tirsdag den 18. oktober 2011

Brownie med nutellacreme

I går var husbonden og jeg - og junior - til filmquiz, som vi går til nogle gange om året. En gang var det hver måned, men vi er efterhånden kun 2 hold, så det er ikke det helt vilde. Junior var bestemt ikke samarbejdsvillig! For det første insisterede han på at være vågen nærmest hele aftenen! Det betød dog at han sov hele natten indtil kl 6.30 (yay :o) Desuden var han altså ikke særlig hjælpsom med spørgsmålene?! ;o) Det andet hold sagde dog, at det havde ikke generet dem at han var med, så vi har mod på at prøve igen, og så må vi se hvor længe det kan gå.

Nå, men for at virke sådan rigtig overskuds-mor-på-barsel-agtig, så smækkede jeg lige en kage sammen og tog med - hvilket vi ellers ikke plejer at gøre. Valget faldt på en brownie fra Hummingbird Bakery Kogebog, og den var rigtig lækker! Den er oprindelig med en chokolade-flødeoste-creme, men jeg havde en slat nutellacreme i fryseren, så den tog jeg i stedet for.
 

Brownie med nutellacreme - Hummingbird Bakery Kogebog

5 æg
500g melis
125g hvedemel
100g kakaopulver
250g smør, smeltet (der stod usaltet i opskriften, men jeg bruger ALTID alm.)
30g valnødder, hakkede
100g chokolade, grofthakket (der stod 30g i opskriften, men det synes jeg er meget lidt)

en bageform på ca. 30x25 cm, beklædt med bagepapir

Forvarm ovnen til 170 grader.

Pisk æg og sukker let og luftigt med en elpisker i en stor skål- Tilsæt mel og kakaopulver, og pisk, til alle ingredienser er godt blandet. Hæld det smeltede smør i, og bland det igennem. Fordel valnødder og chokolade jævnt i dejen med håndkraft.

Øs dejen i den klargjorte form, og bag kagen i den forvarmede ovn 30-35 min. eller til toppen er fast, men kagen stadig er blød i midten. Lad den afkøle helt. (Jeg bagte vist min i 45 min. i stedet, men der er jo også stor forskel på ovne)

Smør glasuren på brownien, når den er helt afkølet.

Opskriften sagde at der blev 12 stykker, men jeg fik 16, og de var bestemt ikke for små!

Nutellacreme

100g blødt smør
100g nutella
100g flormelis

Bland eller pisk ingredienserne rigtig godt sammen. Færdig :o)

mandag den 17. oktober 2011

Salat med bagte tomater, mozzarella og oliven

Endnu engang blev dagens ret til ved hjælp af en opskrift fra Skagenfood. Det smagte supergodt og var meget sommerligt.


Salat med bagte tomater, frisk mozzarella og oliven (4 pers.) Skagenfood
1 pk San Marzono tomater
1 pk salatmix
1 stk skalotteløg
250 g frisk mozzarella
16 stk kalamataoliven
2 spsk balsamico
god olivenolie
0,5 tsk oregano
salt og peber

Halver tomaterne, vend dem i lidt olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade. Bag tomaterne 5 min. i en forvarmet ovn ved 250 grader og lad dem køle en smule af. Skyl salaten, pluk den i mundrette bidder og bred den ud på et stort fladt fad. Snit skalotteløget i tynde skiver. Riv mozzarellaen i stykker og fordel dem, løg, tomater og oliven henover. Dryp med lidt olie og balsamico, krydr med salt og et godt kværn peber og drys med oregano.

Vi fik en skinkesteg og halve ovnbagte kartolfer til. Det smagte som sagt virkelig dejligt og sommeragtigt.

lørdag den 15. oktober 2011

Skærising med sauterede grøntsager

Som nævnt spurgte Skagenfood om det måtte bruge et af mine billeder til en opskrift på deres hjemmeside, og det sagde jeg jo naturligvis ja til. Som en lille betaling fik jeg sammen med min grøntsagskasse nogle lækre skærising-filetter. Jeg smed 3 i fryseren, og regner med at bruge dem til en risotto, mens de sidste 4 blev brugt til aftensmad i går.

For virkelig at kunne smage at det var frisk fisk valgte jeg bare at vende dem i lidt fuldkornshvedemel inden de røg en tur på panden i lidt olie/smør. Til fisken fik vi ris og sauterede grøntsager (porre, champignon, gulerødder og grønne asparges). Fisken gik en smule i stykker da jeg lagde den på tallerkenen, men MUMS det smagte godt.

