Vores kommende familieforøgelse

Det er egentlig ikke så tit jeg skriver om meget personlige ting på bloggen, men dette fylder alligevel så meget, at det bliver jeg simpelthen nødt til at skrive om. Som flere gættede i sidste indlæg, er husbonden og jeg nemlig i den lykkelige situation at vi venter en lille dreng til juni. Det har været en lang, og til tider sej, kamp at nå her til, men vi begynder efterhånden at glæde os nu hvor jeg er over halvvejs.

I tirsdags var vi til MD scanning, og det gik okay. Hjerne, hjerte, blære, nyrer, navle osv. så altsammen rigtig fint ud, men det er åbenbart en meget stædig baby (gad vide hvor det kommer fra??? i hvert fald ikke fra moren) som bestemt ikke kunne tænke sig at fjerne hænderne fra munden. Derfor kunne jordemoderen ikke få lov at se babys overlæbe. Det betyder at vi skal derind igen d. 15. februar og scannes af en (supersød) overlæge. Jeg ved godt at jordemoderen sagde at hun ikke kunne se noget, og ikke gjorde noget som helst for at gøre os nervøse, men efter vi gik derfra har jeg været et omvandrende nervesammenbrud - jeg er overbevist om, at hun kunne se noget, men ikke ville fortælle det. Jeg ved godt at læbe/ganespalte er en minimal ting i forhold til fx. hjertefejl el. lign. Men jeg håber naturligvis at scanningen viser, at alt er helt som det skal være, og ellers må vi tage den derfra.

Udover det... så synes jeg godt nok at vores baby ligner Dobby på det her billede! Men mon ikke det bare er noget med nogle skygger :o)