lørdag den 26. februar 2011

Dagens ret x 2 og dagens indkøb

Endnu engang er jeg løbet ind i "sidst-på-ugen-træthed" og har derfor ikke rigtigt fået opdateret herinde. Men onsdag stod menuen på en omgang marineret kylling med krydret speltsalat


Opskriften er fra slagteren:
4 kyllingebryst
Salt og peber
1 tsk. olie

Speltsalat
2 dl. parboiled spelt
4 dl. bouillon
500 g broccoli
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
2 spsk. citronsaft
1 løg – gerne rødløg
1 dl. rosiner
100 g tørrede abrikoser
35 g soltørrede tomater
Frisk eller tørret mynte

Tilbered spelt i bouillon efter anvisning på emballagen. Del broccolien i helt små buketter og læg dem i en skål. Hæld rigelig kogende vand over. Læg stanniol eller låg på. Lad det stå 5 minutter. Hæld vandet fra og lad broccoli dryppe af i en si. Rør spelten løs med en gaffel. Tilsæt knust hvidløg, olie,
citronsaft, fintsnittet løg, rosiner, fint strimlede abrikoser og tomater. Smag til med salt, peber og hakket mynte. Vend broccolibuketter i salaten.
Varm olien på en pande ved god varme. Kom kødet på panden og brun det 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg ca. 6 minutter på hver side til kødet er gennemstegt. Vend jævnligt.
Skær evt. brystet i tykke skiver ved servering og drys med groft peber.

Det smagte virkelig lækkert, og næsten endnu bedre dagen efter da jeg smed et æble i skiver i til min frokost.

I går efter arbejde tog vi ud på vores ugentlige indkøbstur, og i vognen røg lige en (ikke helt) lille ting til junior - en Tigerdyr-krammebamse. Den betyder at den kæmpe Grisling bamse vi har ikke helt dominerer med sin lyserøde farve


4 kommentarer:

  1. Den speltsalat ser virkelig lækker ud, jeg er helt vild med spelt :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe,

    den smagte også virkelig lækkert, så den kan klart anbefales :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  3. Uhm, det er lige mad for mig :-) Broccoli og abrikoser er bare de bedste legekammerater. Guf!

    SvarSlet
  4. Hej Klidmoster,

    jeg synes også det smagte virkelig dejligt, og selv husbonden synes også at det var godt :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...