Jeg har ikke smagt skærising før, men jeg syntes at den var rigtig god, så hvis jeg falder over den igen ved jeg, at jeg sagtens kan købe den :o)

fredag den 14. oktober 2011

Hjemmelavet hønsekødssuppe med langtidshævet brød

Nu hvor efteråret for alvor er ved at være over os, så er det også ved at være tid til alle de dejlige efterårsretter, som f.eks. suppe :o) I går gik der rigtigt husmoder i mig, så dagens menu stod på hjemmelavet hønsekødssuppe med langtidshævet brød.

Hjemmelavet hønsekødssuppe:

1 kylling/høne
2 løg
2 gulerødder
1 porre
6-8 peberkorn
salt
2 forårsløg
150g champignon
200g grønne asparges

Rens og skyl kyllingen. Put den i en gryde, hæld vand på til det dækker. Bring gryden i kog, skum af og tilsæt løg, gulerødder, porrer, peberkorn og salt. Lad det simre i 1 1/2 til 2 timer. Tag gulerødderne op når de er færdige.

Når kyllingen er mør tages den og grøntsagerne op og lægges på et fad. Lad suppen stå og falde ned i gryden. Når den har hvilet lidt kan den sies over i en anden gryde - lad evt. det sidste blive i gryden. Pil kyllingen og skær kødet i passende stykker.

Bring den siede suppe i kog, tilsæt champignon i skiver og lad det koge i 5 min. Tilsæt forårsløg og asparges i stykker og kog i et par minutter. Tilsæt kyllingekødet og gulerødderne i tern og varm igennem. Server straks med lækkert brød til.


Brødet kommer der til gengæld ingen opskrift på. Det var okay, men have ikke fået nok salt, dejen var for lind, så det måtte bages i en form og så havde det vist ikke fået helt nok... men det var pænt og ville have været godt, hvis de nævnte fejl havde været rettet :o)

torsdag den 13. oktober 2011

Pizza...

Jeg ELSKER pizza, men det er jo ikke verdens mest kaloriefattige ret, og at begrænse mængden jeg spiser har jeg heller ikke let ved. Så ved jeg godt, at man selv kan lave det, og så er det nok lidt sundere, men det får jeg heller ikke fedtet mig til at gøre. Forleden faldt jeg over færdig grov pizzabund på tilbud, og så sprang jeg til. Det var FYLDT med ord jeg ikke kunne udtale, og det siger Christian Bitz at man ikke må spise, hihi. Det smagte rigtig dejligt, men det mistænker jeg er fyldets skyld mere end bunden... så næste gang tager jeg mig altså sammen og laver dejen selv. Er der nogle af jer der ved om man kan fryse en ubagt pizzadej? I så fald, hvor længe kan den mon holde? Jeg har nemlig en rest gær fra aftensmaden i dag...

Nå, men pizza... Med og uden rucola på, som dog kun er for synets skyld, for vi fik begge rucola på :o)

Af fyld fik vi: tomatsauce (Husbonden fik blandet lidt sambal oelek i sin), tørstegt hakket oksekød, champignon, serano skinke, ananas, friske tomater og hel mozzarella, samt rucola efter de kom ud af ovnen. Det var skisme en god sammensætning :o)

onsdag den 12. oktober 2011

Birthday Recap :o)

Tak for alle de søde lykønskninger i går - jeg havde en dejlig dag :o)

Den startede med at junior lod mig sove til 5.30, og da han havde fået lidt mad blev husbonden vækket, så jeg kunne få nogle gaver :o) Til frokost kom svigermor og svigerfar på besøg, og tog afsted igen et par timer senere. Kl 15 kom min mor og far, vi fik en kop kaffe (og en kage :o), husbonden kom hjem. Vi hentede med, spiste, lagde junior i seng, så fodbold, sendte mine forældre hjem og gik i seng :o) Det var vist et regulært resume :o)

Jeg fik simpelthen så mange gode gaver i går, som jeg slet ikke havde forventet...

