bragte stor lykke - også for husbonden, som elsker cheesecake, men som dog mente at den var havde lidt for mange nødder. Alle pigerne gav indtryk af at kunne lide den og faktisk tikkede der en bestilling ind på den fra min svigermor til hendes runde fødselsdag om næsten 2 år :o)Ja, selv junior var fan :o) MEN det var også en god cheesecake! I øvrigt tror jeg, at farven er trukket en smule ned i kagen, da billederne er taget på 3. dagen - men der smagte den stadigvæk skønt!
New York-style cheesecake
ca. 10-12 stykker
200g digestive kiks
100g hakket, hvid chokolade
75g mandler
100g smeltet, afkølet smør
400g flødeost eller mascarpone
4 1/2 dl creme fraiche 38%
150g sukker
2 æg
1 vaniljestang
Bærsauce:
300g jordbær, hindbær eller skovbær (som jeg brugte i dette tilfælde)
1/4 dl vand
100g sukker
1 tsk citronsaft
2-3 blade husblas
Tænd ovnen på 190 grader.
Put kiks og mandler i en foodprocessor og kør til kiksene er knuste og mandlerne stadigvæk har lidt tekstur. Hæld det i en skål, tilsæt hakket, hvid chokolade og smeltet smør. Bland det sammen og hæld en smurt springform - med papir i bunden og pres det godt ned i formen. Jeg brugte en springform på ca. 27 cm, men ville måske vælge en der var lidt mindre, for at få en smule mere højde på kagen.
Blend flødeost, æg, 90g sukker og korn af en halv vaniljestang i foodprocessoren. Du kan vælge at gøre den rent, men der sker ikke noget hvis der er en enkelt krumme fra kiksene deri. Det skal dog ikke være for meget, da kagen så nok ikke vil blive så pæn. Hæld derefter den blendede masse i springformen og sæt den i den forvarmede ovn og bag i ca. 20 minutter, eller indtil massen har sat sig. Tag formen ud af ovnen og lad den køle let af.
Bland creme fraice, 60g sukker og kornene fra den anden halvdel af vaniljestangen sammen. Hæld det over kagen og stil den i den stadigt varme ovn og bag i yderligere 10 minutter.
Lad kagen køle let af og sæt den derefter i køleskabet natten over - eller som minimum i 6 timer.
Lav bærsaucen til at komme ovenpå.
Kom bærrene i en gryde sammen med vand, citron og sukker. Lad det koge op og lad det simre i 5 minutter. Læg i mellemtiden husblasen i koldt vand. For at få en glattere overflade på cheesecaken valgte jeg at blende saucen, men man kan også bare mose bærrene lidt med en gaffel. Tag saucen af varmen, knug vandet fra husblasen og rør den ud i den varme sauce. Stil på køl og lad den køle så meget som mulig af inden den dog sætter sig helt. Hæld den ud over den afkølede kage og stil atter på køl indtil servering.
Cheesecake er jo svaret på lykke :D
SvarSlet- Anne
Totalt! :o)
SletDen var vildt god! En af de bedste cheesecakes jeg nogensinde har fået :)
SvarSletJa, den var altså ret fabelagtig! Den ryger klart på bordet herhjemme igen :o)
SletDet er altså en smuk kage og tænk sig, jeg har endnu ikke prøvet hverken selv at bage en cheese cake eller SMAGE en cheese cake - måske man skulle få taget sig sammen...
SvarSletI beg to differ ;o) http://cocoogco.blogspot.dk/2014/01/cheesecake-med-citron-og-brunkager.html
SletJeg kan dog godt anbefale denne som den første du prøver selv :o)
Se det er godt at én af os har god hukommelse :P Den havde jeg ren glemt indtil du nævnte det og nu kan jeg præcis huske smagen af den! YUMMO! :D Tak - det vil jeg kaste mig ud i - måske når svigerne kommer på besøg :D
SletDet synes jeg lyder som en god plan :o) Den er altså også virkelig lækker!
Slet