I går stod menuen på en omgang gratinerede aspargeskartofler med majs, rød peber og bacon. Det var nok en kaloriebombe af de helt store, men det smagte rigtig dejligt - men jeg er nok også lidt typen der synes at en ret bliver sjældent værre af en omgang ost :o)
Opskriften stammer utroligt nok endnu engang fra Skagenfood
|
Ingredienser |
- 650 g aspargeskartofler
- 2 stk majs
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 2 stk snackpeber
- 150 g bacon i tern
- 2,5 dl fløde - jeg brugte Cremefine 7%
- 100 g revet ost
- salt og peber
|
Skrub kartoflerne, kog dem møre i velsaltet vand og lad dem dampe tørre. Trim majsene for blade og tråde, kog kolberne møre i letsaltet vand og køl lidt af. Skær kernerne af med en skarp kniv. Snit løget i tynde skiver og hak hvidløget fint. Rens peberfrugterne og skær dem i tynde strimler. Rist baconen sprød på en tør pande til den er gylden og sprød. Kom løg, hvidløg og peberfrugt ved og sauter til det er faldet en smule sammen. Vend det hele sammen med kartofler halveret på langs og majskernerne. Krydr med salt og peber og vend godt sammen. Smør et ildfast fad og kom fyldet deri. Pisk fløde og ost sammen og hæld det over. Drys med rasp (det glemte jeg!) og bag ved 225 grader i ca. 15 min. overfladen er gylden og det bobler i kanten. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ. (Vi fik ikke noget til... der var kalorier nok i retten)
Ummm det ser ret godt ud !!!
SvarSletRigtig god weekend
Hyggehygge
Marianne
Hej Marianne,
SvarSletgod weekend til dig også :o) Det smagte som sagt også rigtig godt...
knus
Camilla