Bøgerne Plate to Pixel og Nigella Christmas (ingen af dem er ankommet endnu, derfor udprint :o) samt Beauty & the Beast på blu-ray fra Coco og junior

Et smukt, smukt ur af husbonden, som har diamant-støv på skiven :o) So sparkly :o)

Bestik fra husbondens farmor og farfar

En lækker håndcreme og 2 kryddersalte fra Nationalpark Thy af svigerforælderne

Samt en lækker ny pung fra min mor og far

Som jeg nævnte i indlægget i går, så snød jeg en lille smule med maden, og bestilte udefra. Normalt ville husbonde og jeg tage ud at spise på vores fødselsdage, og jeg ville normalt også holde fødselsdag for hele den pukkelryggede, men i år syntes vi ikke lige at der var overskuddet til det, så derfor blev vi enige om, at godt nok ville vi bestille udefra, men så ville vi prøve noget bedre end normalt. Valget faldt på derfor på en "Gourmet Kasse" fra Hos Boldt.

Til forret fik vi Røget laks med ananas-kompot og hjemmebagt brød:

Til hovedret fik vi Australsk oksemørbrad med portvinssauce, grøntsager og kartofler. 


Vi havde valgt ikke at bestille dessert, da jeg kunne klare det fra fryseren i stedet. En lækker dessertagtigt chokoladecupcake, lækker økologisk is og en bærcoulis.

Maden vi bestilte var ikke verdens billigste (250,- kuverten), men det var til gengæld ENORMT lækkert, og med en lille semi-sur junior ville det have været lidt træls at være på restaurant, så det var rigtig dejligt at få lækker restaurant-mad hjemme i stuen.

Forretten var rigtig god - lækker laks i tykke skiver og en lækker sød og syrlig ananas-kompot. Jeg vidste ikke at ananas og røget laks ville kunne gå sammen, men det var rigtig godt, det søde og syrlige overfor det fede og salte laks. Mums!

Hovedrettens tilbehør var en udhulet squash med en pure af pastinak (?!), en grøntsags-terrin (?!), kvarte bagte løg, forårsløg, grøn asparges og en bagt grov kartoffelmos. Saucen var superlækker - farven var dog ikke den smukkeste! Men det absolut bedste var bøffen!!! Hold nu da op den var god - du kunne nærmest skære den over med en smørkniv og den var kæmpe stor og de tider, som jeg fik at vide på restauranten passede lige til at få den perfekt stegte bøf. Jeg fik dem forstegt, og så røg de i ovnen herhjemme til de var klar. Det er MEGET længe siden jeg har fået så god en bøf, og jeg tror bestemt også at der kommer til at gå lang tid inden jeg får en igen der er så god!

Alt i alt, var det virkelig en lækker omgang, og jeg tror godt at jeg kunne finde på at bestille derfra igen til en speciel lejlighed - mums :o)

Så jeg havde bare en rigtig dejlig dag i går - lige som en fødselsdag skal være, hihi

Jeg blev jo for øvrigt spurgt af Skagenfood om de måtte bruge et af mine billeder... Klik :o)

tirsdag den 11. oktober 2011

34!

Det er det antal år jeg bliver i dag :o) Jeg får besøg af svigermor og svigerfar her til frokost, og senere kommer min mor og far til eftermiddagskaffe og aftensmad (som vi har snydt og bestilt ude :o) Nu vil jeg gøre lidt rent, og vende tilbage senere med fremvisning af gaver :o)

mandag den 10. oktober 2011

Rødbeder med æble-tahindressing

I sidste uges kasse fra Skagenfood skulle vi have haft stribede rødbeder, men det kunne desværre ikke lade sig gøre, så i stedet var der bare almindelige rødbeder med kassen, og heldigvis kunne opskriften fungere ligeså godt til almindelige rødbeder :o)


(Stribede) rødbeder med frisk æble-tahindressing og ristet sesam - 4 pers. (Skagenfood)
Ingredienser
  • 1000 g (stribede) rødbeder
  • 2 stk æbler
  • 1 fed hvidløg
  • 5 spsk græsk yoghurt
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 spsk tahin
  • 4 spsk sesamfrø
  • 1 tsk olie
  • 1 stk forårsløg
  • salt og peber
Kog rødbederne møre i usaltet vand, gnid skindet af og skær rødbederne i tynde skiver. Skær æblerne i små tern og pres hvidløget. Rør begge dele sammen med yoghurt, citronsaft, tahin, salt og peber. Rist sesamfrøene lysebrune i olien og vend dem med et nip salt. Snit forårsløget i fine tynde skiver. Anret rødbeder på et fladt fad, kom dressingen på og drys forårsløg og ristede sesamfrø henover. Server som tilbehør til fx ovnstegt kylling, bagt fisk eller svinekam med sprød svær.

