onsdag den 22. september 2010

Risotto med koteletter

Hold da op en weekend jeg har haft! Den har været meget op- og nedture, og desværre også fyldt med sygdom i familien :o( Det har i hvert fald betydet at jeg ikke har haft overskud til hverken at blogge eller lave spændende mad. Det blev der dog lavet om på i går, hvor husbonden indtog køkkenet - som jeg desværre ikke synes sker helt tit nok. Menuen bestod af Aspargesrisotto med Koteletter til


Opskriften er endnu en gang fra Skagenfood


Aspargesrisotto (4 pers.)
Ingredienser
  • 1 bundt asparges
  • 200 g små stilktomater
  • 1 stk skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 400 g Risottoris
  • 1 dl hvidvin
  • 1 l hønsebouillon
  • 1,5 dl friskrevet parmesanost
  • olie
  • salt og peber

Bræk den grove ende af aspargeserne og del dem i 3 cm lange stykker. Blancher dem 1-2 min. i 2 dl letsaltet vand, sigt vandet fra (som gemmes til risottoen) og overhæld med koldt vand. Skær tomaterne i både og hak løg og hvidløg fint. Skyl risene grundigt under koldt vand til sidstnævnte ikke hvidfarves længere. Sauter løg og hvidløg i lidt olie ved middel varme, uden at det tager for meget farve. Kom de afdryppede ris ved og sauter til de er klare. Hæld vinen over, krydr med salt og peber, og rør langsomt til væden er optaget. Kom aspargesvandet ved og rør igen til væden er absorberet. Tilsæt nu bouillonen lidt ad gangen over de næste 20-25 min., mens der røres jævnligt - der må ikke være for meget varme under. Der skal være et let bid i risen, mens konsistensen skal være som lind havregrød. Vend asparges, tomater og parmesan i, varm igennem og smag til. Server med en sprød grøn salat og godt groft brød til.

Vi fik med en kotelet til i stedet for... det smagte bare rigtig godt :o)

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...