Vi fik det med ovnbagte rødspættefiletter (ca. 15 min. i ovnen ved 180 grader). Det smagte rigtig dejligt - sødt og syrligt - sprødt og blødt på samme tid. Det kan klart anbefales.


lørdag den 8. oktober 2011

5.335,- og fuldstændig udsolgt :o)

Det var resultatet af lørdagens cupcake salg i Aalborg. Det var over al forventning, og cupcakes'ne blev måske ikke ligefrem revet væk, men udsolgt var der i hvert fald kl 13.55, hvor vi egentlig skulle have haft åbent til kl. 15.00.


Vi var så heldige at have fået stillet en Weber Airstream til rådighed, den var dejlig i det halvdårlige vejr, og så var den mega sej - jeg har aldrig før ønsket mig en campingvogn, men det gør jeg vist nu, hihi :o)


Vi havde 4 slags cupcakes som vi solgte. Opskrifterne kommer så snart jeg har fået fingrene i dem, eller nogle af de andre piger har postet dem, og jeg kan smide et link ;o)
Chokolade med nutella-frosting - senere med jordbærmousse

Gulerod med creamcheese-frosting

Vanille med hindbær-chokolade creme - senere jordbærmousse

og Red Velvet cupcakes med kogt vanille frosting.

Vi brugte, som kunne læses på flere af de andre pigers blogs i går, 6 timer hos Fandanko, hvor Carsten havde givet os lov til at låne hans køkken, plus at han transportede alle cupcakes ind på Nytorv i dag, så en KÆMPE tak til ham, han gjorde alting MEGET lettere for os :o)

Derudover skal også lyde en stor tak til alle de sponsorer, som hjalp til med diverse ingredienser til kagerne:
Dansukker
Arla
Fru Ronne 
Dr. Oetker
Cakes and more

Desuden også en tak for den fine og store artikel, der var i Nordjyske i dag (selvom det virkelig var verdens DÅRLIGSTE billed af mig!), den lød i hvert fald til at have trukket mange kunder til i dag :o)

Sidst men ikke mindst TAK til alle jer, som kom forbi og købte cupcakes i dag - vi håber at I kunne lide dem :o)

fredag den 7. oktober 2011

Phantom 25: Phantom of the Opera - live from Royal Albert Hall

Jeg skulle nok have haft lavet dette indlæg i mandags, men tiden har ikke rigtigt været til det - derfor kommer det først nu...


For et stykke tid siden faldt jeg over en visning af Phantom of the Opera direkte fra Royal Albert Hall, i anledningeng af musicalens 25 års fødselsdag, som man kunne komme i biffen og se søndag d. 2 oktober. Jeg havde ingen idé om jeg overhovedet kunne komme afsted eller om jeg skulle afsted alene, men jeg var helt overbevist om, at jeg bare MÅTTE afsted, så jeg bestilte straks 2 billetter. Jeg kunne nok godt have lokket husbonden med, men hvad så med junior?!?

Det viste sig, at min mor havde hørt en reklame for det, og var helt vild med også at skulle afsted. Min søster blev også spurgt, og de 2 bestilte billetter blev byttet om til 3 :o) Det var en date - det lå godt nok dagen efter juniors dåb, og på min søsters søns fødselsdag, men pyt - afsted skulle vi ;o)

Jeg ELSKER musicals, jeg har efterhånden set en del, men Phantom of the Opera er og bliver min favorit - den er ringetone på min mobil - hvor nørdet er det lige :o) Jeg vidste dog ikke helt hvad man skulle forvente af en sådan koncert/forestilling, for et eller andet sted bliver det jo nødt til at være anderledes end det er på Her Majesty's Theatre, for selvom en biograf tur aldrig vil blive det samme som at gå i teatret, så skal der jo stadigvæk sælges billetter til teatret. Derfor havde jeg egentlig ikke forventet det helt store sceneshow, men det blev da i den grad gjort til skamme. Der blev brugt store LCD skærme til at projektere billeder på, og der var ikke så mange kulisser, som rigtigt, men det var ligesom en "rigtig" musical, og har man ikke set det på teatret ved man jo ikke hvad man går glip af :o) Jeg savnede dog lidt elefanten i "Hannibal", men jeg kan godt forstå at den ikke var der, hihi.

Det at kulisserne ikke var helt stå "store" som på teatret, blev dog opvejet af, at ensemblet var meget større end normalt. I "Masquerade" på teatret er en del af gæsterne dukker, som bevæger sig hved hjælp af skuespillerne, men i denne koncert udgave var der fyldt på scenen og der var ingen dukker. Jeg mener at have læst af ensemble og orkester tilsammen var næsten 200 mennesker.

Rollerne var besat af, for mig, både kendte og ukendte "Phantom" skuespillere. Generelt synes jeg at det var et godt cast, og det bedste var naturligvis at det var Ramin Karimloo, som spillede Phantom. Han er bare så dygtig, synger fantastisk og ser bragende godt ud :o) Til gengæld synes jeg de andre var mere eller mindre succesfulde i varierende grad. Sierre Boggess, som spillede Christine var som sædvanligt også rigtig god, og hun lignede virkelig, at hun nød oplevelsen :o)


Selvfølgelig er det ikke det samme at sidde i en biograf og se en musical på en scene, men til gengæld kunne man virkelig komme tæt på og se at der faktisk også blev spillet skuespil, det var ikke kun sang. Generelt synes jeg, at det var en rigtig god koncert/opførelse, og jeg skal helt sikkert have den på blu-ray når den udkommer. Den kan om ikke andet være en erstatning, når jeg har lyst til at tage til London og se musicalen, men ikke har råd eller tid :o)

Efter selve musicalen var der "naturligvis" en tale af Andrew Lloyd-Webber, som sig jo hører til en sådan begivenhed, hvor også cast og crew fra originalen blev præsenteret. Det var rørende at se Michael Crawford, som var den første der spillede Phantom, få en klump i halsen, da han kom på scenen. Sarah Brightman var der naturligvis også, og hun sang "Phantom of the Opera" sammen med hele 5 forskellige Phantom's. John Owen-Jones, som spiller Phantom lige i øjeblikket, og som også spillede ham første gang jeg så musicalen i London, lød helt fantatisk, og det gjorde de andre også, pånær en eller anden pivet, tynd svensk fyr, som åbenbart skal overtage rollen næste år ?!? Ramin var igen på scenen sammen med de andre, men desværre stadigvæk i kostume, så vi fik ikke lov at se hans pæne ansigt :o( 

Alt i alt var det en fantastisk dejlig aften i biffen. Det kunne naturligvis have været fedt at sidde i Royal Albert Hall, men det kostede vist rigtig mange penge for en billet, så når det ikke kunne være anderledes, så synes jeg, at det var dejligt at få muligheden for at se det i biffen - på det store lærred.

Quiche med porrer, squash og skinke

Husbonden og jeg er blevet enig om, at vi nu igen begynder at få vores grøntkasse fra Skagenfood hver uge. Nogle gange er der ting i vi ikke er så vilde med, men for absolut det meste af det tiden, så nyder vi at få leveret frugt og grønt ved døren med opskrifter vedlagt. Det er især det, at kasser og opskrifter passer sammen, så vi ikke behøver at bruge så meget krudt på at finde på hvad vi skal have at spise, som vi godt kan lidt. Desuden er det nogle rigtig lækre opskrifter.

I går fik vi en lækker quiche med porrer, squash og skinke...



Quiche med porrer, squash og kogt skinke (4 pers.) fra Skagenfood

1 bundt porrer
0,5 stk squash
1 fed hvidløg
200 g kogt skinke i tern
1 rulle færdig tærtedej, gerne grov
5 stk æg
2,5 dl mælk
1 dl friskrevet parmesanost
1 tsk oregano
olivenolie
salt og peber

Rens porrerne godt og snit dem i tynde skiver. Skær squashen i små tern og hak hvidløget fint. Rist porrer, squash og hvidløg på panden i lidt olivenolie til det lige er mørt og al væde er kogt væk. Kom imens
tærtedejen i et smurt tærtefad. Krydr grøntsagerne med salt og peber, vend skinketernene i og fordel det hele i tærtefadet. Pisk æg, mælk, parmesan, oregano, salt og peber sammen og hæld blandingen over grøntsagerne. Bag ved 175 grader i ca. 30 min. til æggemassen er fast og overfladen gylden. Lad den hvile 10 min. og server med salat og brød til, eller som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ.



Den smagte virkelig dejligt. Jeg laver ikke så tit tærter og lign., da der som regel er lidt for mange kalorier i. Til denne burde vi måske også have haft en salat, men sådan blev det ikke. Dog er det jo egentlig superlet at lave tærter, og de smager dejligt, så måske jeg burde lave dem lidt oftere :o)

torsdag den 6. oktober 2011

"Lidt kongelig har man lov at være" og en længe ventet kogebog til moi :o)

Som de siger i BilledBladets reklamer - lidt kongelig har man lov at være... Det har betydet, at jeg satte mig mor på et STORT arbejde, da jeg spurgte om hun ville strikke Kronprinsesse Marys tæppe til Junior. Det ville hun naturligvis gerne, men jeg tror ikke at nogle af os havde forestillet os hvor stort et arbejde det ville være! Hun har strikket og strikket og strikket... men nu er det endelig færdigt, og det er bare sååååååå flot :o)


Tak mor :o)

I dag hvor jeg var en tur i Føtex, ja så kom nedenstående med hjem... jeg har længe gerne villet have den, men har ikke fået taget mig sammen til at købe den, men til 69,- så kunne jeg ikke lade være! Jeg glæder mig enormt til at få prøvet en masse af de lækre opskrifter :o)



onsdag den 5. oktober 2011

Godt begyndt... til Lyserød Lørdag

Lyserød Lørdag nærmer sig jo med hastige skridt, og det betyder også at jeg har været en tur i køkkenet og fået begyndt på lyserøde fondant sløjfer - jeg er endnu ikke helt færdig, men som man siger "godt begyndt er halv fuldendt" :o)


Jeg skal heldigvis kun lave 100, så jeg er halvvejs nu, og burde kunne lave dem ret hurtigt, hvis junior giver mig lov!

Santa Maria Cooking Sauce - Satay og Kerala Curry

Som jeg skrev om for nyligt, så fik jeg en pakke fra Santa Maria med deres nye cooking sauce'er. Jeg har prøvet de 2 af dem, og kommer her med en samlet anmeldelse, så bloggen ikke bliver fuldstændig overfyldt med Santa Maria anmeldelser :o)

Da jeg var til foredrag med Christian Bitz sagde han, at han mente ikke at man burde spise noget, hvor der var ting på ingredienslisten, som man ikke kunne udtale ;o) Jeg synes egentlig det lyder meget fornuftigt, og selvom jeg nok aldrig slipper helt for ting med u-udtalelige ingredienser (ja, jeg ved godt at Knorr Bearnaise er noget af det værste, men en gang imellem skal gærdet altså være lavt), så blev jeg positivt overrasket da jeg kiggede på ingredienslisten på disse Cooking Sauce'er - det er næsten udelukkende ting som er identificerbare.

Fx. Cooking Sauce Satay:
kokosmælk, vand, jordnødder, sukker, chili, skalotteløg, tamarind, salt, citrongræs, andre krydderier, hvidløg, galanga, fortykningsmiddel (E415), kaffir lime - altså altsammen let identificerbart pånær "fortykningsmiddel.

Beklager de temmelig dårlige billeder :o(

Satay-saucen fik vi med kylling og nudler til. Det blev bare lavet efter anvisningen på posen, og jeg syntes faktisk, at det smagte rigtig godt. På en måde kan man altså godt smage, at det ikke er en pulver, og at det er "rigtige" ingredienser der er i. Det smager dejligt at peanuts, og er lækker og cremet.


Kerala Curry, som er en indisk Curry med smag af kokos og Yellow Curry, fik vi en anden dag med kylling og ris. Jeg er helt pjattet med indisk mad, og er ret ked af at der ikke er en indisk restaurant i Aalborg :o( Men denne sauce fik mig næsten til at føle mig som om jeg var på indisk restaurant - den smagte også virkelig godt, og igen er det som om man kan smage at det er rigtige ingredienser :o)


Om begge saucer vil jeg generelt sige, at de er rigtig gode - især i en hurtig vending, hvor man ikke har stor tid og overskud... men, men, men - hvor ser de dog triste ud! Jeg vil helt sikkert tilsætte lidt grøntsager næste gang - lidt grønt, for at give lidt sundhed og lidt farve. Det havde jeg allerede lyst til her første gang, men valgte at lade være, for at kunne skrive en mere ærlig anmeldelse...

Jeg synes mængden passer fint til 2 mennesker, og de er ikke vildt stærke, men smager af meget. Så med en smule tilsatte grøntsager, får de klart min anbefaling - yes, yes, lice and curry :o)

mandag den 3. oktober 2011

44. kage - juniors dåbskage

Ja, som sagt i forrige indlæg, så syntes jeg at juniors dåbskage skulle have et indlæg for sig. Den blev som sædvanlig overhovedet ikke som jeg har ønsket - jeg havde den i køleskabet natten over, dagen inden jeg skulle pynte den, og den svedte bare enormt! Jeg ved godt, at risikoen er der med fondant og køleskab, men jeg har aldrig oplevet noget lignende før! Nå, men det betød, at den både blev tørret med en hårtørrer på kold luft, og duppet med maizena op til flere gange for at få den mat og tør. Det lykkedes heldigvis næsten.

Selvom jeg rigtig godt kan lide Lambeth-kager, så må jeg nok bare erkende at jeg altså ikke så skarp til det endnu, så jeg må hellere få skaffet mig et par dummies og øvet mig på. Det ender i hvert fald altid med, at jeg har store planer og tanker og idéer fra internettet, men må som regel ende med noget helt andet...

Nå, nok undskyldninger... Må jeg præsentere juniors dåbskage:




Den bestod af:
2 chokoladekage-bunde
2 Chocolate chip pound cake-bunde (hvor alle chip'sne var sunket til bunds - det er heller aldrig sket før!)
Nutella Frosting
Fondant
Royal Icing
og en topfigur købt på nettet - som er samme type som vi havde på vores bryllupskage

I går fik husbonden og jeg lige et stykke af resterne - så for en gang skyld har jeg et billede af hvordan den så ud indeni

søndag den 2. oktober 2011

Juniors store dag

I går var juniors store dag - nemlig den dag han skulle døbes. Vi havde fået en lørdagsdåb i samme kirke som husbonden og jeg blev gift i for 2 1/2 år siden, så det syntes vi dejligt passende. Langt de fleste af gæsterne komme også langvejs fra, så det var rigtig dejligt, at det kunne blive en lørdag.

Som sådan en dag sig hør og bør var der en vis del kaos i løbet af dagen, og natten før var junior desværre også temmlig umulig, og ville helst ikke sove særlig meget.

Men vi kom under alle omstændigheder ned i kirken tiden, og fik puttet ham i den fine dåbskjole. Ind i kirken kom vi... og så startede sirenen ellers :o) Generelt har junior lidt af et temperament, og han var bestemt ikke specielt tilfreds. Men da det blev vores tur ved døbefonten, og han fik vand i håret, ja - så faldt han i søvn - lol.


Det var jo det fineste vejr i går, så der var rig mulighed for at få taget lidt billeder udenfor. Juniors dåbskjole er en som min mor har syet, og hvor hendes brudekjole indgår, og alle mine nevøer er blevet døbt i den inden, så det var lidt hyggeligt at vi også kunne bruge den :o)


Efter dåben havde vi inviteret til brunch og kage, og fordi vores hus ikke er af det største, så foregik det ude. Som den dårlige blogger jeg er, fik jeg ikke taget nogle billeder af den lækre brunch-buffet, men den bestod af følgende:

Blødkogte æg
Røræg med bacon og krydrede cocktailpølser
Italiensk fennikel spegepølse og røget spansk skinke
Hjemmelavet rullepølse med grov sennep
Lun leverpostej med ristede champignon
Pandekager med ahorn sirup


Ost i skiver, rygeost med friske radiser og gorgonzola
Hjemmelavet jordbærsyltetøj og appelsinmarmelade


Müslistykker, grovboller og softkerne rugbrød


Croissanter med chokolade


Frisk skåret frugt


Appelsinjuice


Kaffe og te

Det var virkelig lækker mad, og vi blev meget mætte. Jeg er jo lidt af en morgenmadsgris, så sådan en omgang brunch er lige noget for mig :o)

Junior fik naturligvis en masse fantastiske gaver - det var helt overvældende. Der var kun et par stykker, som skulle byttes, så det gjorde vi lige i dag.


Bagefter var der "naturligvis" kage, men jeg synes at den fortjener et indlæg for sig selv, men det kommer i morgen, for lige som snart skal jeg i biffen og se Phantom of the Opera - live from London (wauv, hvor jeg glæder mig!!!)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...